Kort før 15.6.1840

Afsender

Kunstakademiet, København

Afsendersted

København

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

København

Dateringsbegrundelse

Ugedagen, dagen og måneden, men ikke året for den akademiforsamling, som Thorvaldsen inviteres til, fremgår af brevet. Brevet må imidlertid være skrevet efter Thorvaldsens hjemkomst til Danmark i 1838 og før hans død i 1844. Dermed kan invitationen kun være afsendt i 1840, da dette er det eneste år i perioden, hvor 15.6. faldt på en mandag. Da brevet er en invitation, må det være afsendt kort før selve arrangementet. Dermed bliver dateringen: kort før 15.6.1840.

Resumé

En invitation til en unavngiven kunstners værkpræsentation.

Dokument

Det Kongelige Akademie for de skiønne Kunster forsamles Mandagen den 15 Juny. om Eftermiddagen Kl. 6. En KunstnerI fremviser sit Arbeide til AggreationII.

H Freund.III

[på bagsiden, sandsynligvis med Freunds håndIV:]
HornemandV
FretzschVI
MöstingVII
MolkeVIII
BreidenborgIX
LundX
FerdinandtXI
HöjenXII

Generel kommentar

Invitationen er skrevet på et fortrykt kort, der måler ca. 9×5,5 cm. Den fortrykte tekst er markeret med gråt. Kortets tekst er desuden omkranset af en fortrykt mæanderbort.

Arkivplacering

m35 II, nr. 13c

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Andre referencer

Emneord

Personer

Kommentarer

  1. Det er på nuværende tidspunkt ikke afklaret, hvem den pågældende kunstner var.

  2. Dvs. optagelse.

  3. Billedhuggeren og akademiprofessoren Hermann Ernst Freund.

  4. Skriften er meget lig den, som Freund underskriver med, se f.eks. også Freunds brev af 9.11.1820.

  5. Portrætmaleren Christian Horneman, medlem af Kunstakademiet 1805-1844, op. cit.

  6. Maleren C.D. Fritzsch, medlem af akademiet 1806-1841, op. cit.

  7. Gehejmestatsminister, finansminister, ordenskansler m.m. J.S. Møsting

  8. Greve, godsejer og forfatter Adam Wilhelm Moltke, æresmedlem af Kunstakademiet 1822-1864, op. cit.

  9. Conrad Rantzau, greve af Breitenburg, æresmedlem af akademiet 1829-1845, op. cit.

  10. Maleren og akademiprofessoren J.L. Lund.

  11. Muligvis maleren Ferdinand Richardt, som på daværende tidspunkt modtog undervisning på akademiet.

  12. Kunsthistorikeren og akademiprofessoren N.L. Høyen, medlem af Kunstakademiet 1829-1870, op. cit.

Sidst opdateret 26.03.2017