Rom og Roeskilde
d. 4de October 1838.
Rom og Roeskild! ‒ hvad behager?
Hvordan sammenstilles de?
Ja, som Jørgen Hattemager
Og Kong Salonmon maaskee!
Dog, lad see om ikke denne
Muligt staar saa høit som hiin!
Lad os efter det, vi kiende,
Veie dem ved et Glas Viin!
Rom, hvor Tibrens dunkle Vande
Sig om svedne Marker snor,
Roeskild paa de grønne Strande
Ved den sølvblaa Issefiord;
Rom, hvor af Siroccos Vinger
Sundheds Rosen knækket blier;
Roeskild, hvor et Væld udspringer
Som den Kraft og Fylde gier.
Rom, hvor Paven endnu truer
Med sin Bulle hver, som ei
Slukker alle Aandens Luer,
Tiden tændte paa sin Vei;
Roeskild, hvor med Folkets Stænder
Kongens Commissarius
Tidens sande Værd erkiender,
Ledes af dens Genius.
Rom, hvor Talen, Blikket, Minen
Er Censuren underlagt,
Hvor Banditten og Ruinen
Vidne om den siunkne Magt,
Roeskild, hvor fra Læber, trygge,
Ordet løsnes uden Pas,
Og til Fædrelandets Lykke
Reiser mangt et stolt Pallads.
Hidtil man med Grund kan sige
Rom ei over Roeskild stod,
Og ei heller skal den vige,
Roligt vi tør sætte mod
Rom, med Verdens Marmor-Skatte
Kunstens Vugge, Kunstens Hiem:
Roeskild, stolt af at omfatte
Ham, der veed at skabe dem.
Glasset fyldt, du gamle, giæve
Konge Sæde! Konge Grav!
Mens til Rom dig endnu hæve.
Timerne, han dig hengav,
Du, som i dit Hierte bar ham,
Skynd dig! Glasset fyldt igien!
Mens Du end ved Hiertet har ham,
Glasset tømt for Thorvaldsen!
P ‒ s.