31.12.1806

Afsender

C.F. Hansen

Afsendersted

København

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

C.F. Hansen bestiller værker hos Thorvaldsen. Til Christiansborgs slotsfacade ønsker han fire relieffer med motiverne Retfærdighed, Sandhed, Klogskab og Styrke. Thorvaldsen kan selv bestemme den specifikke udformning. Til Råd- og Domhuset beder Hansen om et “passende” relief til trekantgavlen på facaden samt to statuer af Solon og Lykurgos og to relieffer, også til facaden.

Dokument

Kiøbenhavn den 31de Decembr 1806

Kiære Herr Professor.

Undskyld min lange TaushedI, Aarsagen dertil er allene, at ieg gierne Først vilde see hvilket Arbeyde, ieg ønskede fra Deres HaandII, Saa ubetydelig som dette maatte forekomme Dem, saa kan ieg dog forsikkre, at det er mig meget magt Paaligende, efter Arbeydes Combination, at erholde samme snarest mueligt, Det paa omstaaende Side Optegnede halve Partie er den underste Deel af Slots PortaletIII, paa samme kommer 6 Korintiske ColonnerIV, De vil heraf see det er blot et gladt Partie med Porten i Midten, og 2de NiskerV paa vær Side, i disse skal komme 4 Figurer, som skal forestille i Nisken paa venstre Haand af Porten A Retfærdighed, paa høyre Side B SandhedVI, den anden paa Venstre side C. Klogskab, og den paa høyre Side D Styrke, Disse 4r Figurer bliver giordt af Sandsteen, af Professor DajonVII, Oven over disse Nisker, er MedailliongerVIII, som holder 2 Alen og 9 TommeIX, dansk Maal i Diameter, i disse vilde ieg gierne have 4 Stykker Basrilieffi af vid Marmor, som havde en Alogorie paa de i Niskerne staaende Figurer, CommissionenX saa vel som ieg Overlader det ganske til Herr Professoren, at vælge Sujetter her til efter Eget godt BefindendeXI, dog Ønskes saa lidet i vær som mueligtXII, for at faa en Passende Størelse, da de komme temmelig høyt fra Øÿet. Dette Partie bliver næste Sommer færdig, hvorfor Ønskes at erholde disse Basrilieffer saasnart som muelig, ieg haver for det nøyagtige Maal skyld, sadt her oven en 1/2 Dansk AlenXIII.-
Dette angik Slottet nu kommer ieg endnu med noget min høystærede Ven det nye Raad og DomhuusXIV betrefende. Det Partie som paa vedfølgende BladXV er optegnet, er Hoved Indgangen til denne Bygning, i den FrontespidsXVI skulde anbringes en Passende Alegorisk Basreliff, som bliver at udføre i Stuk, da Steen vilde blive for kostbarXVII, Commissionen Ønskede at Herr Professoren vilde Componere et saadant Basrelieff, efter Størelsen, og efter en antagen forjÿngt Maalestok, lade forme et Model, hvorefter det i det Store kunde udføres, ieg haver her en Stucateur fra Milano, som ieg troer vilde efter Deres Model temmelig godt udføre det. Mens da Bygningen til midt Sommer kommer under Tag, og det siden vil foraarsage mange Omstændigheder at giøre en nye StellageXVIII, saa beder jeg især om dette FørstXIX, Foruden dette er paa vær Side af de 3de Arcader der udgiør Hoved Indgangen, en Niske, vori ieg gierne havde Figurer, Forestillende de 2de første Lovgivere, Solon og LücurgusXX, Disse Figurer der bliver 4 Danske AlenXXI høÿ, skal giøres af Sandsteen. ieg erindrer ikke om man i Rom heller i nærheden haver en saadan blød Steen, hvoraf disse uden al for stoer Bekostning kunde udføres, i saa fald var mit Ønske om De vilde paatage Dem at giøre disse Figurer og sende dem herover, i Manglende fald vilde ieg blot bede om Compositionen fra Deres Haand, ved at sende et par Modeller, af omtrent 1/4 Størelse, og ieg maatte da see at faa dem udført her. Oven over disse Nisker, kommer et par runde BasrilieffsXXII som kan udføres af Stuk, hvortil ieg ønskede en Tegning, De seer af alt dette min Ven, uagtet det kuns er en ubetydelig begyndelse, paa det som i tiden vilde behøves til Slottes Invendige Decoration, at man Savner Dem her, Mens da ieg ved vor let man Arbeÿder i det skiønne Rom, i stæden for i Kiøbenhavn, saa er det en Samvittigheds Sag, at see dette Ønske opfyldt, forinden De selv finder det for godtXXIII. Det forstaar i øvrigt sig af sig Selv, at Commissionen med megen Fornøyelse ey allene betaler det i Natura udførte ArbeydeXXIV, mens tillige de ommelte Modeller. Og ieg er vis paa at Herr Professoren med glæde paatager Dem dette Arbeyde, der skal tiene til at Pryde de vigtigste bygninger i Hoved Staden, af vort lykkelige Fædreneland, at mit særdeles Ønske maa være at see dette Arbeyde af Deres Haand, behøver ieg vel ei at Forsikkre, da ieg stedse haver den Ære, med sand Konstner Følelse at forblive Deres ærbødige, og beredvillige

Tiener
C F Hansen

P.S. Endnu haver jeg Glemt at Melde Dem at i Frisen af Portalet kommer en InskriptionXXV, som de lærde endnu ey er Enige om, mens vil først gierne vide Indholdet af Basrilieffen. Endnu maa ieg til føye at ieg i disse Dage Reysser herfra til Altona, og bliver der til midt i Martz Maanet, saa naar De i denne tid vil beære mig med et SvarXXVI, maa De have den Godhed at Adressere det der hen.

Generel kommentar

Dette brev rummer den første officielle bestilling af værker hos Thorvaldsen fra den danske stat til hhv. Christiansborgs Slot og Råd- og Domhuset i København. Begge opgaver har en lang og kompliceret historie, se mere om sagsgangen i Bestillingen til Christiansborg og Bestillingen til Råd- og Domhuset.


Som det fremgår af brevet, omfattede bestillingen flg. værker:

På brevet har C.F. Hansen tegnet to tegninger med målangivelser, så Thorvaldsen kunne udføre de ønskede værker i de præcise mål:

C.F. Hansen, Opstalt af udsnit af Christiansborgs facade og øverst en ½ alen i 1:1
Opstalt af udsnit af Christiansborgs facade
Øverst indtegnet en ½ alen i 1:1
C.F. Hansen, Plan og opstalt af Domhusets tempelfront
Plan og opstalt af Domhusets tempelfront

Arkivplacering

m2 1806, nr. 20

Thiele

Gengivet hos Thiele II, p. 74-76.

Andre referencer

Emneord

Personer

Værker

A317 Herkules og Hebe, 1808, inv.nr. A317
A318 Hygieia og Æskulap, 1808, inv.nr. A318
A319 Minerva og Prometheus, 1807-1808, inv.nr. A319
A320 Nemesis og Jupiter, 1810, inv.nr. A320
A316 Jupiter, Minerva og Nemesis, ca 1822, inv.nr. A316

Kommentarer

  1. Hansens sidst kendte og indtil da eneste brev til Thorvaldsen stammer fra 18.6.1804.

  2. Hansen havde meddelt lige netop dette i sit foregående brev af 18.6.1804. Han vidste ikke dengang, hvilket behov for skulpturel udsmykning, han ville få på Christiansborg.
    Se mere herom i Bestillingen til Christiansborg.

  3. Dvs. Christiansborgs portal ud mod slotspladsen. Se Hansens tegning heraf nedenfor. Eller klik på knappen Se original her til venstre for at se en faksimile af brevet i dets helhed.

  4. Se et foto af seks kolossalsøjler på facaden af det nu nedbrændte slot her.
    Fotografiet viser også de øvrige Thorvaldsen-værker, der endte med at pryde facaden.

  5. Dvs. nicher. Stavemåden er nu forældet, se Ordbog over det danske Sprog.

  6. Her står højst sandsynlig Sandhed. I sit brev af 21.2.1807 til Herman Schubart, hvor Thorvaldsen fortæller om bestillingen fra Hansen, skriver han imidlertid Sundhed.
    Thorvaldsen har altså fejllæst Hansen, eller måske bevidst valgt at misforstå, fordi det passede ham bedre. Thiele II, p. 79 mener også, at det kunne have været tilfældet.
    Forvekslingen er dog forståelig, for forskellen på Hansens a og u er minimal, kun stregen over u’et gør det muligt at skelne. Se fx de a’er, der eksempelvis står lige efter i ordene anden paa, der er meget lig a’et i Sandhed; eller på u’erne i ordene mueligt, underste og Figurer i det foregående, der alle har en streg over u’et.
    Se faksimilien ved at klikke på knappen Se original t.v.
    Uanset hvad, endte det med, at Thorvaldsens læsning vandt hævd, og både statuen og den medaljon, der nævnes nedenfor, blev allegorier på Sundheden.

  7. Dvs. den danske billedhugger Nicolai Dajon. Han kom dog aldrig til at udføre statuerne. Denne opgave blev også tildelt Thorvaldsen, hvorved han blev ophavsmand til de fire facadestatuer, der blev udført i bronze:
    Styrke: Herkules, jf. A14, og skitserne A15 og A16,
    Sundhed: Æskulap, jf. skitserne A20 og A21,
    Retfærdighed: Nemesis, jf. skitserne A19 og A19a,
    Klogskab: Minerva, jf. skitserne A17 og A18.

    Se mere herom i Bestillingen til Christiansborg.

  8. Dvs. de fire allegoriske relieffer, som Thorvaldsen udførte til Christiansborgs Slots facade:
    Retfærdighed: Nemesis og Jupiter, jf. A320,
    Sundhed: Hygieia og Æskulap, jf. A318,
    Klogskab: Minerva og Prometheus, jf. A319,
    Styrke: Herkules og Hebe, jf. A317.

  9. Dvs. 2×62,77 cm + 9×2,615 cm = 149,01 cm. Thorvaldsen gentager dette mål i sit brev af 21.2.1807 til Herman Schubart.
    Størrelsen svarer til de fire ovennævnte medaljoner, der hver måler ca. 147 cm i diameter, se foregående kommentar.
    Se evt. Mål og vægt.

  10. Dvs. Slotsbygningskommissionen, som stod for både opførelse af Christiansborg og af Råd- og Domhuset.

  11. Denne tilståelse af kunstnerisk frihed har nok været ret usædvanlig for en bestilling til et af de væsentligste offentlige byggerier i det enevældige Danmark.
    Som det fremgår af bestillingen til Råd- og Domhuset nedenfor, gav Hansen også her Thorvaldsen temmelig frie tøjler – dog inden for de rammer, som bygningens karakter satte.
    Se evt. emneordet Kunstnerisk frihed.

  12. Den efterfølgende sætning citerer Thorvaldsen ordret i sit brev af 21.2.1807 til Herman Schubart.
    Meningen med sætningen er, at Slotsbygningskommissionen ønskede, at reliefferne gengav så få figurer som muligt, for at motiverne kunne opfattes klart, set på afstand fra slotspladsen.

  13. Denne betænksomme gestus af Hansen kan ses på tegningen, der er gengivet nedenfor, hvor den halve danske alen er indtegnet i form af 12 tommer. Hansen regner tydeligvis med en tomme à 2,6 cm, for den halve alen i brevet måler 31,2 cm.
    En dansk tomme sættes normalt til 2,615 cm, se evt. Mål og vægt.

  14. Dvs. C.F. Hansens Råd- og Domhus på Nytorv i København, i dag kun Domhus. Bygningen stod færdig i 1817.
    De værker, som Hansen bestiller i det følgende, blev ikke til noget til Domhuset, se mere om projektet i Bestillingen til Råd- og Domhuset.

  15. Se tegningen af Råd- og Domhusets facade gengivet for neden.

  16. Thorvaldsen fik aldrig færdiggjort et relief til frontispicen / gavlfeltet, der i dag står tomt, men han fremstillede dog udkastet Jupiter, Minerva og Nemesis, som i 1822 antagelig blev til A316. Dette udkast blev i stedet anvendt til trekantsgavlen på facaden af Christiansborg. Se mere om dette i Bestillingen til Christiansborg og Bestillingen til Råd- og Domhuset.

  17. Byggeriet af Råd- og Domhuset var tydeligvis præget af sparehensyn. Dette var højst sandsynlig årsagen til, at Thorvaldsen aldrig fik udført nogle af de værker, Hansen ønsker sig her.
    Se mere i Bestillingen til Råd- og Domhuset.

  18. Dvs. stillads. Stellage er en gammel stavemåde, se Ordbog over det danske Sprog.

  19. Som nævnt blev det aldrig til noget med relieffet til trekantgavlen til Domhuset, selvom Hansen beder om, at det skulle udføres først.
    Det er sandsynligt, at Thorvaldsen ikke følte sig tilskyndet til at udføre relieffet, fordi han kun skulle levere en model, som til og med skulle fremstilles i stuk i fuld størrelse af en stukkatør i København, se mere herom i Bestillingen til Råd- og Domhuset.

  20. Dvs. den atheniensiske statsmand Solon (ca. 638 – ca. 560 f. Kr.), der blev kaldt en af oldtidens syv vise, og kendt for citatet: Intet i overflod.
    Lykurgos var vistnok en historisk person fra 700-tallet f. Kr. og kendt for sin lovgivning i Sparta.
    Ingen af de to statuer blev til noget, men de tomme nicher ses stadig i dag på Domhusets facade, i dette tilfælde strandede sagen på Hansens ønske om at fremstille statuerne i et dårligere materiale end marmor, som det fremgår af det følgende.
    Se mere i Bestillingen til Råd- og Domhuset.

  21. Dvs. 4×62,77 cm = 251,08 cm, altså anseelige statuer, en anelse højere end fx Jason, A822.

  22. Disse medaljoner blev aldrig fremstillet. Forklaringen er igen muligvis Hansens skrabede budget, se det følgende og Bestillingen til Råd- og Domhuset.
    De runde felter, hvor medaljonerne skulle have siddet, kan stadig ses i dag – tomme – på Domhusets facade.

  23. Her hentydes til det forhold, at Thorvaldsen i 1796 blev udsendt til Rom på et seks-årigt rejsestipendium fra det danske Kunstakademi med forpligtelse til at vende hjem til Danmark og træde i statens/kongens tjeneste.
    I kraft af sin berømmelse havde Thorvaldsen dog 6.3.1804 fået officiel tilladelse til at forlænge sit romerske ophold på ubestemt tid.
    Se mere herom i Thorvaldsens forbliven i Rom omkring 1803-1804.

  24. Hansen må her mene, de værker han ovenfor udbeder sig i naturlig/færdig størrelse i modsætning til de værker, der kun skulle fremstilles i formindsket størrelse i model.

  25. Hansen må mene inskriptionen på facaden af Råd- og Domhuset, da han i det efterfølgende efterlyser “Indholdet af Basrelieffet”, dvs. det relief, han ovenfor beder Thorvaldsen udføre til gavlfeltet på Domhuset.
    Inskriptionen endte med at blive:
    Med lov skal man land bygge

  26. Thorvaldsen sendte faktisk sit svar til Altona, se hans brev af 16.2.1807, som er stemplet HAMBOURG 5.3.18[07 utydeligt].
    Hansen var landbygmester i Holsten med bopæl i Altona fra 1785, jf. Lund og Thygesen, op. cit., p. 43.

Sidst opdateret 11.02.2016