Angaaende det Bing & Ferslewske Værk over Thorvaldsens Museum.
I disse Dage er det lste Hefte udkommet af et Værk betitlet “ThorvaldsensMuseum”, der skal indeholde en lithographeret Fremstilling af alle Thorvaldsens i Museet, opstilte Arbeider, ledsaget af dansk og franst Text, hvilket af Forlæggerne Bing & Ferslev og i et af vore meest udbredte Blade er bleven anbefalet paa en saa panegyrisk Maade, at det opfordrer til eftertrykkelig Modsigelse. I Subskriptionsplanen, som findes trykt paa Bindet af 1ste Hefte er omsendt med “den Berlingske Tidende” have Forlæggerne antydet, at det ved deres Værk “vil lykkes at bringe Museet ind i Husene, at give den Enkelte hans Andeel, i Nationens Felleseie, at udbrede Kjendskab og Kjærlighed til disse Værker til de mere bortfjernede Dele af Riget og medgive den kunstelskende Udlænding en Erindring fra vor Fødeby, som vil udbrede dens Roes”. I en bombastisk Anmeldelse i “den Berlingske Tidende” Nr. 263 anbefales det ikke blot som den første populaire (: priisbillige, efter Anmelderens paafølgende Difinition i Nr. 263) Udgave af Thorvaldsens Arbeider, som “et stort og dristigt Foretagende, der bør finde Opmuntring”, men ogsaa som et Værk, “der i artistisk Udførelse fuldkomment staaer ved Siden af hvad der tidligere er udkommen i denne Retning”; og efterat der om de enkelte Blade og Tegninger i 1ste Hefte er brugt Benævnelser, som: “smukt, fortrinligt tegnet, vellykket i Udførelse, charakteristisk gjengivet o. s. v. betegnes det Hele, som “en fortræffelig Gjengivelse” af Thorvaldsens Værker.
Hvor høiligen bliver man skuffet, naar man efter disse Lovtaler kaster Øiet paa de foreliggende Tavler! Figurerne ere fortegnede, Detaillerne skjødesløse behandlede. Stillingerne maniererte eller fordreiede, Ansigterne forfejlede, Portraiterne grændsende til det Carrikaturagtige, Conturerne uklare. Uagtet vel nogle Figurer eller Dele af Figurer ere bedre udførte end andre, er der dog kun saare Lidet, der kan undtages fra denne almindelige Daddel. Og dette er Prøveheftet, som Forlæggere pleie at anvende meest Omhu paa! Det er saa langt fra at man gjennem disse Omrids modtager noget Indtryk af den rene og ædle Stiil i Thorvaldsens Kunst, at de snarere tjene til at forstyrre de skjønne Billeder, Phantasien er bleven beriget med i Museet. Dobbeltbladet med Alexanderstoget, om hvilket der siges i den Berlingske Anmeldelse, at “det afgiver et interessant Beviis paa, hvor udmærket man har forstaaet ved en kunstnerisk og smagfuld Anordning at benytte det eengang givne Spatium”, er copieret efter de i de ældre Samlinger af Garzoli, Bettelini, Marchetti og Amster stukne Omrids, og afgiver tillige et Exempel paa, med hvorliden Nøiagtighed Værkerne gjengives. ifølge Overskriften skulde nemlig Bladet indeholde den i Vestibulen under Hvælvingen indsatte Frise som er den 1ste Model fra Aaret 1812; men Afbildningen giver snarere den mindre efter Aaret 1818 omarbejdede og med væsentlige Tilsætninger forøgede Frise, der er opstilt i Corridoren i 2den Etage. Imidlertid er det dog heller ikke denne Frise. Flodguden er lkke Euphrat, men Tigris, og istedetfor Gruppen af de 3 Krigere og den persiske Feltherre med Børnene er en anden Gruppe af to Krigere indsat i hvilke begge høre til særkjenderne for de første til Quirinalpaladset og Grev Sommaria udførte Exemplarer. Ogsaa ere to af Hestene, een af Babyloniernes og een paa Slutningsstykket, anderledes anbragte end paa Museets Exemplar. Den i Værket fremstilte Frise existerer saaledes intetsteds og maa forvirre Erindringen hos dem, der paa de 3 i Museet opstilte fuldstændige Exemplarer med Opmærksomhed og Interesse have fulgt de Forandringer, Thorvaldsen efterhaanden foretog med denne rige komposition.
Det Eneste, det paabegyndte Værk kan tjene til, er, at give en løselig Idee om Thorvaldsens Composition og de enkelte Figurers Stilling og Dragt, at gjenkalde hans Værker i Erindringen og vise, i hvilke Værelser de indeholdes; men hvilket Værd kan der tillægges dette Udbytte, naar uskjønne Former støde Øiet, naar Figurerne ikke bære Præget af Thorvaldsens Aand, men derimod saa meget i Tegningen forener sig til at modvirke det i Museet erholdte Indtryk? Naar der bydes det danske Folk et saadant Værk, maa det skee i den Formening, at de fleste af de Dannedes Tal (thi kun disse kunne i Almindelighed antages at ville anskaffe Værket) have saa liden Kunstsands, at de ikke ville optage eller ikke lade sig forstyrre af de mange Forvanskninger; men dette er vistnok et urigtigt Antagende, idet Mange, der ikke kunne kaldes kunstforstandige, dog have et sundt Blik og en naturlig Modtagelighed for det Skjønne. Forlæggerne haabe, at deres Værk vil tjene til at udbrede vor Fødebyes Roes i Udlandet. Det vil snarere kunne lede til den Slutning, at Kunsten, uagtet Thorvaldsens Museum er reist iblandt os, dog maa staae lavt i Danmark, og det vil ikke bibringe dem, der ere ubekjendte med Thorvaldsens Værker, nogen høi Idee om vor store Mester. Den Kunstskat, Thorvaldsen har efterladt os, er en Helligdom, som ikke burde tages fat paa med plumpe Hænder; naar Hans værker skulle gjøres populaire ved at udbredes i Afbildninger, bør deres Gjengivelse foretages med Kjærlighed og Omhu, med den Ærefrygt, der skyldes Hans Genius. At dette snart kan blive iværksat af Andre, derfor vil desværre et Foretagende som det nærværende lægge en Hindring i Veien.
Efter Sigende er det især Forlæggernes overdrevne Sparsommelighed, der er Skyld i den daarlige kunstneriske Behandling, idet der kun ydes en ringe Betaling for Tegningerne og der til at overføre disse paa Stenen tages ukyndige Begyndere, fordi de dygtige Lithographer maae honoreres bedre (og det er vel mere Lithographernes Mangel paa Øvelse end Tegningernes Beskaffenhed, som det uheldige Resultat maa tilskrives). Dersom en saadan Oeconomiseren har sin Grund i det Øiemeed, at gjøre Værket meget billigt, er det vistnok ingen vel beregnet Speculation, idet et omhyggeligen udført Værk vilde finde forholdsmæssigen langt større Afsætning. Men i ethvert Fald ere Thorvaldsens og Nationens Ære og Befordring af ægte Kunstsands høiere Hensyn end det, at skaffe ret mange Mennesker Erindringsblade for godt Kjøb.
Dersom dette Værk var bleven anmeldt paa en beskeden Maade; dersom det, hvortil Værket, som oven anført, alene kan bruges, var bleven fremsat som Øiemedet med dets Udgivelse; dersom det Utilfredsstillende ved den kunstneriske Udførelse var bleven undskyldt ved at henvise til Priisbilligheden og den derved foranledigede lille Maalestok, skulde dette Værk, som andet Godtkjøbsgods af lignende Art, ikke være bleven agtet saamegen Omtale værdt; men Anmeldelserne ere saa pralende og saa skikkede til at vildlede det store Publicum, at den sande Beskaffenhed af dette Foretagende burde underkastes nærmere Belysning.
