Comment on 11.3.1826
Frue B… må være identisk med Friederike Brun. Den omtalte anekdote må være kunstskribenten Carl Ludwig Fernows oplysning om, at Brun finansierede gipsstøbningen af lermodellen af Jason, A52, i foråret 1803, se Fernow, op. cit., p. 314. Denne oplysning benægter Thorvaldsen altså her, hvilket Thiele 1831, note 92, p. 159 gentager og hævder, at lermodellen forblev uafstøbt indtil Thomas Hope bestilte statuen udført i marmor.
I Thieles senere værk, Thiele I, p. 181, fremføres det igen, at Jason først blev afstøbt i gips, da Hope dukkede op. Thiele fortæller videre, p. 182, at ved en rundvisning i billedhuggerens værksted flere år efter 1803 udbrød Brun ved synet af Jason: “‘Da steht mein Sohn! Nicht wahr, Thorvaldsen?’ – Vor Kunstner, som fandt sig noget faaret ved disse Moderglæder, svarede tørt: ‘Er hat Ihnen nur wenig Geburtsschmerzen gekostet!’”
Last updated 23.03.2015