The Thorvaldsens Museum Archives

Back to A

N.C.L. Abrahams

Denne biografi er under udarbejdelse.

N.C.L. Abrahams var professor i fransk, notarius publicus.

I 1819 var Abrahams i Tyskland og Frankrig, og i 1825 tog han på en længere udenlandsrejse med pianisten Nicolai Gerson. Rejsen varede i tre år og gik gennem Tyskland, Italien, Schweiz og Holland, hvor de studerede musik, sprog og kunst.

Rejsen blev sponsoreret af Nicolai Gersons far, bankieren og komponisten Georg Gerson. Abrahams blev valgt som rejseledsager, fordi den unge Gerson havde brug for støtte, hvis noget skulle gå galt undervejs, jf. Abrahams, p. 187-190.

Abrahams og Gerson ankom til Rom palmesøndag 19.3.1826 og opholdt sig dér indtil 24.5.1827, afbrudt af et ophold i Napoli. Under opholdet i Rom boede han og Gerson i en lejlighed i Via di S. Isidoro udlejet af ægteparret Luigi og Nina Astolfi. Fordi lejligheden havde en rummelig salon med et flygel, arrangerede Abrahams og Gerson jævnligt musikalske aftener, hjulpet af kunstnerne Carl Koopmann og Ferdinand Flor, der begge var gode sangere. Musikaftenerne var populære, og man fortsatte ofte selskabeligheden på en nærliggende knejpe, jf. Abrahams, op. cit.

Abrahams opsøgte allerede Thorvaldsen få dage efter sin ankomst til Rom. Han skriver, at Thorvaldsen blandt andet værdsatte hans og Gersons selskab, fordi han elskede musik og nød at høre dem spille. Endvidere var Thorvaldsen flittig til at introducere dem for sin romerske omgangskreds, fordi de begge talte flydende italiensk.

Han beskriver i sine erindringer, Meddelelser af mit Liv, det danske miljø i Rom, hvor han mødte Ludvig Bødtcher, Mads Holm, Andreas Ludvig Koop, Ole Jørgen Schmidt, F.C. Hillerup, H.W. Bissen, Ernst Mayer, Johan Bravo, Hermann Ernst Freund og Matthias Friis von Irgens-Bergh.

Han fejrede sidenhen Thorvaldsen og Rom i De danske Romeres Selskab i København.

Portrættet til højre er et udsnit af C.A. Jensens maleri fra 1835. Portrættet befandt sig pr. 2017 i privateje.

References

  • N.C.L. Abrahams: Meddelelser af mit Liv, København 1876, p. 261-358.

Last updated 14.04.2018

C.A. Jensen: N.C.L. Abrahams, udsnit

N.C.L. Abrahams

Nicolai Christian Levin Abrahams 1798-1870 Danish Professor, author
To Thorvaldsen2 Doc.

To and from others5 Doc.
Mentioned in4 Doc.