Thorvaldsens
Juleglæde i Himmelen.
–––––––––
See Julefest sender Budstikken om
Igjennem de christnede Lande,
Det Glædens Budskab fra Himmelen kom,
Det Alle maae visselig sande.
“Du Hjertesuk flux omskift Dig til Smiil!
“Du sørgende Sjæl vær kun stille!
“Du Støvskabning nu i Glæden Dig hviil!
“Du Taare paa Kind ei maa trille!”
Saa bød den, og strax adlød vi dens Bud;
— Mens Børnene jubled saa glade,
Vi lukked de Sorger af Hjertet ud,
Og Glæden; “O kom!” da vi bade.
Og ind drager Mindet saa blidt, saa sødt
Fra de deilige Barndomsdage,
Og bliver end Veemod i Hjertet født,
Vi juble dog meer end vi klage.
Som Lysene tændes i festlig Bo
Og ere vor Julefryds Kjerte,
Saa Mindets Fakkel oplyser da fro
Hver lønligste Vraa i vort Hjerte.
Dog eengang skal Julens Genius gaae
Trindt om over Jorden saa vide,
Men ikke den mere, ak! banker paa
Vor Hjertedørs isnede Side.
Naar Hjertet er tyst og Øiet udslukt,
Naar Taarer vor Gravhøi mon væde,
Hvor skal vi feire da Julefest smukt?
Med hvem skal vi dele dens Glæde?
Saa spurgte engang med Mejsel i Haand
Vor Albert med himmelvendt Øie,
Da folded sig ud for henrykte Aand
Den Julefryd hist i det Høie.
Med Synet for Sjæl tog han Leret frem
Og formed i Dagene lange,
Saa skjønt han fremtrylled vort Himmelhjem
Med Englenes Julefryds Sange.
Nu holder han Juul med de Engle smaa,
Halleluja der han nu qvæder,
Mens vi kunne blot til Billedet gaae,
Beundre hans “Himmeljuulsglæder!”
Bloch Suhr,
Præst i Holbek.