Bertel Thorvaldsen
Rom
C.F. Hansen
København
Dette brevudkast må være skrevet umiddelbart efter, at Thorvaldsen modtog det brev af 15.6.1807 fra J.C. Ulrich, som billedhuggeren nævner i begyndelsen af nærværende udkast.
Thorvaldsen har modtaget forskud for arbejderne til Christiansborg Slot og Københavns Råd- og Domhus. Han planlægger at sende modellen til Råd- og Domhusets gavlfelt i efteråret. Han beklager Hansens skrabede budget, men påpeger, at prisen på et værk afhænger mere af kunstnerens løn end af materialet. Han foreslår, at udføre modeller til Solon og Lykurgos i Rom.
Høystærede kiære Her Pr-I
Jeg har i Følge Deres Forlangende af den Høye CommissionII faaet giennem det Kgl: Bankekontor i AltonaIII ved S: T:IV Consul UlrichV i Livorno udbetalt; den fornødne Sum: Sc 1000VI. Og finder ieg mig her ved sadt i stand til at begiønde de ønskede ArbeiderVII. Vær forsikret om Høytærede Hr Pro[fe]ssor at det ikke skal mangle fra min Side at opfylde Deres Forlangende; – Jeg vil til den Ende stræbe at kunde til Efteraaret afsende: det til FrontespitzenVIII ønskede Værk. Og snarest mulig at faae flere Arbeider begiøndte[.] Jeg er forvisset om at De, som en berømt Architect finder en sand Fornøyelse i at kunde see Deres Palatser prydede med Konstsager. Og at De virkelig attraaer saadant seer jeg af Deres Virksomhed strax at drive det igiennem, at den forlangte SummaIX er mig bleven udbetalt, men beklager ieg blot, / i følge Deres ærede af 15 May:X / at De saa meget maae tage det Ekonomiske i Bet[r]agtning[.]XI Men siden det nu ikke anderledes kan være saa troer ieg: det at være passende at giøre Hr Professoren opmærksom paa følgende: nemlig, da det ikke er Materialeerne men Konstnerens Arbeide som giør et Konstværk kostbar, følgelig – vil man her bruge Ekonomie da maae man viide at lette Konstneren i Arbeidet nemlig at han kan bruge andre til det mekaniskeXII – Konstner[en] bruger der foreXIII her i Rom / hvor man ikke mangler gode Arbeidere / at modellere Figuren sin fulde Størrelse og saa udført som muligXIV saaledes at Udførelsen i Marmor kan blive for det meste ganske Mekanissk –
Jeg troer der fore at opfylde den H PXV og den Høye Commissions Ønske og Forlangende naar jeg saaledes paa omnævnte Maade modellerer de Forlangte Figurer Solon og LycurgXVI Thi ieg føler at skylde mit Fæderneland som KonstnerXVII: at mit Arbeide bør være min Konge værdig og mig selv altid at bevare min Konstner ÆreXVIII – Jeg anbefaler mig med sand Høyagtelse Høystærede Her Professorens ærbødigste Tiene –
BygningerXIX
Esteemed, dear Pr-
According to your demand I have from the High Commission through the royal banking office in Altona by S: T: Consul Ulrich in Leghorn had paid to me the requisite sum: 1000 Scudi. And by this I find myself enabled to begin the desired works. Be assured, esteemed Mr. Professor that it shall want for nothing on my part to fulfil your demand; – I shall to that purpose endeavour to dispatch in the autumn: the desired work for the pediment. And as soon as possible to get more works started. I am convinced that you, being a famous architect find a true pleasure at being able to see your palaces ornamented with art. And that you really covet such things I see from your efforts to carry through immediately that the demanded sum has been paid out to me, but I only regret / according to your favour of May 15th: / that you have to consider economy so much, but as it can not be different I think it will be suitable: to draw the professor’s attention to the following: namely as not the materials but the work of the artists makes a work of art expensive, consequently – if you want to apply economy here then you must know how to facilitate the work for the artist namely that he can make use of others for the mechanical work – therefore here in Rome where there is no want of good workers [the] artist usually models the figure in its full size and as detailed as possible so that the execution in marble mostly can be rather mechanical – Therefore I think I fulfil the wish and demand of the esteemed protector and the High Commission when in the above mentioned way I thus model the demanded figures Solon and Lycurgos, for I feel that I owe my native land as artist: that my work should be worthy of my King and myself in order to preserve my honour as an artist forever – I commend myself with sincere esteem, the most esteemed Professor’s most humble servant –
[Translated by Karen Husum]
Dette udkast er svar på C.F. Hansens brev af 15.5.1807. Udkastet beskæftiger sig hovedsagelig med Hansens forslag om at udføre de to statuer af Solon og Lykurgos i travertin. Thorvaldsen var ikke villig til at gå ind på dette, se mere herom i Bestillingen til Råd- og Domhuset.
Der findes fire korte brevudkast, som handler om samme sag, og hvor Thorvaldsen formulerer sin utilfredshed mere direkte end her.
Det afsendte brev kendes ikke, men at Thorvaldsen fik sendt noget afsted til Hansen og/eller Slotsbygningskommissionen i København, vides med sikkerhed fra det næst kendte brev i korrespondancen, som er dateret 22.4.1809.
C.F. Høyer
Sidst opdateret 19.04.2021
Dvs. Hr. professor. Hansen var siden 1791 titulær professor, først fra 1808 blev han professor på Kunstakademiet i København.
Dvs. Slotsbygningskommissionen, som varetog opførelsen af både Domhuset og Christiansborg.
Se mere herom i Bestillingen til Råd- og Domhuset og Bestillingen til Christiansborg.
Dvs. det kongelige danske bankkontor i Altona. Overførslen af penge til Rom gik via Altona sandsynligvis fordi, man kunne undgå kurstab ved at veksle til valutaen hamburger banco, se mere herom i Møntenheder og evt. Veksler.
Dvs. salvo titulo, der er latin for “med forbehold for titlen”. Udtrykket bruges i tilskrifter på breve, når man vil angive, at man ikke kender titlen, eller at denne formalitet ikke er nødvendig.
Dvs. den danske konsul i Livorno J.C. Ulrich.
Han videresendte det omtalte forskud til Thorvaldsen via veksler i sit brev af 15.6.1807.
Dvs. Scudi 1000.
Thorvaldsen havde i sit brev af 16.2.1807 havde bedt Hansen om et forskud på 1000 piastre / scudi, så han kunne påbegynde de værker, Hansen havde bestilt hos ham, jf. det følgende.
Det er bemærkelsesværdigt, at Thorvaldsen her, overfor Hansen, fremstiller sagen som om, at det ikke var ham selv, der havde bedt om forskuddet – Thorvaldsen skriver “Deres Forlangende”. En mulig forklaring på dette bliver anstillet i Bestillingen til Råd- og Domhuset.
Dvs. de arbejder til Christiansborg og til Råd- og Domhuset, som Hansen havde bestilt 31.12.1806.
Dvs. den model til relieffet i frontispicen / gavlfeltet på Domhusets facade, som Hansen havde bestilt i sit brev af 31.12.1806.
Thorvaldsen fik aldrig færdiggjort et relief hertil. Feltet står i dag tomt, men han fremstillede dog udkastet Jupiter, Minerva og Nemesis, som i 1822 antagelig blev til A316. Dette udkast blev i stedet anvendt til trekantsgavlen på facaden af Christiansborg. Se mere om dette i Bestillingen til Råd- og Domhuset og Bestillingen til Christiansborg.
Dvs. ovennævnte forskud, som Thorvaldsen altså lige havde modtaget via J.C. Ulrich.
Dvs. Hansens brev af 15.5.1807.
Thorvaldsen hentyder her til de to nedennævnte statuer af Solon og Lykurgos, som Hansen havde bestilt til Råd- og Domhusets facade.
Af sparegrunde havde Hansen bedt Thorvaldsen udføre de to statuer i travertin og ikke i marmor. Billedhuggeren nøjes her med at “beklage” det, men i virkeligheden var har stærkt utilfreds med Hansens forslag. I det følgende forsøger Thorvaldsen argumentere for, hvorfor Hansen forslag er dårligt, se mere herom i Bestillingen til Råd- og Domhuset.
Med det mekaniske hentyder Thorvaldsen til de dele af skulpturfremstillingsprocessen, som kunne udføres af assistenter, dvs. alt fra gipsafstøbning af lermodellen til grovhugning i marmor.
Se mere om processen i Thorvaldsens værkstedspraksis.
Dvs. derfor.
Dvs. så fuldført som mulig.
Thorvaldsen bruger her verbet udføre i betydningen give en detaljeret, udførlig udformning, se betydning 3 af verbet udføre i Ordbog over det danske Sprog.
Dvs. den H[øye] P[rotectors], altså den danske konge, Christian 7.
Dvs. statuerne af Solon og Lykurgos, som Hansen bestilte til Domhusets facade, se hans brev af 31.12.1806.
Den atheniensiske statsmand Solon (ca. 638 – ca. 560 f. Kr.) blev kaldt en af oldtidens syv vise og er kendt for citatet: Intet i overflod.
Lykurgos var vistnok en historisk person fra 700-tallet f. Kr. og kendt for sin lovgivning i Sparta.
Ingen af statuerne blev til noget pga. den uenighed om materialevalget, som Thorvaldsen diskuterer ovenfor.
Det er temmelig uklart, hvad Thorvaldsen foreslår her. Han vil modellere de to statuer, men det er usikkert, om det er i halv størrelse, som det tidligere havde været foreslået, og om han så vil sende (gips)modellerne til København til udførelse dér.
Thorvaldsen synes bevidst at have valgt denne uldne formulering i håb om, at Hansen og Slotsbygningskommissionen kom på bedre tanker og ville bestille de to statuer i marmor.
Se mere i Bestillingen til Råd- og Domhuset.
Denne fædrelandskærlige bemærkning fra Thorvaldsen er mere end en obligatorisk floskel, som ellers var oplagt i sammenhængen.
På dette tidspunkt af Thorvaldsens karriere havde han nemlig opnået tilladelse til at blive i Rom fra den danske stat mod, at han dér udførte opgaver for Danmark. Så som kunstner kunne han siges at skylde sit fædreland en del.
Se mere om dette forhold mellem billedhuggerens personlige frihed og hans forpligtelser over for sit fædreland i En fri mand. Thorvaldsens forbliven i Rom.
Denne afsluttende bemærkning er det eneste sted, hvor man kan ane Thorvaldsens utilfredshed med Hansens forslag om at udføre statuerne af Solon og Lykurgos i travertin. Thorvaldsen følte åbenbart sin kunstnerisk ære gået for nær, se mere om dette udslag af billedhuggerens faglige stolthed i Bestillingen til Råd- og Domhuset.
Dette ord står løsrevet under brevteksten og synes også skrevet af Høyer. Det vides ikke, hvad tanken har været.