13.12.1842

Afsender

Anna Helene Hall

Afsendersted

Svendborg

Afsenderinfo

Rester af rødt laksegl med utydeligt slyngmonogram.

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

København

Modtagerinfo

Udskrift: Høivelbaarne / Hr ConferentsraadI Thorvaldsen / Storkors af DannebrogenII etc etc / i / Kjøbenhavn / franco
Tilskrift: Høivelbaarne / Hr Conferentsraad Thorvaldsen / Storkors af Dannebroge etc. etc.

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Anna Helene Hall, som kender Thorvaldsen fra sin ungdom, henvender sig til billedhuggeren for at bede ham skænke en døbefont til Vor Frue Kirke i Svendborg, hvor hendes søn er præst. Kirken har allerede en altertavle af C.W. Eckersberg, skænket af Christian 8.

Dokument

Høistærede Herr Conferentsraad!III
Da jeg efter mange Aars Forløb havde den Lykke at være samlet med DemIV hos nu afdøde Etatsraad BrøndstedV, var det mig en særdeles stor Glæde at erfare, at De saa tydeligen mindedes og med saa venligt et Sind omtalte den længst forsvundne Tid, da et fælleds venskabeligt Forhold jevnligen samlede os i den Kurtzhalske Families KredsVI lige som ogsaa i mine Forældres HuusVII. Den Deeltagelse, som Her Conferentsraaden ved hiint Gjensyn saa hjerteligen yttrede for mig, giver mig Frimodighed til at henvende mig til Dem i følgende Anliggende. – Kort efter hiint mig uforglemmelige Gjensyn forlod jeg Kjøbenhavn og tog i Huset hos min ældste SønVIII, som blev kaldet til Sognepræst ved Frue Kirke i Svendborg. Denne Kirke er en gammelIX, men lys, og i det Hele vel bygget Korskirke; men dens ringe Indkomster have kun gjort det muligt at sørge for dens nødvendige Vedligeholdelse, og ikke tilladt, at tænke paa at forskjønne den med Kunstens Prydelser. Hans Majestæt, vor nu regjerende KongeX, hvem dette var bekjendt, og som har en særdeles Forkjærlighed for Svendborgs yndige Egn, og hos hvem Frue Kirkes Anliggender fandt megen Deeltagelse, afhjalp for en Deel denne Mangel, ved at skjænke den en A[l]tertavle med et Malerie af Eckersberg, Christus i GethsemaneXI, som er erkjændt for et mesterligt Arbeide. Saaledes fik Kirken et forhen meget følt Savn afhjulpet; men et andet ikke mindre er endnu tilbage. Døbefonden er ikke andet, end en, til et gammelt Bækken af Messing indrettet Fod af Træ, som er smagløs i Form og brøstfældigXII, og en anden har allerede længe været ønskelig. Og nu, Hr Conferentsraad! tilgiv, at jeg, stolende paa Deres venlige Sind, og i Tillid til den Ædelmodighed, som De ved saa mange Leiligheder har lagt for Dagen, aabent udtaler mig for Dem. Ofte naar jeg har seet hiin Mangel ved den mig saa kjære Kirke, og naar jeg har hørt den med Bekymring omtales, er den Tanke opstaaet hos mig at henvende mig til Dem, hvis ædelmodige Gavmildhed har smykket saa mangen et helligt StedXIII med Deres beundrede Arbeider, at komme ogsaa denne Kirke tilhjælp. Det er denne Bøn, jeg her drister mig til at fremføre. Jeg veed, at kun Deres vennehulde Sind, som med Deeltagelse dvæler ved gamle Erindringer, kan undskylde det Skridt, jeg her gjør, og tale for den Sag, jeg har følt mig opfordret til at fremføre. Jeg veed ogsaa, hvor stor den Gave er, hvorom der bedes; jeg veed, hvor stort et Værd selv det mindste Arbeide fra Deres Haand har; og jeg beder Dem Hr Conferentsraad! være overtydet om, at det kun er et saadant, hvorom der her i den dybeste Beskedenhed bedes. Men jeg oplives ved det glade Haab, at Hensynet til, at De, ved at opfylde denne BønXIV, vil i høieste Grad for Tiden glæde en talrig Menighed, som derved vilde faae et dybtfølt kirkeligt Savn afhjulpet, og i Fremtiden fryde og opbygge de følgende Slægter, som med Ærefrygt og Beundring ville beskue Deres Værk og velsigne Deres christeligeXV Ædelmodighed, – at dette Hensyn vil bevæge Dem til at opfylde den her fremførte Bøn, og knytte Deres Navn og Erindring uudsletteligen ogsaa til denne Helligdom. Maatte dette mit Haab gaae i Opfyldelse, da vilde jeg velsigne den Time, i hvilken jeg fik Frimodighed til at udføre den længe nærede Tanke, at henvende mig til Dem i dette Anliggende. Ogsaa i ethvert andet vilde jeg med Tillid have henvendt mig til Dem; Deres mig fra min Ungdom af bekjendte ædle CharacteerXVI vilde have opmuntret mig dertil; men kun dette ligger mig paa Hjertet; og dets Opfyldelse vilde skjænke mig en Glæde ligesaa stor og sand som den Høiagtelse, hvormed jeg henlever

Svendborg den 13de December
1842
Deres ærbødige
A.H. Hall, fød Lycke,
Enke efter Oberstlieutenant HallXVII

Arkivplacering

m24 1842, nr. 53

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Emneord

Personer

Kommentarer

  1. Thorvaldsen var 10.9.1838 blevet udnævnt til konferensråd. Se hertil referenceartiklen Thorvaldsens udnævnelser.

  2. Thorvaldsen blev 19.11.1839 udnævnt til storkorsridder af Dannebrog. Se hertil referenceartiklen Thorvaldsens udnævnelser.

  3. Thorvaldsen var 10.9.1838 blevet udnævnt til konferensråd. Se hertil referenceartiklen Thorvaldsens udnævnelser.

  4. Det vides ikke, hvilken lejlighed der her er tale om. I Danmark blev der efter Thorvaldsens hjemkomst 1838 afholdt mange selskaber og festligheder til Thorvaldsens ære, se hertil evt. brevene tilknyttet emneordet selskabsliv i Danmark.

  5. Thorvaldsens ven, arkæologen P.O. Brøndsted, som var afgået ved døden ved en rideulykke 26.6.1842.

  6. Thorvaldsen var ungdomsven med arkitekten, murermesteren og brandkaptajnen Niels Schønberg Kurtzhals. Thorvaldsen var desuden en overgang kæreste med søsteren Sophie Amalie Kurtzhals. Anna Helene Hall må, som det fremgår her, have været med i denne families omgangskreds.

  7. Muligvis toldbetjent Peder Lykke (1747 – efter 1801) og Charlotte Elisabeth Stokmannsdatter (1737 – efter 1801), jf. Dansk Demografisk Database (søg efter “Anne Helene” [Lykke], folketællingen for 1801 i København.

  8. Peter Elias Hall (1805-tidligst 1851), som 1839 blev sognepræst i Svendborg sogn og 1851 provst i samme sogn.

  9. Vor Frue Kirkes ældste murrester stammer fra tiden før år 1200.

  10. Den danske konge, Christian 8.

  11. C.W. Eckersbergs altertavle Christus i Gethsemane (1824), der stadig kan ses i Vor Frue Kirke i Svendborg.

  12. Det vil, jf. Ordbog over det Danske Sprog, sige: skrøbelig eller faldefærdig.

  13. Thorvaldsen havde tidligere (1827) givet en døbefont, jf. A555,1, A555,2, A555,3, A555,4, til Myklabæi Kirke på Island.
    Se hertil referenceartiklen omhandlende døbefonten til Brahetrolleborg Kirke. Yderligere udførte han en døbefont, Dåbens engel jf. A112, til Frue Kirke i København, hvoraf der tillige findes en stående udgave, jf. A110.

  14. Thorvaldsen kom aldrig til at donere en døbefont til Vor Frue Kirke i Svendborg. Kirken blev imidlertid gennemrenoveret i 1884. Ved denne lejlighed fik kirken den åbenbart tiltrængte nye døbefont. En marmorfont med relieffer. Døbefonten blev udført af H.W. Bissens elev Otto Evens (1826-1895).

  15. Om Thorvaldsens forhold til kristendommen, se evt. øvrige breve relateret til dette emne.

  16. Hvor godt Hall kendte Thorvaldsen vides ikke, men hun husker ham tydeligvis for allerede i sin ungdom at have haft en fin karakter. Se desuden referenceartiklen omhandlende karakteristikker af Thorvaldsens person for flere beskrivelser af Thorvaldsens væsen.

  17. Anna Helene Hall var gift med bødkermester og oberstløjtnant Mads Christensen Hall (1766-1839), se V. Richter: 100 Aars Dødsfald (1791-1890), København 1905 (1976), p. 422.

Sidst opdateret 29.10.2018