Comment on 4.4.1800
Jacob Carl Frederik Primon (1763-1812), litterat og translatør. Han var 1794-95 medarbejder og 1795 udgiver af ugebladet Folkevennen, der rasede imod Frankrig og den franske revolution og havde skrevet et par pjecer mod den fransksindede P.A. Heiberg (1758-1841) under den såkaldte notarialfejde, hvor tidligere professor og senere teaterdirektør G.H. Olsen (1760-1829) i 1798 blev notarius publicus, foretrukket frem for Heiberg. Primon var blevet translatør på anbefaling af Olsen. Primon måtte i øvrigt kæmpe med store økonomiske vanskeligheder.
Det er ganske interessant, at Gotskalk Thorvaldsen omgikkes med denne litterat.
Last updated 23.08.2007