24.9.1804

Afsender

Herman Schubart

Afsendersted

Montenero

Modtager

C.F.F. Stanley

Modtagersted

Napoli

Modtagerinfo

Udskrift: A Monsieur / Monsieur Stanley / Architecte Danois / à / Naples

Dateringsbegrundelse

Skønt fragmentet er udateret, lader det sig gøre at datere det til 24.9.1804. Brevet må for det første stamme fra september 1804, da Thorvaldsens rejse med Schubart til Genova omtales. Rejsen fandt sted fra medio august, hvorefter de to venner vendte tilbage til Montenero o. 10.9.1804.
For det andet kan brevet tidligst stamme fra midt i september 1804 pga. af omtalen af det “prægtige Basrelief”, dvs. Musernes dans på Helikon, A705, som Thorvaldsen modellerede som gave til Jacqueline Schubart i anledning af hendes fødselsdag 10.9.1804.
Pga. tidsfæstelsen til september 1804 må fragmentet stamme fra det brev, som C.F.F. Stanley takker for i sit brev af 9.10.1804 til Herman Schubart, hvor han skriver: “Med hvilken inderlig Glæde modtog og Leste, Deres Excellences Brev af 24 Septemb:, er mig umulig at udtrykke, saa meget mere, som jeg havde gaaet i stendig Frygt, for ved midt første Brev af Junii at have tabt, Deres mig saa dyrebare Gunst”. Stanley havde altså ikke siden sommeren hørt fra Schubart, så nærværende fragment må være første livstegn i lang tid fra Schubart, som da også beder Stanley tilgive sin “Stiltienhed”.

Resumé

Thorvaldsen er på Montenero, og Schubart omtaler med begejstring Musernes dans på Helikon, jf. A705, og de to buster, der forestiller ham selv og hans kone, A718 og A719.
Familien Schubart planlægger at rejse tilbage til Napoli i oktober eller november. Han undskylder, at han ikke har hørt af sig længe.

Dokument

[…]ikke forestille Dem. Dette prægtige BasreliefI har han forfærdiget siden vor Tilbagekomst fra GenuaII, følgelig i mindre end fiorten DageIII, og dog var der 13 FigurerIV. Det er et sandt Vidunder, og ikke mindre skiønne ere to BusterV som han i Collosalsk Størrelse har giordt af mig og min KoneVI. Alle beundrer Ligheden, og Arbeidet. Han vil nu udføre dem i Marmor, naar han kommer til Rom. Vor gode Thorwaldsen er blevet gandske oplivet paa MonteneroVII, hvor vi har søgt at opmuntre hans Siæl og at overbevise hans Hierte om, at Venskab ikke bestaaer i blotte Ord. Han har dybt følt at der endnu paa denne Jord gives sande Glæder og gode Mennesker; thi den KredsVIII vi have trukket om os, bestaaer af fortreffelige Mennesker og yndige Muser. Min Kone som elsker lidenskabelig Musik og Kunsten i Almindelighed, havde med sig hendes fortreffelige Capel-Mester fra PisaIX, en Mand hvis siældne Egenskaber udmærker ham blandt alle Italienere, og beviiser der endog iblandt disse sydlige Folk findes ret eyegodeX Mennesker. Vi levedeXI i den lykkeligste forening her i Montenero, og at vi vil favne vor Thorwaldsen, vil De let begribe. Hans Hierte er saa godt, saa ædelt, at man maae ynde ham.
Vi tænke sidst i Oct: eller først i Novemb: at vende tilbage til NeapelXII, og da vi tage Veyen over Rom, haaber jeg i et hvert Tilfælde at see min gode Ven og Landsmand Stanley, det være sig i Rom eller NeapelXIII.
Deres Breve foraarsage mig stedse Glæde, og jeg beder Dem ikke at bedømme denne efter min Taushed, som jeg herefterdags vil aflade medXIV. Skriv mig snart til! Giv mig gode Efterretninger om Deres HelbredXV, og Forsikringer om, at De tilgiver mig min Stiltienhed

Deres oprigtige H. Schubart

Generel kommentar

Dette er et fragment af et brev, hvor begyndelsen ikke kendes.

Arkivplacering

m30 II, nr. 4

Thiele

Delvis gengivet hos Thiele I, p. 246-247.

Emneord

Personer

Værker

A705 Musernes dans på Helikon, 1806, inv.nr. A705
A718 Herman Schubart, 1804, inv.nr. A718
A719 Jacqueline Schubart, 1804, inv.nr. A719

Kommentarer

  1. Dvs. Thorvaldsens relief Musernes dans på Helikon, A705. Værket blev til som en gave til Jacqueline Schubart. Thiele 1831, p. 58, skriver, at Thorvaldsen ville “overraske sin gjestmilde Vertinde paa hendes Fødselsdag”, som faldt den 10. september.
    I sin senere biografi, Thiele I, p. 246, modificerer han dog dette, da værket sandsynligvis ikke var “fuldt færdigt fra hans Haand til den bestemte Dag”.
    Som det ses af det følgende, kom Thorvaldsen og Schubart først tilbage til Montenero fra deres rejse til Genova ca. 10.9.1804, så værket kan først have været produceret i dagene umiddelbart herefter.

  2. Schubart og Thorvaldsen rejste medio august 1804 fra Schubarts sommerresidens i Montenero til Carrara og Genova.
    Som det fremgår indirekte af det følgende, så vendte de tilbage til Montenero for “mindre end fiorten Dage” siden, dvs. omkring 10.9.1804.

  3. Thiele 1831, p. 58 skriver, at Thorvaldsen udførte relieffet i løbet af ni dage.

  4. Det er bemærkelsesværdigt, at Schubart nævner tallet 13 om antallet af figurer i den nu forsvundne originalmodel til Musernes dans på Helikon, da det ikke helt fuldførte marmoreksemplar A705 kun rummer syv muser, tre gratier og én Apollon, dvs. i alt 11 figurer. Denne mangel blev udbedret, da Thorvaldsen omarbejdede relieffet i 1816, A341.
    Det vides ikke, hvorfor der mangler to muser (bag de to muser til venstre for De tre gratier) i det tidlige marmoreksemplar, men det hævdes i Gertrud Hvidberg-Hansen et al. ed.: Alt dandser, tro mit Ord!, Thorvaldsens Museum 2005, p. 121, at Thorvaldsen sandsynligvis ikke var klar over det rigtige antal muser.
    Det kan dog ikke være korrekt, når man tager Schubarts bemærkning i betragtning (hvad man øjensynlig ikke har gjort). Det ville også være højst mærkværdigt, hvis ikke familien Schubart eller andre skulle have korrigeret Thorvaldsen, såfremt han virkelig skulle have været uvidende om antallet af muser.
    Den i dag forsvundne originalmodel stod indtil sommeren 1805 på Montenero, og Schubart havde da rigelig tid til at opdage de to manglende muser. Thorvaldsen ville ligeledes have haft god tid til at ændre på antallet, før marmorhugningen blev igangsat.
    Hvorfor der mangler to muser i den første ufuldendte marmorudgave af relieffet, A705, er dog stadig uvist. Det kunne tænkes, at marmorhuggeren glemte dem, da de to manglende muser er i meget fladt relief og delvis skjulte bag to andre muser.
    De manglende figurer kan have været årsag til, at relieffet i denne tidlige udgave forblev ufuldendt, men det kan også skyldes, at Thorvaldsen ikke var tilfreds med marmoreksemplaret. Han skrev nemlig i brev af 6.6.1807 til Schubart, at relieffet er “nesten færdig”. Billedhuggeren tilføjer dog, at “det gjør mig unt at marmoret ikke er faldet saa godt ud som jeg ønskede der er endel Pletter Dersom jeg var vis paa at finde et andet Stykke frii for Pletter saa velle jeg gierne giøre det om igen.” Her nævner Thorvaldsen tydeligvis ikke de to manglende muser, men da de som nævnt skulle hugges i meget fladt relief, kan det tænkes, at de på daværende tidspunkt ikke var hugget endnu.
    I al fald endte den første ikke helt fuldendte version af Musernes dans på Helikon, A705 i kælderen i Casa Buti, hvor Thiele fandt det i 1844, se Thiele I, p. VIII-IX.
    Man kan vel konkludere, at fuldendelsen af relieffet blev opgivet først og fremmest pga. de grå “pletter” i marmoret, hvilket overflødiggjorde hugningen af de to manglende muser i baggrunden af musegruppen til venstre for gratierne. Muligvis forblev relieffet også ufuldendt pga. familien Schubarts økonomiske vanskeligheder.

  5. Thorvaldsen havde under sit ophold på Montenero i juli-august 1804 modelleret to kolossalbuster af både baron og baronesse Schubart.
    Marmorhugningen af busterne blev påbegyndt sommeren 1805. Begge busterne var færdige året efter.
    Såvel gipsmodellerne som marmoreksemplarerne af de to Schubart-buster er på Thorvaldsens Museum, A219, A220, A718 og A719.

  6. Dvs. Jacqueline Schubart.

  7. Thorvaldsen opholdt sig på familien Schubarts landsted Montenero i flere somre fra 1804 og frem.
    At han var blevet oplivet dér, som Schubart skriver, er antagelig en henvisning til Thorvaldsens sygdom 1803-04.

  8. Montenero var et samlingssted for kunstnere og intellektuelle m.m.

  9. Den italienske musiker og komponist Adamo Marcuori.

  10. Dvs. overordentlig gode, se præfixet eje- i Ordbog over det danske Sprog.
    Se evt. også emneordet Fordomme om italienere.

  11. Selvom Thorvaldsen i brevets begyndelse omtales, som om han stadig opholdt sig på Montenero, så tyder datidssætningen – “Vi levede i den lykkeligste forening her i Montenero” – på, at han var rejst af sted til Rom. Han må højst sandsynlig være rejst samme dag som brevdatoen, for dagen efter den 25.9.1804 fik Thorvaldsen i Livorno udstedt rejsepas for sin rejse til Rom.

  12. Schubart havde i embeds medfør ærinder i Napoli, han var 1802 blevet udnævnt til dansk gesandt i Napoli og 1803 generalintendant for dansk handel i Middelhavet. Han var sidst rejst derfra i foråret 1804.
    Han nåede dog aldrig til Napoli igen i 1804. Pga. en pest i området omkring Livorno måtte familien Schubart forblive på Montenero og kunne først flytte i løbet af december 1804 til Pisa, se bl.a. brevudkast af 27.10.1804 fra Thorvaldsen til Schubart og brev af 28.12.1804 fra Schubart til Thorvaldsen.

  13. Stanley opholdt sig på brevskrivningstidspunktet endnu i Napoli, hvor hans gigtsygdom havde forhindret ham i at rejse videre mod Rom, som var målet for hans Italiensophold. Schubart vidste, at Stanley kun ventede på at blive rask nok til at rejse videre, og derfor kunne være ankommet til Rom.
    Han ankom imidlertid først til Rom i begyndelsen af 1805, sandsynligvis 9.1.1805.

  14. Dvs. ophøre med, holde op med, se betydning 2 af aflade i Ordbog over det danske Sprog.

  15. Dvs. om Stanleys gigtsygdom, se mere herom i hans biografi.

Sidst opdateret 03.06.2019