Comment on 31.1.1842
Dvs. Thorvaldsens statue Vulkan, A8, som endte på Thorvaldsens Museum. Marmorudgaven blev påbegyndt i Rom senest april 1838. Siden blev den transporteret til København i 1844, se Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1844. Statuen blev først færdighugget i København i 1861.
Den omtalte bestilling til Christiansborg blev aldrig til noget, men Thorvaldsen havde planlagt at udsmykke et rum i slottet med tre statuer, nemlig Vulkan, Mars og Amor, jf. A6, og Venus med æblet, jf. A853. Tilsammen skulle de tre statuer danne en slags ruminstallatorisk udfoldelse af relieffet Venus, Mars og Amor i Vulkans værksted, jf. A419, der illustrerer den antikke digter Anacreons 45. sang.
Last updated 24.05.2016