Arkivet, Thorvaldsens Museum

Tilbage til L

Eduard Schmidt von der Launitz

Teksten til denne biografi er under udarbejdelse.

Eduard Schmidt von der Launitz opholdt sig i Rom fra 1817-1830 og igen fra 1838/1839. Han var elev af Thorvaldsen.

I 1817/18 udførte Launitz et gravmæle for Basilius Paulus Lisakewitz på grundlag af en blæktegning, 22,7×12 cm, som Thorvaldsen havde udført. Tegningen findes i dag i Nachlaß Launitz, Institut für Stadtgeschichte, Frankfurt am Main.

I 1824 grundlagde Launitz i Rom en terrakottafabrik, der kopierede samtidige og antikke skulpturer og solgte dem som souvenirs til turister.

I 1830 rejste han til Frankfurt am Main, hvor han i første omgang boede hos Charlotte Gontard, som han havde mødt i Rom antagelig i 1810’ernes slutning. Han boede resten af sit liv i Frankfurt.

Thorvaldsen og Launitz mødte hinanden kortvarigt, da danskeren nåede til Frankfurt på sin vej fra København til Rom i 1841. Launitz arrangerede sammen med Gontard, der lagde hus til, en stor fest for Thorvaldsen 28.6.1841.

De mødte hinanden igen, endnu mere kortvarigt 13.10.1842, da danskeren passerede gennem Frankfurt på sin rejse den modsatte vej, fra Rom til København i oktober 1842. Også på denne dag nåede Launitz at arrangere en fest for Thorvaldsen i sit hjem, inden den danske billedhugger rejste videre mod nord samme aften.

Launitz havde i sit hjem Thorvaldsen-værker – bl.a. Natten, jf. A369, og Amor hos Anakreon, Vinteren, jf. A415, antagelig i marmor, jf. Schmidt, op. cit., p. 29. Værkerne nævnes i rejseberetningen af oktober 1842, og blev også udstillet i Launitz’ atelier, ibid., p. 27.

Han virkede også som kunstskribent og foredragsholder især i forbindelse med Städelsche Kunstinstitut i Frankfurt, jf. Schmidt, op. cit., p. 25.

Launitz stammede fra Grobin (nuv. Grobiņa) i det daværende Kurland i det nuværende Letland. Han var onkel til billedhuggerne og brødrene Alexander og Robert von der Launitz, der ligeledes blev elever hos Thorvaldsen, og siden emigrerede til USA.

Launitz blev gift første gang 1823 i Rom med Francesca Ferreri (død 1829). Pga. to sønners og hustruens død besluttede Launitz at forlade Rom med sine tre overlevende børn., heriblandt Emilie Pelissier (1825-??).
Efter sin ankomst til Frankfurt giftede han sig anden gang 1838 med Therese von Soiron (1803-1861), jf. Schmidt, op. cit., p. 24-25.




Værker på Thorvaldsens Museum

Se von der Launitz repræsenteret i Samlingerne.

Referencer

  • Friedrich Noack: Das Deutschtum in Rom seit dem Ausgang des Mittelalters, Berlin & Leipzig 1927, vol. II, p. 347.
  • Isolde Schmidt: Eduard Schmidt von der Launitz 1797-1869. Ein Beitrag zur Skulptur des 19. Jahrhunderts in Frankfurt am Main (Studien zur Frankfurter Geschichte 29), Frankfurt am Main 1992.
  • Harald Tesan: Thorvaldsen und seine Bildhauerschule in Rom, Köln, Weimar & Wien 1998, p. 221-222.

Sidst opdateret 24.11.2015

Eduard Schmidt von der Launitz

Nikolaus Karl Eduard Schmidt von der Launitz 1797-1869 Lettisk, tysk Billedhugger
Fra Thorvaldsen1 dok.
Til Thorvaldsen3 dok.
I alt4 dok.

Omtalt i6 dok.