Arkivet, Thorvaldsens Museum

Kommentar til Januar 1815

[Udgiverens note i teksten:]
Jeg troer det passende, her at anføre følgende Steder af den fortræffelige Konstkiender Fernows Skrift: Ueber den Bildhauer Canova, und dessen Werke. Zürich 1806, S. 20: “Først efterat Canova ved en Mængde store Arbeider havde udbredt sin Roes i og uden for Italien, traadte en ny Medbeiler, Thorvaldsen fra Kiøbenhavn, inden for Skrankerne, og anmeldte sig paa en meget betydende Maade ved en 8 Fod høi Jason, der vakte almindelig Opmærksomhed paa den unge, hidtil aldeles ukiendte Konstner, og aftvang selv Canovas erklærede Beundrere den Tilstaaelse: at denne Jason er et af de ypperste Værker af den nyere Konst.” S. 198. “At den Moderne Konst kan opfylde disse Fordringer (at danne Gienstandens idealske Charakteer efter den Klasse af Konstidealer, hvortil den hører, og hvorfor vi endnu have Mønstre i den gamle Konst, altsaa en Gud i guddommelig, en Helt i heroisk Charakteer) har Thorvaldsen viist i sin Jason. Denne i Antikernes ægte Heltecharakteer dannede Figur, er, som enhver Frembringelse af en skabende Indbildningskraft, ganske i Overeensstemmelse med sig selv, og viser i en naturlig, levende Stilling Lemmernes konstmæssig skiønne Modsætning, som frembringes ved en indtagende Afvexling af Bevægelse og Hvile i alle Figurens Dele, og ved den behagelige Anskuelse, som den fra alle Sider frembyder. Det til Siden vendte Hoved, giver i en ungdommelig skiøn, kraft-, og aandfuld Physiognomie Udtrykket af det dristige Mod; og Formerne ere aldeles ædle, kraftige og af den reneste Bestemthed. Naar Model sammenlignes med Model, er denne Jason af Thorvaldsen, som et Værk, der i Charakteer og Stiil svarer til sin Hensigt, i enhver Henseende langt at foretrække Canovas Perseus. Man seer desuden i den danske Konstners Jason hiin plastiske Sands, der griber Formens Væsen, hvilken vi forgieves søge i alle Canovas Værker, selv de heldigste.”
Udg.

Sidst opdateret 10.05.2014