14.8.1797

Afsender

Jørgen West

Afsendersted

København

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

Rom

Dateringsbegrundelse

Brevet er kun dateret med dag og måned, men uden årstal. Thiele I, p. 117-118 daterer brevet til 1797, hvilket må være rigtigt, da West i brevet refererer til den subskriptionsindbydelse, som Gotskalk Thorvaldsen indrykkede i Adresseavisen 17.7.1797.

Resumé

West takker for et brev fra Thorvaldsen og glæder sig over hans ankomst til Rom. Han fortæller nyt om familie og venner i København og sender hilsener. Han er til sin store fortrydelse ikke blevet gift endnu. West hilser særlig fra Thorvaldsens mor, som klager sin nød over Gotskalk Thorvaldsens evner til at forsørge hende ordentligt. West har på Thorvaldsens foranledning hentet hans violiner og fløjter hos faderen. West håber snart at kunne se nogle af de arbejder, Thorvaldsen har fortalt om. Han beder ham skrive snart.

Dokument

Kiøbenhavn den 14de Aug

Kiære Thorvaldsen!

Din SkrivelseI til mig har ieg bekommet og med megen Glæde erfare deraf din Lykkelige andkomst til Konstnernes HiemII, At jeg icke har opfylt min Skyldighed og besvaret din Skrivelse Strax, maae du paa ingen Maade ansee for Ligegyldighed, dog ieg Troer du kender mig alt for vel dertil Men allene mangel paa Thiid har kunde hindre mig fra at opfylde saa kiær en Pligt som den, Da mine Forretninger andseelig har Formeret sig siden vi skildes ad, en Lykke for mig og ieg kunde sige det samme om min Oeconomiske Forfatning, Men Undom, Mod, Lyst til at Arbeyde og en god Piges Daglige opmuntring, Haaber ieg skal snart oprette det som Skebnen har nægted baade dig og mig, der indet andet har at Stole paa en Egne Hænder og Hoved. Det [at] Du dog kan have den Fornøyelse at tage afskeed med de skiøne sager som nu er paa Reysen til ParisIII Glæder mig, Dag [da(?)] ellers Rom nok vilde falde dig mindre behagelig i Fald de førend din Andkomst havde tiltraadt Reysen. – Her i Kiøbh: lever alle Bekientere ved øndskelig velgaaend Vores Gode Ven Krigs Com: SmidtIV undtagen som Næsten i 8de Maaneder icke har haft Helsen; at min Seendrægtighed med at skrive dog har haft nogen behagelig Følge Glæder mig dog dag [da] ieg nu har Leilighed at Hilse dig fra vor Erlige Præst PavelsV som for Faae Dage siiden ankom her til Sund og Muntter efter at han først havde udholt FeberenVI inden Skibs Borde, han er kommen hertil i en lykkelig Tiid da ProvstendVII til Holmens Kirke har til traad Reysen til Eviigheden for kort siiden, og der er stoer Formodning om at Pavels kan giøre sig Haab om CapelanietVIII ved den Leylighed, vilket inderlig skulde glæde mig da det er den eeneste af mine gamle Venner ieg har beholt her. Min Familie har til taget siden din afreyse, Min Søster GretheIX har gifted sig med en Styrman som strax efter Brøllopped styre Kursen ad Ostindien til. Frieses KoneX har leveret Verden sin aarlige Contribut som bestaaer i en lille Datter. Min BroderXI har været gift nu næsten i et heeldt Aar uden det har voldet hans Kone nogen Skade paa Smalle Tahllie. Vores gode HammerXII har forfærdiget en Dreng til Prøve som man Troer at være nogle Maaneder for Ung, at Reyne fra Brylops DagenXIII. Jeg er dedts være icke kommen videre en ieg var, og veed endnu ikke at bestemme Tiiden for at opnaae mit ønske, Jeg føre her et meget Triist Liv, da min ModerXIV har tilsvoren min PigeXV et Evigdt Had, uden given Aarsag fra hendes Siide, vilket er det som mest Ergre mig, og Forbittre mig alle mine ungdoms Glæder, Mine Ubehageligheder burde ieg icke med dele dig men her har ieg ingen Ven Mære som ieg kan aabne mig for, ingen veed aarsag til min Kummer og ieg skødter heller ikke om at nogen skal viide den, Du delte før mangen ubehagelighed med mig Deel ogsaa denne. Din tilbagekomst seer ieg imode med lige saa megen Længsel som din Stakkels ModerXVI, der nu ingen Fryd kiender uden den at Tænkke sig dig Hun har besøgdt mig og har mit Løfte at ieg skal hilse dig paa det Kiærligste, Af Adreesse aviisen seer ieg vor afdøde Græv Bærenstorff AverteretXVII forfærdiget af en ung Konstner i Italien om samme er skeedt med dit viidende veed du selv efter din ModersXVIII Sigende skal hanXIX have solgt adskillige af hans MedaliongsXX. Men hun klager at det næsten ikke er hende Mueligt at faae af ham det nødvendigste, efter dit forlanggende har ieg afhentted dine Violiner og din FløytleXXI som hos mig skal være i Sikker forvaring, MejerXXII er ankommen fra Norge og lever her gangske fornøyet. CabottXXIII er Mahler Mester, og som ieg høre fortenner gandske godt, alle dine øvrige Venner har ieg hilset og alle har lovet at de vilde skrive dig til vilket ieg meget har bedet dem om, da ieg selv kan forestille mig vor kiært det er at høre fra sine fraværende Vænner. Nær havde ieg glæmdt at hilse dig fra LaarsXXIV, Min Kr: du: k: rad:XXV Han er den samme Gael Frans det er med andre ord han er Köpke At du er i fuld Arbeyde glæder mig da man vel snart kan ventte at see Noget af dit Italienske Arbeyde, Jeg kunde giærne om Tiiden tillod det smøre endnu mere sammen men ieg troer du har nok at AniereXXVI dig med for denne Gang, du skal snart see noget fra mig igien; skriv mig endelig til saa snart Muelig, at ieg kan erfare vordan du lever, lad mig og høre lidt om dine smaae Kerligheds Historier og andre smaae Løyer som du nok veed ieg er ingen Hadere af, saa Tiidt ieg og min Pige fortære vor aftens Mad paa Fridriks Berg Tænker vi [på] vor gode Thorvalsen og ieg stikker Glasset ud til Bunden, det er af vore uskyldige Glæder kom snart og deel dem. Nu intted videre denne gang en de Kiærligste Hilsener fra min lille TykkeXXVII og Mig, som begge ønske Dig god Helbræd Mange os ubekiæntte Væner og altid Glad som hos os.

Jeg henlever din oprigtige
Ven Jørgen West

Generel kommentar

Af den sidste side af brevet er den ene fjerdedel (med en blæktegning af en rytter) skåret bort; den findes i tegningsamlingen på Thorvaldsens Museum, C497.
På brevet ses et blyantsrids af en stejlende rytter og stående figur lige oven over stedet, hvor blæktegningen er bortskåret. Rytter og hest på blyantsridset minder en del om blæktegningens.
Oven over blyantsridset har Thorvaldsen med egen hånd skrevet med blæk: “den 1 Julii 1796”. Det er uvist, hvad den mere end et år ældre dato refererer til.

Arkivplacering

m1 1797, nr. 5

Thiele

Delvist gengivet hos Thiele I, p. 117-118.

Emneord

Personer

Værker

A856 A.P. Bernstorff, 1795, inv.nr. A856
A817 A.P. Bernstorff, 1796, inv.nr. A817
C497 Rytter med frygisk hue, 1797-1798, inv.nr. C497

Kommentarer

  1. Brevet er forsvundet, men brevarket med de seks tekststumper, der antagelig stammer fra marts 1797, rummer sandsynligvis udkast til den skrivelse, West her omtaler.
    Thorvaldsens brev blev sandsynligvis afsendt o. 20.3.1797.
    Se i øvrigt fortegnelse over forsvundne breve fra Thorvaldsen.

  2. Dvs. Rom.

  3. Ved freden i Tolentino 19.2.1797 havde paven måtte forpligte sig til at udlevere hundreder af de bedst kendte kunstværker i Vatikanets samlinger til franskmændene. Da Thorvaldsen kom til Rom i marts 1797 var en del af de antikke statuer allerede indpakkede, men han havde i sidste øjeblik lejlighed til at se andre udvalgte, endnu ikke indpakkede værker (jf. i øvrigt Thorvaldsens brevudkast af ultimo 1797 til Abildgaard).
    Franskmændene havde allerede påbegyndt udvælgelse af de kunstværker, der skulle bortføres, i november 1796, se Wilhelm von Uhdens rapport af 12.11.1796 in: Der neue Teutsche Merkur, 1797, 1. Bd., p. 55-57. Af Uhdens rapport af 12.5.1797 fremgår det, at størstedelen af værkerne var sendt af sted på dette tidspunkt, se Der neue Teutsche Merkur, 1797, 2. Bd., p. 274-275.

  4. Muligvis generalkrigskommissær Hans Smidth (?-1804), ejer af Frolands jernværk 1786-1804; søkrigskommissær Claus Barfoed Smidt (c. 1749-1810) eller overkrigskommissær Frederik Christian Smith (1761-1821).
    Det er dog mest sandsynligt, at det er sidstnævnte, Jørgen West tænker på, da Frederik Christian Smith nævnes i brev af 18.4.1818 fra Peder Friis, Jørgen Wests svoger og Thorvaldsens ven.
    Jf. Københavns Vejviser 1797; V. Richter: 100 Aars Dødsfald (1791-1890), København 1905, p. 1026, 1028; T.A. Topsøe-Jensen og Emil Marquard: Officerer i Den Dansk-Norske Søetat 1814-1932, København 1935, bd. II, p. 525; Arne Nygaard-Nilssen: Norsk Jernskulptur II, Oslo 1944, p. 253; Dansk biografisk leksikon, København 1983, bd. 13, p. 528 (under J.L. Smith).

  5. Peder Pavels var Thorvaldsens gode ven og skibspræst ombord på fregatten Thetis, der bragte Thorvaldsen til Italien. Fregatten vendte tilbage til København 8.8.1797, se referenceartikel om Thetis.
    Pavels dagbog om skibsrejsen er delvist udgivet i Sven Sørensen and Joseph Schirò (ed.): Malta 1796-1797, Thorvaldsen’s Visit, Malta 1996.

  6. Pavels havde været syg undervejs om bord på fregatten, sådan som han nævner det i sit brev af 21.5.1797 til Thorvaldsen.
    Han omtaler også sin sygdom i sin dagbog, trykt i Sven Sørensen & Joseph Schirò (ed.): Malta 1796-1797, Thorvaldsen’s Visit, Malta 1996., p. 65.

  7. Provst Christian Frederik Høyer døde den 8. juni. Se Torben Holck Colding: Cornelius Høyer, København 1961, p. 13, 194 (note 44), 231 (note 24).

  8. Pavels fik ikke kaldet. Det blev givet til Jens Bloch (1761-1830), senere biskop i Viborg. Se Torben Holck Colding: Cornelius Høyer, København 1961, p. 124, 228 (note 185).

  9. Marie Margrethe Hilker, f. West.

  10. En anden søster til Jørgen West, Henriette Johanne West gift med Thorvaldsens ungdomsven arkitekten Peder Friis.

  11. Johan Christian West, der var gift med Maren Schou Grønlund, en anden af Thorvaldsens bekendte.

  12. Den dansk-norske jurist Peter Hanning Hammer.

  13. Hammers søn, Gunder Pettersen Hammer, blev døbt i Tromsø kirke den 9. december 1796 (se døbte i Tromsø kirke) og blev altså døbt præcis 9 måneder efter bryllupsdagen den 9. marts i København, så muligvis har West ret i sin drillende omtale af søsteren og svogeren.
    Thorvaldsen skrev i øvrigt en sang til sine venners bryllup.
    Familien West optræder i folketællingen 1801 over beboere i Storstennæs ved Tromsø.

  14. Anna Margrethe Schliphack, gift med Chresten West.

  15. Severine Elisabet Arnette Wadskiær (1774-1859), datter af forfatter og professor Christian Friedrich Wadskiær (1713-1779) (se Dansk biografisk leksikon, 3. udg.) og Christiane Arnette Fridenreich (1733-1774).
    Jørgen West fik sin Severine et år senere 27.8.1798 trods moderens modvilje.

  16. Thorvaldsen mor, Karen Thorvaldsen.

  17. Jørgen West hentyder til Gotskalk Thorvaldsens subskription eller annoncering for Thorvaldsens buste af A.P. Bernstorff, A856, i Københavns Adresseavis 17.7.1797.
    Subskriptionen nævnes også i brev af 9.12.1797 fra Karen Thorvaldsen.

  18. Karen Thorvaldsen.

  19. Dvs. Gotskalk Thorvaldsen.

  20. Portrætmedaljonen i gips af A.P. Bernstorff, modelleret i København 1796, A817. Ifølge brev af 9.12.1797 fra Karen Thorvaldsen havde faderen solgt 60 eksemplarer af medaljonen til en pris af to rigsdaler stykket.

  21. Se brev af 8.5.1797 fra Gotskalk Thorvaldsen, hvor det nævnes, at West har afhentet Thorvaldsens violiner hos forældrene.
    Se også brev af 20.10.1805 fra Gotskalk Thorvaldsen, hvori han bekræfter, at “Dine Fioliner og Fløyter er hus Timmermester West”.

  22. Formentlig maleren Elias Meyer, der fra marts 1794 til juli 1796 var tegnelærer ved realskolen i Trondhjem og ved Vajsenhuset smst.

  23. Den danske maler Johan Herman Cabott.

  24. Som det fremgår af det følgende hed denne person Laars eller Lars Køpke eller Købke. Der er muligvis tale om den person, der omtales i Adam Oehlenschläger: Oehlenschlägers Erindringer, bd. I, København 1850, p. 40 som en lystig person, der kom sammen med hans forældre hos fælles venner: “Om jeg ret mindes, saa kom der ogsaa imellem en Billedhugger, eller Billedsnider Købke, der havde giort Eremiten i Søndermarken, som reiste sig op af sit Leie i Hytten, naar man traadte paa en Lem ved Døren. Han, tillige med afdøde Skuespilleer Knudsen bidrog meget til den selskabelige Moro i den Tid…”
    Om det er den samme Köpke, som Jørgen West omtaler, kan ikke afgøres. Ifølge V. Richter: 100 Aars Dødsfald (1791-1890), København 1905 findes der både en familie Køpke og Købke, men ingen Lars nævnes.
    Folketællingen over København 1801 nævner dog en stud. theol. Lars Christopher Købke, der på daværende tidspunkt er 30 år og altså jævnaldrende med både Thorvaldsen og West.

  25. Forkortelsen er uforståelig. Der kunne muligvis være tale om en frimurerforkortelse, eller nogle obskøne ord? Der er ikke fundet noget, der kunne stemme i Kaj Boms ordbøger over slang, hvori også bramfri udtryk fra det 18. århundrede er optaget.

  26. Her menes formentlig animere.

  27. Den lille tykke er formodentlig Jørgen Wests ovennævnte kæreste, Severine Elisabet Arnette Wadskiær.

Sidst opdateret 22.02.2012