Arkivet, Thorvaldsens Museum

Kommentar til 12.10.1799

Kassen med bl.a. Bacchus og Ariadne, A1 og busten af Tyge Rothe, A225. Thorvaldsen informerede Kunstakademiet om afsendelsen af kassen i brev af 30.6.1798, men sagen blev af forskellige årsager ikke behandlet af Akademiet førend 30.9.1799, se referenceartikel om hjemsendelse af kasser.
I margen på brevet har Thorvaldsen anført det mærke (MIC / #J), som kassen blev påført, som det var skik og brug i lignende speditionssager. J’et står muligvis for speditionsfirmaet Jaume & Schwarz i Livorno, som Thorvaldsen brugte i 1800, da han sendte yderligere kasser til Danmark.

Sidst opdateret 30.04.2015