3.8.1829

Afsender

Thomas Hope

Afsendersted

London

Afsenderinfo

Poststempler: ANGLETERRE og F29 236 (i cirkulært stempel) og [X]0AGOST[O] og PON[T] BEAUVOIS[IN]I samt yderligere to utydelige stempler.

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Udskrift: A Monsieur / Monsieur le ChevalierII / Thorwaldsen, chez / Mess TorloniaIII & Comp. / A Rome

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Hope takker for modtagelsen af Jason med det gyldne skind, A822, portrætbusterne af ham selv, A823, og hans familie, Louisa Hope, A824, Henry Thomas Hope, A825, og Adrian John Hope, A826, samt reliefferne A genio lumen (Kunsten og lysets genius), A828, og Amor hos Anakreon. Vinteren, A827, som Thorvaldsen har sendt ham som gaver og som kompensation for de 25 års ventetid på Jason. Han vil lade Torlonia udbetale Thorvaldsen 200 livres sterling for busterne.

Dokument

Monsieur le Chevalier,

J’eus la vive satisfaction de recevoir dans le courant de l’hyver dernierIV ma statue de JasonV, les bustesVI de quelques membresVII de ma famille, & deux beaux basreliefsVIII dont vous avez bien voulu me faire presentIX. N’etant pas alors preparé a placer tout de suite le Jason comme il convenait a une statue de cette importance, & que, depuis longtems, je dois l’avouer, j’avais cessé d’attendreX, je laissais tous ces marbres en caisse, sans les decouvrir, jusqu’a ce que je crus pouvoir le faire en sureté, en les placant convenablementXI. Ce n’est que depuis peu de jours que j’ai pu y reussir & que par consequent j’ai tiré ma statue de la caisse. Je l’ai trouvée de la plus grande beauté, & justifiant la haute attente que je m’en suis fait, & l’impatience que j’ai si longtems senti de la posseder avant ma mortXII. Elle est bien digne de son auteur, & de la reputationXIII dont elle a depuis tant de tems joui en Europe. Le buste de mon fils ainéXIV, qui fut pour moi une entiere surpriseXV, & des plus agreables, me charme autant par le merite de l’execution que par sa ressemblance, & les basreliefs sont au dela de tous les eloges que ma faible voix pourrait leur donner. Je les regarde comme un temoignage bien honorable pour moi de l’amitié du premier sculpteur de son temsXVI, & les accepte à ce titre avec toute la reconnaissance que je vous en dois. Mais j’ai une dette a payer pour les bustes, & sans me permettre le moins du monde d’evaluer des ouvrages, pour moi du plus haut prix, je prie par celle ci la maison TorloniaXVII de vous payer la somme de deux cent livres SterlingXVIII pour mon compte, que je v[ous] prie de vouloir bien agreer pour ces ouvrages. J’ai l’honneur d’etre avec les sentimens d’estime les plus distingues

Monsieur le chevalier

Votre très reconnaissant
& obligé serviteur
Thomas Hope

Londres le 3’ aout
1829

Generel kommentar

Brevet er det sidste, der kendes i korrespondancen mellem Hope og Thorvaldsen. Sagen om den legendariske og langvarige bestilling af Thorvaldsens gennembrudsværk Jason med det gyldne skind, A822, slutter dermed i al mindelighed.
For en udførlig gennemgang af sagen se referenceartiklen Jason og Hopes bestilling.

Arkivplacering

m14 1829, nr. 92

Thiele

Gengivet Thiele III, p. 380-81.

Andre referencer

Emneord

Personer

Værker

A822 Jason med det gyldne skind, 1803, inv.nr. A822
A827 Amor hos Anakreon, Vinteren, 1823, inv.nr. A827
A828 A genio lumen (Kunsten og lysets genius) , ca 1828, inv.nr. A828
A823 Thomas Hope, 1817, inv.nr. A823
A824 Louisa Hope, 1817, inv.nr. A824
A825 Henry Thomas Hope, ca 1822, inv.nr. A825
A826 Adrian John Hope, ca 1817, inv.nr. A826
A266 Henry Thomas Hope?, ca 1817, inv.nr. A266

Kommentarer

  1. Pont de Beauvoisin var grænsebyen mellem Frankrig og det daværende kongedømme Sardinien. Brevet blev altså stemplet ved passage af grænsen. Byen ligger i dag i det sydlige Frankrig, ca. 50 km nord for Grenoble, på grænsen mellem de to franske departementer Isère og Savoie.

  2. Thorvaldsen var blevet udnævnt til ridder af Dannebrog den 28.1.1810.

  3. Dvs. bankierfirmaet Torlonia, ledet indtil februar 1829 af Giovanni Raimondo Torlonia og siden af hans sønner, bl.a. Marino Torlonia. Bankieren forestod udbetalingerne til og korrespondancen med Thorvaldsen, siden Hope i 1819 opgav selv at overtale Thorvaldsen til at afslutte arbejdet. Se hertil Hopes brev til Thorvaldsen af 6.4.1819, hvor overdragelsen annonceres.

  4. Vinteren 1828-1829. Thorvaldsen havde, antagelig i august, 1828 afsendt værkerne, der omtales i det følgende. Se hertil de to udkast til Thorvaldsens følgebrev til Hope skrevet hhv. på italiensk og fransk. I det italienske udkast kan læses en udførlig dateringsbegrundelse.

  5. Hope havde 25 år tidligere bestilt Thorvaldsens gennembrudsværk, Jason med det gyldne skind, A52, udført i marmor, men først i vinteren 1828-1829 modtog han statuen, A822. For mere om bestillingens lange historie se referenceartiklen om Jason og Hopes bestilling.

  6. Dvs. formentlig de portrætbuster, som Hope i vinteren 1816-17 under et ophold i Rom havde bestilt hos Thorvaldsen. Busterne forestillede to af hans sønner, Henry Thomas Hope, A825, og Adrian John Hope, A826, Hope selv, A823, og hans hustru Louisa Hope, A824.
    Busten af den ældste søn, Henry Thomas Hope, var dog, som det fremgår af brevet, en overraskelse for Hope, formentlig fordi den i 1816-17 modellerede buste var blevet erstattet af en nyere buste af sønnen. Henry Thomas Hope synes at have været på gennemrejse i Rom 1822-23, jf. Thiele III, p. 342, og må ved denne lejlighed have fået modelleret en ny buste. Det var denne nye buste af den da ca. 14-årige dreng, der blev udført i marmor og sendt til Hope som en overraskelse. På Thorvaldsens Museum findes således endnu en drengeportrætbuste i originalmodel, A266, som ikke kendes i marmor, men som antagelig er identisk med den model, Thorvaldsen udførte af Henry Thomas Hope vinteren 1817, hvor drengen var omkring otte år gammel. Se hertil Sass, op. cit., vol. I, p. 296-300.
    Af Thorvaldsens værkstedsregnskaber (1819-1823, p. 213) fremgår det, at Thorvaldsens assistenter Luigi Moglia og en af brødrene Calí i i alt 9 dage har arbejdet på busten af, hvad der må antages at være, Adrian John Hope, nemlig “Hope piccolo Busto fatto da Bogazzi ”. Arbejdet har fundet sted fra april til september 1821. Desuden er en stenhugger blevet betalt en mindre sum, antagelig for en dags arbejde på busten i juni samme år. Den 18.7.1829 blev Luigi Bienaimé betalt for sit arbejde på busten af Thomas Hope, “Ritrato di Hop” (jf. Thorvaldsens værkstedsregnskaber 1829, regnskab nr. 1, nr. 36), men det angives ikke, hvornår selve arbejdet var blevet afsluttet. Skal busten af Hope være afsendt sammen med de øvrige buster og Jason, må udbetalingen have været noget forsinket eller have været en del af det acontobeløb på 100 scudi, som Bienaimé iflg. samme regnskab fik udbetalt allerede 5.7.1828 – dette ville stemme godt overens med en afskibning i sensommeren 1828, jf. Thorvaldsens følgebrev. Alternativt skal busten af Hope selv være afsendt senere.

  7. Når Hope skriver, at der er tale om nogle af familiemedlemmerne, må det skyldes, at han efterfølgende havde fået endnu en søn, Alexander James Beresford Beresford-Hope (1820-1887), der ikke er portrætteret af Thorvaldsen. Herudover havde familien under opholdet i Rom 1816-17 mistet den næstældste søn, Charles Hope (1809-17), jf. Sass op.cit., p. 293-294, og en lille pige døde i 1809, ibid. p. 299, samt David Watkin og Philip Hewat-Jaboor (ed.): Thomas Hope. Regency Designer, New Haven and London, 2008, p. XXI. Heller ingen af disse børn synes at være portrætteret af Thorvaldsen. Se i øvrigt den foregående kommentar for mere om busterne.

  8. Dvs. marmorreliefferne A genio lumen (Kunsten og lysets genius), A828, og Amor hos Anakreon. Vinteren, A827, som Thorvaldsen som bod for den lange ventetid på Jasons udlevering, jf. kommentaren til denne statue ovenfor, forærede Hope.

  9. Gaverne var de to just omtalte relieffer, samt formentlig den nyere portrætbuste af Hopes ældste søn, Henry Thomas Hope, A825, jf. kommentaren til busterne ovenfor.
    Thorvaldsen nævner gaverne i sit følgebrev til fremsendelsen af værkerne skrevet hhv. på italiensk og fransk.

  10. Hope havde bestilt statuen af Jason helt tilbage i 1803 og havde i de mellemliggende 25 år forgæves forsøgt at få Thorvaldsen til at færdiggøre og udlevere statuen. Se hertil evt. den oprindelige kontrakt mellem Hope og Thorvaldsen og referenceartiklen om bestillingens lange historie.

  11. Statuen af Jason med det gyldne skind, A822, blev senere opstillet i Hopes skulpturgalleri på landstedet Deepdene ved Dorking i Surrey ca. 100 km syd for London. Desværre kendes ingen samtidige afbildninger af den præcise placering i skulpturgalleriet. Se hertil David Watkin: ‘The Reform of Taste in the Country: The Deepdene’, in: David Watkin og Philip Hewat-Jaboor (ed.): Thomas Hope. Regency Designer, New Haven and London, 2008, p. 225, samt Margrethe Floryan: ‘Jasons skæbne. Om Thomas Hope, hans huse og hobbies’, in: Meddelelser fra Thorvaldsens Museum 2003 København 2003, p. 59. Begge forfattere omtaler i øvrigt fyldigt Hopes samlinger og indretningen på Deepdene.

  12. Hope døde 2.2.1831 og nåede dermed kun at have daglig fornøjelse af en udpakket Jason i godt 1½ år.

  13. Thorvaldsen havde med tiden opnået ry af at være antikkens Fidias og Praxiteles ligeværdig, og efter Antonia Canovas død i 1822 blev Thorvaldsen opfattet som sin tids største kunstner. Hope lagde i sit brev da heller ikke skjul på sin stolthed over at eje netop gennembrudsværket af sin samtids største kunstner. Se referenceartiklen om Thorvaldsen som Fidias eller Praxiteles for mere herom.

  14. Dvs. busten af Henry Thomas Hope, A825.

  15. Se hertil kommentaren til “bustes” ovenfor, hvor overraskelsen er forklaret.

  16. Thorvaldsen havde med tiden opnået ry af at være antikkens Fidias og Praxiteles ligeværdig, og efter Antonia Canovas død i 1822 blev Thorvaldsen opfattet som sin tids største kunstner. Hope lagde i sit brev da heller ikke skjul på sin stolthed over at eje netop gennembrudsværket af sin samtids største kunstner. Se referenceartiklen om Thorvaldsen som Fidias eller Praxiteles for mere herom.

  17. Dvs. bankierfirmaet Torlonia, ledet indtil februar 1829 af Giovanni Raimondo Torlonia og siden af hans sønner, bl.a. Marino Torlonia. Bankieren forestod udbetalingerne til og korrespondancen med Thorvaldsen, siden Hope i 1819 opgav selv at overtale Thorvaldsen til at afslutte arbejdet. Se hertil Hopes brev til Thorvaldsen af 6.4.1819, hvor overdragelsen annonceres.

  18. Beløbet på 200 livres sterling lader til kun at skulle dække betalingen for de fire portrætbuster. En pris på 50 livres sterling pr. buste svarer til prisen for sådanne i 1832, jf. brev fra J.C. Donnellan af 10.2.1843. Selvom Thorvaldsen omtaler den ene buste (dvs. Thomas Henry Hope, A825) som en gave i brev af antagelig august 1828, skal det formentlig ikke forstås anderledes, end at gaven består i at have udført en marmorbuste efter en nyere og for Hope ukendt originalmodel i stedet for den oprindelige fra 1817, formentlig A266, (jf. tidligere kommentar vedr. busterne af Thomas Henry Hope). Thorvaldsen har altså formentlig oprindelig fået lovning på betaling for fire buster, men har udført en ny version af den ene buste gratis.
    Et spinkelt alternativ kunne være, at en del af beløbet udgjordes af den bonus på 200 romerske sequiner (anno 1803), som Thorvaldsen fik lovning på ved Jasonkontraktens indgåelse i marts 1803. Dette virker dog ikke sandsynligt, hvis man tager Hopes ord for pålydende.
    Der kendes ikke andre dokumenter, der beviser, at Thorvaldsen nogensinde fik den ekstra bonus udbetalt. Det er muligt, at dokumentet er gået gået tabt, eller at de 25 års ventetid har ophævet retten til at opnå bonus.

Sidst opdateret 23.11.2015