Blandt de mange forskellige slags frimærker, som alverdens lande nu omstunder udsender med mere eller mindre postale formål og med alle tænkelige motiver, ville det være mærkeligt, om ikke Thorvaldsen og hans kunstværker skulle være repræsenteret. Det er de da også, således som det vil fremgå af nedenstående.

Island 1914

Islandsk julemærke med Thorvaldsens Kristus velsigner børnene, E2365

Island kommer først, om end ikke med et postfrimærke, så med et julemærke. Det udkom i 1914. Motivet på mærket er et af reliefferne på døbefonten i Reykjavik Domkirke: Christus velsigner børnene, jf. A555,4. Mærket er blåsort og bærer følgende inskription: “Barnaupeldissjodur Thorvaldsensfelagsins 1914”, hvilket oversættes ved “Thorvaldsenforeningens børneopfostringsfond.” Nogen værdiangivelse er der ikke på mærket, men den har formentligt været 2 Øre, ligesom julemærket her i landet dengang.

Schwiez 1926

Schweizisk frimærke med Thorvaldsens Døende løve, E2362

Det første “rigtige” frimærke med Thorvaldsenmotiv har Schweiz æren for. Her udsendtes i velgørenhedsserien “Pro Juventute” i 1926 et mærke, blårødt med afbildning af monumentet “Løven i Luzern”, jf. A119, til en frankeringsværdi af 30 centimes + en tillægspris på 10 centimes til velgørende formål. Inskriptionen var: “Pro Juventute 1926. Helvetia”.
Schweizer-løven, som den i almindelig kaldes, udførtes til minde om de Schweizergardister, der ved stormen på Tuilerierne den 10. august 1792 søgte at forsvare den franske kongefamilie og betalte deres troskab med livet. Løven ses gennemboret af et brudt spyd, hvilende hovedet på det franske kongeskjold.

Danmark 1938, udgivne frimærker

Johannes Britze: Portræt af Thorvaldsen, efter C.W. Eckersberg, E2349

Johannes Britze: Portræt af Thorvaldsen, efter C.W. Eckersberg, E2350

Johannes Britze: Thorvaldsens Jason, E2351

I 1938 var det 100-årsdagen for Thorvaldsens hjemkomst til Danmark, for udstedelsen af hans gavebrev til staden København og for hans udnævnelse til dennes æresborger. Dette gav anledning til en række festligheder og efter museets opfordring – til udgivelse af mindefrimærker. I januar 1938 udskrev generaldirektoratet for post- og telegrafvæsenet, der accepterede tanken, en offentlig konkurrence om udarbejdelse af tegning til et frimærke i ovennævnte anledning. Resultatet af konkurrencen, der bragte 160 forslag, blev, at 1. præmie fik kobberstikker Johannes Britze for en gengivelse af Eckersbergs maleri af Thorvaldsen i den sorte silkekappe, N168, foran sit relief Alexandertoget, jf. A503, 2. præmie fik cigarhandler Poul Johansen for et udkast med Ganymedes med Ørnen, jf. A44, og 3. præmie fik direktør ved Sylvester Hviids reklamebureau Holger Lindhard for et udkast med Jason med det gyldne skind, jf. A822. Postvæsenet valgte at følge 1. og 3. præmietagerne.

Johannes Britze: Thorvaldsens Jason, E2353

Eckersbergs billede udkom i værdierne 5 og 30 Øre, henholdsvis vinrød og blå, og Jason med det gyldne skind i værdi 10 øre og violet, alle tre mærker den 17. november 1938. Mærkerne syntes at have vakt almindeligt bifald hos offentligheden. Oplagstallene var følgende:
5-øres mærket: 217.329 ark à 50 stkr.
10-øres mærket: 315.883 ark à 50 stkr.
30-øres mærket: 74.762 ark. à 50 stkr.
Alle mærker var udsolgt fra postvæsenet i juni 1941.

Danmark 1938, uudgivne forslag

Blandt de 160 konkurrenceforslag til nye frimærker med Thorvaldsen-motiver fra 1938 blev der udført prøvetryk af flere forskellige, nogle med takker andre uden. Ophavsmændene kendes p.t. ikke.
Disse prøvetryk findes stadig i omløb blandt frimærkesamlere i dag. Her gengives et udvalg af de mærker, der aldrig blev til officielle frimærker.
En oversigt over hele frimærkesamlingen, inklusive alle prøvetryk fra 1938, på Thorvaldsens Museum ses her.

Ganymedes og ørnen, jf. A44

Hebe, jf. A875

Venus med æblet, jf. A853

Venus med æblet, jf. A853

Hebe, jf. A875

Portræt af Thorvaldsen i færd med at modellere Vernet-busten, jf. B95

Thorvaldsen

Selvportrætstatuen

Hjemkomsten 1838

Jason

Portrætter af Thorvaldsen efter forskellige forlæg

Rheinland-Pfalz, 1947-48

Vytautas Kazimieras Jonynas:
Thorvaldsens statue af Johann Gutenberg, 1947, E2360

Afslutningen på verdenskrig nr. 2 og den derpå følgende allierede besættelse af Tyskland gav selvfølgelig anledning til udstedelse af særlige frimærker. Navnlig i den franske zone kom der indtil 1949 en længere række med forskellige motiver.
Gutenbergstatuen i Mainz, jf. A114, var kommet helskindet igennem krigens ragnarok. Om det er årsagen, skal lades usagt.

V.K. Jonynas: Thorvaldsens statue af Johann Gutenberg, 1948, E2359

V.K. Jonynas: Thorvaldsens statue af Johann Gutenberg, 1948, E2361

Staten Rheinland-Pfalz udgav ialtfald i årene 1947-1948 et mærke med afbildning af Gutenbergstatuen i værdierne 75 pf. blå, 30 pf. lillarød og 50 pf. (ny valuta) , mørkeblå. Inskriptionen lyder: “Gutenberg, Rheinland-Pfalz” samt værdiangivelsen.

Polen, 1955-56

Czesław Slania: Thorvaldsens statue af
Nicolaus Copernicus, E2357

At Polen skulle savnes i denne fremstilling, landet, hvor Thorvaldsens kunst fik nationalhistorisk værdi, ville næsten være utænkeligt. To frimærker med motiver fra Thorvaldsens polske monumentale statuer er udgivet.
Det første udkom i 1955 med afbildning af Copernicusstatuen i Warszawa, jf. A113. Statuen undgik som bekendt ikke sin skæbne. Under den tyske besættelse blev statuen først forsynet med ny inskription på tysk på soklen, som skulle vise, at Copernicus var en ægte tysker. I 1944 blev den væltet ned af sin sokkel, demoleret og slæbt til Tyskland. Den blev senere funden i en lille by i Schlesien, ført tilbage til Polen, istandsat og opstillet på sin gamle plads.
Frimærket bærer følgende inskription: “Pomnik M. Kopernika – Warszawa” samt værdiangivelse 40 groszy og landets navn. Farven violet.

Edward Konecki: Thorvaldsens statue af
Józef Poniatowski, E2358

Det andet frimærke fra Polen udkom i 1956 med et billede af rytterstatuen af fyrst Josef Poniatowski, jf. A123. Næppe noget andet monument har haft en – mere omskiftelig skæbne. Færdigstøbt, men ikke opstillet, førtes det i 1834 til forvisning i det indre Rusland, kom tilbage og opstilledes i Warszawa i 1923, sprængtes i stumper og stykker af tyskerne i 1944. En ny statue, skænket af den danske stat og Københavns kommune og støbt over originalmodellen i Thorvaldsens Museum, opstilledes i 1952.
Teksten på frimærket er: “Pomnik Ks. J. Poniatowskiego –Warszawa” samt værdiangivelsen 1,55 zloty og landets navn, farven brunlilla, rødlig.

Italien, 1959

Vittorio Nicastro & Mario Colombati:
Thorvaldsens statue af George Gordon Byron, E2380

Italien, Thorvaldsens andet fædreland, som han kaldte det, skulle jo nødigt mangle i denne fremstilling. Det sker heller ikke, omend tilskyndelsen kom udefra. Fra engelske og engelsktalende kredse ønskede man i 1959 – 100-året for Italiens frihedskamp – at overrække byen Rom som gave en kopi af Thorvaldsens statue af frihedshelten lord Byron, jf. A130, hvis original i marmor står i Trinity College i Cambridge, til opstilling i Villa Borgheseparken. Fra den engelske ambassade i Rom skete der henvendelse til Thorvaldsens Museum om at få en afstøbning af statuen som model til hugningen af den nye marmorstatue, et ønske som museet så sig istand til at opfylde. Afsløringen af statuen fandt sted den 22. april 1959 i overværelse af den engelske dronningemoder.

Førstedagskuvert med Byron-frimærket, udstedt 21.4.1959, E2363

Samtidig hermed udsendte det italienske postvæsen et frimærke med afbildning af Byronstatuen. Af mærkets’ tekst “Celebrazione di Byron” fremgår, at det er ham, som man først og fremmest har villet hædre, men en del af hæderen falder givetvis også på værkets frembringer og ophav. Værdiangivelsen er 15 lire og farven gråsort. Takket være blandt andet det store format, 24×40 mm, fremtræder mærket og dermed statuen på en smuk og værdig måde.

Ungarn, 1968

Ungarn udsendte i 1968 nogle frimærker med motiver fra europæiske hovedstæder. For Danmarks vedkommende vises et yndet motiv fra København: Holmens Kanal med Thorvaldsens Museum.

Danmark, 1970

Czesław Slania: Thorvaldsen, E2356.
Udsnit af førstedagskuvert med firblok

På Thorvaldsens 200 årsdag den 19. november 1970 udsendte Det danske postvæsen efter museets forslag et frimærke i værdien 2 kr. forestillende et stik af P.C. Schøler, E2002, efter mesterens selvportræt med lang pibe fra 1794, C885, farven mørkeblå.

Førstedagskuvert med Thorvaldsen-frimærket udstedt 19.11.1970 og de tre Thorvaldsen-frimærker, der blev udstedt i 1938, se ovenfor. Til venstre gengives Sophus Schacks malede portræt af Thorvaldsen fra 1844 – originalen findes på Frederiksborg. E2355

Island, 1975

NN: Thorvaldsens selvportrætstatue, E2366

På kunstnerens 205 års fødselsdag, 19.11.1975 udgav det islandske postvæsen et frimærke med en afbildning af Thorvaldsens Selvportrætstatue, jf. Nysø1, i den bronzeafstøbning, der findes på Austurvöllur-pladsen i Reykjavik. Frimærket med værdien 27 aurar (ører) blev udgivet i anledning af den islandske Thorvaldsen-forenings 100 års jubilæum. Foreningen, der er Islands første kvindesagsselskab, udgav også i 1914 ovennævnte julemærke.
Samme år udgav foreningen et julemærke, der også gengiver Selvportrætstatuen på Austurvöllur-pladsen. Mærket har ingen værdiangivelse:

Danmark, 2003

14.5.2003 sendte Postvæsenet et frimærke på gaden, hvor motivet var Thorvaldsens Jason, A822, og med værdiangivelsen 5,50 kroner. Frimærket var et led i en fælleseuropæisk serie, der hyldede plakatkunsten. Den danske fotograf Ole Woldbyes (1930-2003) plakat for Thorvaldsens Museum fra 1970 dannede forlæg for Jason-frimærket. Woldbye var i mange år museets “hoffotograf”.

Lars Sjööblom: Jason, E2381

Ole Woldbyes fotografi bearbejdet af Verner Permild

Danmark 2012

I 2012 udgav det danske postvæsen et frimærke, der hverken forestiller Thorvaldsen eller et af hans værker, men som alligevel har en tilknytning til billedhuggeren. Frimærket med gengivelsen af den danske skuespiller Johanne Luise Heiberg blev udført efter Em. Bærentzens portræt fra 1841, som Thorvaldsen bestilte samme år. Maleriet findes i dag på billedhuggerens museum, B205.

Lars Sjööblom: Johanne Luise Heiberg, E2342

Sverige, slutningen af 19. årh.

I Thorvaldsens Museums samling findes også et p.t. uidentificeret mærke med billedhuggerens portræt. Der er ikke tale om et frimærke, men hvad mærket har været brugt til, og i hvilken anledning det blev til, vides ikke. Teksten på mærket er tydeligvis svensk, og museet erhvervede det i 1938 med giverens oplysning om, at mærket blev købt i København et par årtier tidligere. Det må formodes, at mærket stammer fra slutningen af 1800-tallet.
Portrættet gengiver ikke et umiddelbart kendt portræt, men – bortset fra kalotten og den knappede vest i halsudskæringen – har mærket ligheder med Gustav Karl Friedrich Lüderitz’ akvatinte, E28, der igen har forlæg i Franz Krügers maleri fra 1841 på Alte Nationalgallerie i Berlin.

NN: Portræt af Thorvaldsen, E2367

Last updated 23.09.2019