Arkivet, Thorvaldsens Museum

Kommentar til 2.6.1842

At Stampe var opsat på at møde Vernet fremgår også af hendes erindringer. Her nævner hun desuden Thorvaldsens angivelige ønske om, at Vernet skulle portrættere hende. “Thorvaldsen (...) fortalte mig saa meget om ham [Vernet] og hele hans Familie og alle de deilige Dage, han havde tilbragt med dem i Rom, at jeg aldrig har ønsket nogen Konstners Bekiendtskab saa meget som denne Vernets, og da vi forlode Rom, gav Thorvaldsen ham et Brev med til ham for at anbefale mig som hans bedste Veninde, og jeg havde lovet at see at faa Vernet til at male mit Portrait, som Thorvaldsen ønskede.” Jf. Rigmor Stampe (ed.): Baronesse Stampes erindringer om Thorvaldsen, København 1912, p. 207.

Sidst opdateret 05.11.2014