21.2.1832

Afsender

Kirkebygningskommissionen

Afsendersted

København

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Tilskrift: “Høi og Velbaarne /Hr. Etatsaad Thorvaldsen / Commandeur af Dannebrog, / samt Commandeur og Ridder af flere fornemme OrdnerI.”

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Kirkebygningskommissionen har erfaret, at Thorvaldsen har fuldført marmorversioner af Dåbens engel, jf. A112, Kristus, jf. A82, nogle af apostlene, samt terrakottaudgaven af Johannes Døberens prædiken, jf. A59-A70, til Vor Frue Kirke. Kirken er allerede indviet 7.6.1829, men Kirkebygningskommissionens arbejde er ikke tilendebragt, fordi samtlige af Thorvaldsens kunstværker til kirken skal på plads, førend regnskabet kan afsluttes og aflægges til Frederik 6. Dette forhold bekymrer Kirkebygningskommissionen, idet to af dens medlemmer nu er døde, og de to sidste har en høj alder: Måske når de ikke at aflægge regnskab for kongen, før de dør. Denne utilfredsstillende situation medfører, at kommissionen anmoder Thorvaldsen om at fortælle, hvornår kunstværkerne til Vor Frue Kirke er færdige og kan sendes til København – apostlene spørger kommissionen slutteligt og meget forlegent til, fordi de ikke har råd til at betale for marmorudførelsen af alle tolv figurer; de frygter, at marmor-apostlene måske havner i en anden kirke end Vor Frue.

Dokument

Det har været Commissionen særdeles behageligt Tid efter anden af hjemkomne danske Reisende og især ved den nylig hjemkomne danske Architect FriisII at erfare at Hr. EtatsraadenIII ogsaa i den sildigere Tid er beskiæftiget med KunstarbeiderIV for Vor Frue Kirke i Kbhavn, og at de saaledes vedbliver med Interesse at erindre Dem denne Kirke, som allerede eier uskatterlige VærkerV fra Deres Mesterhaand, ved Siden af hvilke ikkun Arbeider fra samme HaandVI bør henstilles. Det er os saaledes sagt, at Hr. Etatsraaden har fuldført en for Kirken bestemt Døbefond i Form af en knælende EngelVII, som bærer Døbefadet; at Christus-Figuren i MarmorVIII paa lidet nær er færdig; at nogle af ApostelfigurerneIX ligeledes ere udførte i Marmor, og at et heldigt Forsøg er anstillet med i Leer at brænde adskillige af de Figurer, der henhøre til det herlige BasreliefX, som er bestemt til at pryde Frontespidsen over Kirkens Hovedportal.

Da vor Kirkebygning i Aaret 1829 var saa vidt fremmet, at den kunde tages i Brug til Gudstjenesten, blev den høitideligen indviet 1ste. Pintsedag samme AarXI. Commissionen kunde dog ikke strax ansee sine Forretninger for at være tilendebragte, eftersom deels nogle Arbeider ved Bygningen først maatte fuldføres, deels Adskilligt med Hensyn til Regnskabsvæsenet maatte berigtiges. Imidlertid bortrev Døden snart de tvende af Commissionens Medlemmer, Geheimestatsminister MallingXII og Professor HornemannXIII, og vi Undertegnede staae saaledes ene tilbage. Ved efter Muelighed at fremskynde de Arbeider og Opgjørelser som stode tilbage, ere disse nu tilendebragte, og hvis vi vare i Besiddelse af samtlige de Kunstværker fra Hr. Etatsraadens Mesterhaand, der ville udgjøre Kirkens fortrinligste Prydelse, kunde den nu siges at være aldeles fuldført. Vel har det stedse været vort Ønske at vedblive vore Forretninger indtil Alt var tilendebragt; men da paa den anden Side vor fremrykkede Alder alvorligen minder os om saasnart mueligt at nedlægge for Hans Majestæt KongenXIV vor udførlige Forklaring angaaende Anvendelsen af de betydelige Summer, der i Anledning af Kirkebygningen have været betroede til vor Bestyrelse maae vi befrygte, at vi ikke ville kunne see vort Ønske opfyldt. Men om endog Omstændighederne maatte forbyde os at udsætte vor allerunderdanigste Beretning indtil Kirken har erholdt alle de for den bestemte Kunstskatte, vilde det dog være os inderligt kjært, hvis vi kunde sættes istand til at angive den Tid, da ChristusfigurenXV i Marmor, DøbefondenXVI og det i Leer brændte BasreliefXVII kan afhentes hertil, og det er derfor vi give os den Ære at henvende os til Hr. Etatsraaden med Anmodning om at meddele os den i saadan Henseende fornødne Underretning, i det vi tillige haabe, i Omstændighederne at finde Undskyldning for det tilføiede Ønske, at denne Underretning maatte vorde os meddeelt, saasnart Hr. Etatsraadens Tid tillader det. Vel have vi ikke udtrykkeligen udbedet os lignende Underretning med Hensyn til Apostelfigurerne i Marmor, men at dette ikke er grundet i nogen Ligegyldighed for disse Kunstværker derom behøve vi vist ikke at forsikkre Hr. Etatsraaden. Tvertimod, jo oftere vi og enhver Elsker af den høiere Kunst betragte de herlige Statuer, med hvilke Hr. Etatsraaden har forskjønnet vor Kirke, og som ved den fritstaaende Stilling, hvori de ere anbragte, nødvendigen maae frembringe den heldigste Effect, med desto mere Styrke paatrænger sig Længselen efter engang at see det mindre værdige og skrøbeligere MaterialeXVIII, hvori de nu haves, ombyttet med et mere værdigt og varigtXIX. Den Sum, der endnu haves til Disposition for Kirken vil imidlertid ikke være tilstrækkelig til at see denne Længsel tilfredsstillet, men da det dog vilde smerte os dybt, hvis Marmorstatuerne af de 12 Apostler, hvilke nu udarbeides under den store Mesters Øine, skulde finde Plads andensteds end i den Kirke, der oprindelig har givet Ideen til deres Udførelse, og det maaskee turde lade sig haabe, at den fornødne Sum kunde tilveiebringes, naar man vidste hvor meget der udfordres tør vi maaskee endnu yttre det Ønske, at Hr. Etatsraaden med de Underretninger, vi i det Foregaaende have udbedet os, vilde give os den i sidstnævnte Henseende fornødne Oplysning.

Vi benytte denne Leilighed til at bevidne Hr. Etatsraaden vor Høiagtelse og Hengivenhed.
Kjøbenhavn i Commissionen for Frue Kirkes Gjenopbyggelse den
21 Febr. 1832.

CF HansenXX LassenXXI


[xxxxxXXII]

Generel kommentar

Thieles omtale af sagen med apostlene i marmor lyder således, jf. Thiele, op. cit.:

“For igien at optage en Traad, der næsten maatte synes tabt, siden den Tid, da Skibet Therese, for fire Aar siden, havde hjembragt Gipsmodellerne til Frue Kirke, maa vi her vende tilbage til dette Aars første Maaneder, da Efterretningen om, at Thorvaldsen paa egen regning lod sine Apostelfigurer udføre i Marmor, som til Kommissionens Kundskab ved en tilbagevendt Kunstner, der ved de Forhold, hvori han havde staaet til Thorvaldsen, var istand til at meddele, bedre end al brevvekslen, hans Tanker og Hensigter i denne Sag.
Vi have allerede tidligere antydet, at Thorvaldsen med Bestemthed havde yttret, at han ikke var tilfreds at efterlade sig en saadan Cyklus af Værker som Apostlerne blot i et skrøbeligt Stof til midlertidig Dekoration for Frue Kirke. Da Christusstatuen nu var i god Fremgang hos Marmorarbeiderne i Carrara, besluttede han altsaa ogsaa at sende Apostlerne derhen, og Begyndelsen var skeet med Petrus og Paulus. Hvilken bestemmelse disse Marmorarbeider skulde faae, derom var endnu ikke Talen; han vilde kun, at de skulde udføres i Marmor.”

Arkivplacering

m17 1832, nr. 22

Thiele

Gengivet hos Thiele III, p. 464-467.

Emneord

Personer

Værker

A82 Kristus, 1821, inv.nr. A82
A112 Dåbens engel knælende, 1827-1828, inv.nr. A112
A67 En jæger, 1821-1822, inv.nr. A67
A59 Johannes Døberen , 1821-1822, inv.nr. A59
A60 En ung mand, 1821-1822, inv.nr. A60
A61 En søn med sin far, 1821-1822, inv.nr. A61
A62 En mor med sin søn, 1821-1822, inv.nr. A62
A63 En gammel skriftklog, 1821-1822, inv.nr. A63
A64 En liggende dreng, 1821-1822, inv.nr. A64
A65 En dreng, 1821-1822, inv.nr. A65
A66 En farisæer, 1821-1822, inv.nr. A66
A68 To børn, 1821-1822, inv.nr. A68
A69 En mor med sit barn, 1821-1822, inv.nr. A69
A70 En hyrde, 1821-1822, inv.nr. A70
A98 Jakob den Ældre, 1821, inv.nr. A98
A86 Peter, 1821, inv.nr. A86
A87 Matthæus, 1822, inv.nr. A87
A89 Johannes, 1824, inv.nr. A89
A91 Jakob den Yngre, 1824, inv.nr. A91
A93 Philip, 1824, inv.nr. A93
A96 Thomas, 1821, inv.nr. A96
A99 Bartholomæus, 1824, inv.nr. A99
A101 Simon Zelotes, 1824, inv.nr. A101
A103 Paulus, 1821, inv.nr. A103
A108 Andreas, 01.03.1842, inv.nr. A108
A105 Judas Thaddæus, 10.04.1842, inv.nr. A105

Kommentarer

  1. Læs om Thorvaldsens mange, fornemme ordener i artiklen Thorvaldsens udnævnelser.

  2. Den danske arkitekt Frederik Ferdinand Friis, der netop var kommet hjem efter en længere udenlandsrejse, der havde strakt sig fra 1827 til 1832.

  3. Thorvaldsen blev udnævnt til “virkelig etatsråd” den 12.11.1819, jf. artiklen Thorvaldsens udnævnelser.

  4. Nærmere bestemt:

    Og snart også:

    Se også artiklen Bestillingen til Vor Frue Kirke.

  5. Nærmere bestemt:

    Samt apostlene:

  6. Man ønskede altså ikke, at andre kunstnere end Thorvaldsen udsmykkede Vor Frue Kirke. Kirkebygningskommissionen omtalte Vor Frue Kirke som et “museum” for Thorvaldsens kunst, jf. artiklen Bestillingen til Vor Frue Kirke.

  7. Dåbens engel knælende, marmor, Vor Frue Kirke, København, jf. A112.

  8. Kristus, marmor, Vor Frue Kirke, København, jf. A82.

  9. Nærmere bestemt Peter, jf. A86 og Paulus, jf. A103, jf. Thiele, op. cit., p. 464.
    Thorvaldsen havde tilsyneladende igangsat marmorhugningen af de tolv apostle for egen regning, men endnu ikke truffet en beslutning om, hvor de skulle opstilles, jf. Thorvaldsen-kronologien Antagelig 1831-1832.

  10. Udsmykningen er ikke et relief, men en række af fritstående skulpturer: Johannes Døberens prædiken, terrakotta, Vor Frue Kirkes trekantgavl, jf. A64, A63, A62, A61, A60, A59, A65, A66, A67, A68, A69, A70.

  11. Jf. Thorvaldsen-kronologien 7.6.1829.

  12. Den danske historiker og geheimestatsminister Ove Malling.

  13. Den danske professor i teologi Claus Hornemann.

  14. Den danske kong Frederik 6.

  15. Kristus, marmor, Vor Frue Kirke, København, jf. A82.

  16. Dåbens engel knælende, marmor, Vor Frue Kirke, København, jf. A112.

  17. Johannes Døberens prædiken, terrakotta, Vor Frue Kirkes trekantgavl, jf. A64, A63, A62, A61, A60, A59, A65, A66, A67, A68, A69, A70.

  18. Dvs. gips.

  19. Dvs. marmor.

  20. Den danske arkitekt C.F. Hansen.

  21. Den danske jurist og højesteretsassessor Caspar Friderich Lassen.

  22. Ulæselig signatur.

Sidst opdateret 07.04.2017