Comment on 3.5.1803
Denne skrivemåde af det franske monsieur afspejler sandsynligvis en udbredt københavnsk udtale af fremmedordet, jf. fx Ludvig Holbergs lignende brug af staveformen monsør i komedien Erasmus Montanus.
Da tiltaleformen mongseur ikke kendes fra andre af faderens breve, er det ikke utænkeligt, at han har brugt stavemåden med en anelse sarkasme, idet han i brevet antyder, at Thorvaldsen nu er blevet så fin på den, at han ikke vil komme hjem til sine forældre. Faderen har muligvis også hentydet til historien om Thorvaldsen, der som 16-årig billedhuggerelev af sin imponerede konfirmationspræst blev tiltalt Monsieur Thorvaldsen, jf. konfirmationsbeviset af 16.4.1787.
Last updated 07.01.2013