Kommentar til 11.4.1844

[I teksten markeret som note med følgende indhold:] Vi tillade os at mene, at „Fædrelandet” ikke kan sige sig fri for, hvad vi med det mildeste Udtryk kalde Indiskretion, naar dette Blad, strax efter en saa sørgelig høitidelig Dag, giver sig af med at critisere Trydes dengang endnu utrykte Tale, ‒ eller haaner Oehlenschlägers Kantate, uden at betænke, hvilken kort Tid og hvilket altfor rigt Stof der vare givne Digteren, ‒ eller spotter Glaesers Musik i haanlige Udtryk, uden Hensyn til, at en Komposition, bestaaende af adskillige combinerede Numre, lige saa vanskelig lader sig arrangere paa halvanden Dag, som retteligen vurdere ved at høres engang især i et sligt Øieblik; ‒ ikke at tale om de haarde Ytringer i et tidligere Nr. som Overlæge Jacobsen, i hvilken Anledning Etatsraad Bang endnu er Publicum Svaret skyldig.

Sidst opdateret 06.02.2015