29.10.1842

Afsender

Johanna Steinheim

Afsendersted

Altona

Modtager

Raphael Hanno

Modtagersted

Heidelberg

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Johanna Steinheim fortæller begejstret om sit møde med Thorvaldsen.

Dokument

[Med Dr. L. Lucas’I hånd:]
Auszug aus einem Briefe der Frau
Johanna Steinheim an Professor Hanno in Heidelberg. Altona den 29 Oktober 1842

SteinheimII hat Euch schon erzählt, wie interessant auch der Schluß unserer Reise war. Das heiße ich glänzend belohnt dafür daß ich nicht mit nach Kopenhagen war. Von Celle aus war ich mit Thorwaldsen in einem WagenIII, saß ihm gegenüber, sah diese wahrhafte Göttergestalt, dieses himmliche Lächeln und Freundlichkeit, wie ich noch nie ein menschliches Antlitz gesehen habe. Und wie ist er der große Mann, so schlicht, so einfach, so wohlwollend u. gut, wie gab er wenn er des AbendsIV von uns ging, allen ohne AusnahmeV selbst dem kleinen BernhardtVI so freu[n]dlich die Hand. Die ganze Stadt war in Bewegung, wie man erfuhr, daß er da sei u. wir sind nicht wenig beneidet worden. Seine Reisegefährtin von Rom aus, ein Fräulein WallichVII [Schwester des ausgezeichneten Botanikers WallichVIII in Calcutta in der ich eine sehr frühe JugendbekannteIX wiederkannte, sagte mir, doch [...]X
er sich so freundlich über die Stunden, die er bei uns verlebte geäußert, und als er AbschiedXI nahm, reichte und drückte er mir beide Hände so freundlich und herzlich, als hätte er mich lange gekannt. Er sagte mir auch, ich möchte bald einmal nach Kopenhagen kommen, u. alle schönen Sachen da sehen, er wollte mir da vieles zeigen. Beide LiedertafelXII haben ihm ein Ständchen und Hoch gebracht, alle Künstler Hamburgs, die gesamten Honoratiren [sic], alles kömmt zu ihm. Der Altonaer PostmeisterXIII sonst das ausgesuchteste Exemplar von Grobheit und Rohheit, das nur zu finden ist, hatte wie Thorwaldsen dahin kam um nach Kopenhagen abzureisenXIV, es war des Morgens 5 Uhr, alle Zimmer glänzend erleuchtet, u. inmitten stand Thorwaldsen’s BildXV mit Blumen festlich bekränzt. So allgemein u. mit solcher wirklichen Begeisterung ist wohl selten ein Mensch geliebt und verehrt wie er. So durchaus frei von aller Eitelkeit und Hochmut ist aber auch wohl selten ein Mensch bei so großer Verehrung geblieben. Das wird nicht blos dem großen Meister, das wird dem besten liebenswürdigsten Menschen. Madame PeterßenXVI hat ihm so wunderschön aus dem HändelXVII bei unsXVIII vorgespielt. So habe ich sie noch nie gehört, so begeistert war sie und wir alle noch und werden es noch lange bleiben und ihn nie vergessen. Lebt herzlich wohl und gedenkt meiner in Liebe.


[Med Dr. L. Lucas’ hånd:]
Für die Richtigkeit des Auszuges aus
dem in meinen Händen befindlichen Brief
meiner Großtante Steinheim

Glogau 18. Oktober 1901. Dr. L. LucasXIX.

Generel kommentar

Johanna Steinheims brev er en afskrift af en del af et originalbrev, hvis opholdssted ikke kendes i dag. Som det fremgår af påskrifterne, modtog Thorvaldsens Museum afskriften i 1901 fra en efterkommer af Steinheim, rabbineren og religionsforskeren Leopold Lucas i Glogau, det nuværende Głogów i det sydvestlige Polen.

At give alle hånden

Det mest bemærkelsesværdige ved dette brev er egentlig ikke, at Steinheim beundrende kalder Thorvaldsen en “Göttergestalt”, men snarere at hun beskriver hans person med karaktertræk som “schlicht” (uprætentiøs), “einfach” (enkel, ligetil, jævn), “durchaus frei von aller Eitelkeit und Hochmut” (helt igennem fri for forfængelighed og arrogance) og “freundlich” (venlig). Og Steinheim var ikke den eneste, der hæftede sig ved Thorvaldsens ligefremme, uprætentiøse og “naturlige” opførsel. Hun – og mange med hende – mente tilsyneladende, at det virkeligt store ved Thorvaldsens person var, at han ikke udnyttede sin berømmelse til at hæve sig op over nogen. Han var tværtimod imødekommende over for alle – bedst illustreret af, at Steinheim – ikke uden forbløffelse – fremhæver, at Thorvaldsen gav hånden til alle tilstedeværende, da han sagde farvel ved en af de her omtalte begivenheder.
Også Frederikke Wallick fokuserer i sin skildring af begivenheden på billedhuggerens håndtryk: “Fru Steinheim kom Morgenen efterat vi havde været hos dem i stort Selskab til mig, forsikrende, at da Thorv. havde forladt dem, idet han gav enhver Haanden – blev der en høitidelig Stilhed blandt alle Tilstedeværende, enhver holdt paa den Haand, som Th. havde holdt i sin og forblev nogle Minutter tause og saae paa hinanden.”

Det er nærliggende at opfatte Thorvaldsens høflighedsgestus som et udtryk for hans grundlæggende demokratiske lighedsideal. Han forvandlede den dengang revolutionære idé om lighed til en stilfærdig, dagligdags og helt konkret praksis, og dette var sandsynligvis årsagen til, at Thorvaldsens håndtryk til alle gjorde så stærkt et indtryk på Steinheim og alle hendes målløse gæster. I dag ville et håndtryk fra høj til lav naturligvis ikke blive opfattet som noget opsigtsvækkende, men i 1840erne var det stadig usædvanligt, at nogen brød med enevældens klasse- og rangbestemte, sociale konventioner; og at overklassepersoner og berømtheder som Thorvaldsen insisterede på alles jævnbyrdige plads. Hans opførsel kan karakteriseres en slags anskuelsesundervisning i demokrati og dermed i yderste instans også en lavmælt kritik af den gældende samfundsorden. Med sin håndtryks-”performance” dannede Thorvaldsen en slags rollemodel for en anden social kontrakt mellem samfundets individer.
Denne adfærd blev tydeligvis bemærket af mange som noget så stort og usædvanligt, at billedhuggeren måtte hyldes – selv af den omtalte postmester i Altona, som Steinheim ellers omtaler som udannet og ubehøvlet.
Steinheims brev viser med andre ord, at tilbedelsen af Thorvaldsen ikke kun kan forklares som udslag af en romantisk kunstnerkult, jf. “gudegestalten” – men også skyldes, at hans opførsel inkarnerede et centralt politisk ideal i 1800-tallets første halvdel.

Arkivplacering

m30 II, nr. 78

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Emneord

Personer

Kommentarer

  1. Dvs. den tyske rabbiner og religionsforsker Leopold Lucas (1872-1943), der fra 1899 var rabbiner i Glogau, det nuværende Głogów i det sydvestlige Polen.
    Lucas var i familie med Johanna og Salomon Ludwig Steinheim.

  2. Dvs. Johanna Steinheims mand, den tyske læge og religionsfilosof Salomon Ludwig Steinheim.

  3. Steinheim og hendes mand fulgtes med Thorvaldsen i postdiligencen fra Celle til Hamborg 16.10.1842. Billedhuggeren var på rejse fra Rom til København, se mere herom i Rejsen til Danmark, oktober 1842.

  4. Steinheim hentyder her til den afsked, som Thorvaldsen tog med gæsterne ved et af de selskaberne, som billedhuggeren deltog i i familien Steinheims hjem i Altona enten 18.10.1842 eller antagelig 20.10.1842.

  5. Thorvaldsen insisterede altså ved afskeden på at give hånd til alle – høj som lav, se mere herom i den generelle kommentar.

  6. Den lille Bernhardt er p.t. uidentificeret. Der er muligvis tale om Johanna Steinheims søn.

  7. Dvs. Thorvaldsens danske rejseledsager, Frederikke Wallick.

  8. Dvs. den danske botaniker Nathanael Wallich, der boede og virkede som botaniker i den danske koloni Frederiksnagor ved Calcutta / Kolkata.

  9. Steinheim kan have mødt Nathanael Wallich i Altona, mens de var børn.

  10. Her synes at mangle noget i afskriften af Steinheims brev.

  11. Denne afsked må være foregået, da Thorvaldsen rejste med postdiligencen fra Hamborg tidligt om morgenen 22.10.1842. Det er denne afrejse, Steinheim beskriver i det følgende, så hun kan have været til stede da.

  12. Under Thorvaldsens ophold i Altona blev han hyldet med sang af to sangforeninger hhv. 18.10.1842 og 19.10.1842.

  13. Postmesteren i Altona var Johannes Tönningsen i perioden fra senest 1838 til 1857, se Königl. Dänischer Hof- und Staats-Calender für das Jahr 1841, Altona 1841, p. 523.
    Han blev udnævnt til kancelliråd i 1838, se Schleswig-Holsteinische Anzeigen, 24.9.1838, p. 373.

  14. Thorvaldsens rejste fra Hamborg 22.10.1842, kl. 5 tidligt om morgenen med kurs mod København, se mere i Rejsen til Danmark, oktober 1842.

  15. Der har sandsynligvis været tale om et Thorvaldsen-portræt i grafisk form, kranset med blomster, som det fremgår af det følgende.
    Også Thorvaldsens rejseledsager Frederikke Wallick beskrev det udsmykkede posthus i sin rejseberetning af oktober 1842. Hun nævner dog, at der var flere portrætter ophængt.

    At ventesalen på posthuset var udsmykket med portrætter af billedhuggeren er endnu et vidnesbyrd om den overdrevne kunstnerdyrkelse, som blev ham til del ikke bare i Hamborg/Altona, men også under hele rejsen gennem Europa i oktober 1842, som bl.a. Wallicks rapport dokumenterer.
    Se evt. også et udpluk af den overvældende mængde af portrætter af Thorvaldsen, der findes.

  16. Madame Peterßen er p.t. uidentificeret, men hun var pianist, jf. det følgende, og jf. Salomon Ludwig Steinheims beskrivelse af hendes klaverspil.

  17. Dvs. den tyske komponist Georg Friedrich Händel (1685-1759).
    Den førnævnte pianist, Madame Peterßen spillede ouverturen til Händels opera Semele (1742) iflg. hr. Steinheims beskrivelse af begivenheden.

  18. Iflg. hr. Steinheims nævnte beskrivelse foregik klaverspillet ved selskabet den 18.10.1842.

  19. Dvs. den tyske rabbiner og religionsforsker Leopold Lucas (1872-1943), der fra 1899 var rabbiner i Glogau, det nuværende Głogów i det sydvestlige Polen.
    Lucas var i familie med Johanna og Salomon Ludwig Steinheim.

Sidst opdateret 06.07.2016