Comment on 18.6.1805
Thiele II, p. 10, citerer dette brevsted i urigtig og tendentiøs form: “Medens Rygtet gik i Kiøbenhavn,… ‘at Thorvaldsen nu var en Capitalist, som holdt 40 Svende i Arbeide, at han boede i mange Værelser og havde meget Sølvtøi’, var der hverken i hans simple Levemaade, eller i hans oekonomiske Forhold indtraadt nogen betydelig Forandring.”
Som det ses, udelader Thiele helt, at den ældre Stanley spørger til Thorvaldsen levevis mht. hans boligstandard og hans sølvtøj; og at det rygte om Thorvaldsens store værksted, som Stanley refererer, straks efterfølges af et andet rygte om hans fattigdom. Thiele har muligvis ment, at den ældre Stanley havde grund til at bagtale Thorvaldsen pga. hans professorudnævnelse, men Thieles gengivelse af brevet gør dog Stanley værre, end brevet giver belæg for.
Last updated 18.02.2014