Kommentar til Døbefonten til Brahetrolleborg Kirke

Hvis læsningen af dette udsagn er korrekt, betyder det, at Thorvaldsen i 1809 har beregnet prisen på sine værker udfra hans faktiske udgifter til materialer og daglønneres arbejde. Den endelige pris var dette beløb gange to, eftersom samme beløb tilfaldt Thorvaldsen selv som værkets ophavsmand. Se også brevudkast af 22.10.1808, hvor Thorvaldsen omtaler sin del af arbejdet: “Hvad Arbejdet angaaer, saa er min sødeste Belønning denne, at have kunnet efterkomme min Velgiørerindes Befalning, og jeg skatterer mig lykkelig at De min naadigste Grevinde vil besidde et af mine Arbejder, der tillige vil tjene til at giøre mig bekjendt i mit kjære Fæderneland.”

Sidst opdateret 16.12.2014