Arkivet, Thorvaldsens Museum

Kommentar til 26.3.1844

Et sår frembragt lægeligt for at helbrede. Man foretog et snit som regel i benet eller armen og lagde en ært, pomerans eller noget lignende ned i såret for at holde det åbent. For at sikre, at såret “kunne trække det onde ud” brugte man ofte en såkaldt spansk flue, dvs. grøn bille i pulveriseret form, se bl.a. Secher, op.cit., p. 155.
Hensigten var, at udskillelsen af materie og væske ville fjerne sygdommen fra kroppen. Behandlingsformen anvendes ikke længere.
Det var en af disse fontaneller, der var årsag til den polemik, der efter Thorvaldsens død opstod om behandlingen af ham, se særskilt artikel Om årsagen til Thorvaldsens død.
Ud fra beskrivelsen i rapporten fremgår det, at fontanellebehandlingen må være foregået over længere tid grundet de reaktive forandringer af det omliggende væv, der så malerisk er beskrevet som værende af “fuldkommen fibrøs beskaffenhed”, dvs. bestående af bindevæv, arvæv.

Sidst opdateret 22.03.2015