Arkivet, Thorvaldsens Museum

Tilbage til H

Louisa Hope

Louisa Hope traf Thorvaldsen gennem sin mand Thomas Hope, der i 1803 bestilte kunstnerens gennembrudsværk Jason med det gyldne skind, A52, udført i marmor, A822. Fra december 1816 til april 1817 besøgte Louisa Hope Rom sammen med sin mand og blev portrætteret af Thorvaldsen, jf. Louisa Hope, A264 og A824. Også to af parrets i alt fire børn blev portrætteret af Thorvaldsen nemlig Adrian John Hope og Henry Thomas Hope. Et barn, Charles Hope (1809-17), døde under opholdet i Rom og har antagelig været for syg til at sidde model. Det yngste barn, Alexander Hope (1820-87), blev først født efter parrets ophold i Rom 1816-17, og er ikke portrætteret af Thorvaldsen.

Værker på Thorvaldsens Museum

Se Hope repræsenteret i Samlingerne.

Referencer

  • Else Kai Sass: Thorvaldsens Portrætbuster, København 1963-65, vol. I, p. 281-301, 450, 540, samt vol. II, p. 392 og 402-03.

Sidst opdateret 20.09.2012

Louisa Hope #

Louisa Hope

Louisa Hope, f. de la Poer Beresford Ca. 1786-1851 Britisk
Omtalt i2 dok.