Arkivet, Thorvaldsens Museum

Kommentar til 31.1.1805

Thorvaldsen bad i sit seneste brev af 6.8.1804 Abildgaard om at godkende, at han på Abildgaards vegne hævede et beløb til betaling af konsul J.C. Ulrichs udlæg for transporten af de kasser med værker, som Thorvaldsen 1802 fik sendt fra Livorno til København. Om denne sag, se Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1798 og 1802.
Thorvaldsen hævede imidlertid ikke pengene til Ulrich, da det fremgår af brev af 18.11.1805 fra Ulrich til Thorvaldsen, at Ulrich havde forsøgt at få beløbet udbetalt direkte fra Abildgaard, men at Abildgaard afslog at betale Ulrichs fordring på “200 Mark Bco. de Hambourg”.

Sidst opdateret 29.01.2018