Thorvaldsen.
Den 10de Juli 1839.
Helsingør
Mel.: Dannevang, med grønne Bred
Stolt paa Oceanet svang,
”Rota” sine Vinger.
Bølgerne mod Brystet klang ‒
Thorvaldsen den bringer!
:|:Vi ved elskte Fødestavn,
Ham imøde ilte ‒
Med en aaben kjærlig Favn,
Udtryksfuld Han smilte! :|:
Han kom til os over Hav,
Hist fra Romas Rige;
Hvad han os og Verden gav ‒
Mindet aldrig svige!
:|: Han, som mægter med sin Haand,
Leer og Marmor skabe,
Som det havde, Liv og Aand!
Gid vi seent ham tabe!! :|:
Nu, vi har Dig i vor Favn,
Elskelige Gubbe!
Kjærlig stolt Dit ædle Navn ‒
Sjunges her i Gruppe?
:|: Thorvaldsen! Europas Pryd!
Kunstner-Palmen bærer!
Lige stolt ‒ ved Hjertets Dyd ‒
Alle høit Dig ærer!! :|:
Danmarks Borger ‒! herved Sund,
Hvor de Vover spille ‒
Vi af Hjertets rene Grund,
Skatte høit Dit Snille!
:|: Simpel er kun her det Qvad,
Som fra Harpen lyder ‒
Men ‒ som Du paa Thronen sad,
Vi det kjærligt byder!! :|: