8.1.1834

Afsender

H.C. Andersen

Afsendersted

Rom

Modtager

H.C. Andersen

Modtagersted

Rom

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af dagbogen.

Resumé

Andersen har besøgt Thorvaldsen og blev trøstet og opmuntret af ham efter at have fortalt om den hårde kritik fra hjemlandet. Han ser Thorvaldsen arbejde på lermodellen til relieffet Nemesis med straffens og belønningens genier, A364.

Dokument

Efter Bordet gik jeg til Thorvaldsen der havde ønsket at faae det døende BarnI, han arbeidede nu paa et nyt BasreliefII. Retfærdigheden paa sin rullende Vogn, Himmeltegnene buede sig over hende, med Vægten nærmest, to Genier, den Straffende, med Sværdet[,] den Belønnende, med Blomster og Frugter. – Th.s Hænder vare oversmuurte med Leeret, han saae min Bleghed, spurgte om jeg var syg, og da jeg fortalte om MolbecksIII strænge ubillige KritikIV, lagde han Haanden paa min Skulder og sagde: »For Guds Skyld lad aldrig Sligt røre Dem, jo mindre Een forstaaer af Kunsten, jo strængere bliver han, det er det skjønne hos Kunstneren, jo mere han trænger ind i sin Kunst seer han dens Vanskelighed og bliver mildere mod / andre. Hvorledes strede ikke BaggesenV og ØhlenschlægerVI, hiin havde ikke dennes dybe Aand, denne ikke hiins Vittighed og de spilte deres Ro og maaskee mangt et Kunstværk for en tom Strid. – Føl Deres egen Kraft, lad Dem ikke lede af Mængdens Dom og gaae roligt fremad. Gud skee Lov at jeg ikke er afhængigVII af nogen, kan leve hvor jeg vil, jeg kan nok tænke mig Deres Forhold, det Ulykkelige at maatte trænge til Publicum, og dette tør det aldrig vide, ellers udsættes man for Behandling af dets taabelige Luner. – Nu har jeg hvad jeg kan leve af, trænger til Ingen og det er min Lykke! Gud veed hvor stor Verden da kaldte mig!« Han forærede mig nu 30 Blade ConturerVIII til sine Basrelief, trykkede hjerteligt min Haand og bad mig bære Verdens Ubillighed saa let, det var mig mueligt! -

Generel kommentar

Uddraget er afskrevet efter H.C. Andersens Dagbøger, op. cit. Kun de dele, der vedrører Thorvaldsen, er medtaget.


Essensen af Thorvaldsens trøst af Andersen handler her ikke kun om at kunne klare negativ kritik, men om den centrale tankegang ift. retten til selv at bestemme over eget liv. Tanken var et knudepunkt i samtidens spirende demokrati, og Thorvaldsen var et af de stærke forbilleder på dette punkt. Billedhuggerens her besungne frihed og status var ikke kommet af sig selv, se evt. referenceartiklen om Thorvaldsens forbliven i Rom omkring 1803-1804, der omhandler Thorvaldsens centrale beslutning om at ville blive i Rom, på trods af den danske stats krav om at han vendte hjem og tjente konge og fædreland.

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Andre referencer

Emneord

Personer

Værker

A364 Nemesis med straffens og belønningens genier, 1834, inv.nr. A364

Kommentarer

  1. Dvs. H.C. Andersens populære og sentimentale digt Det døende barn, udgivet første gang i 1827:


    DET DØENDE BARN


    Moder, jeg er træt, nu vil jeg sove,
    Lad mig ved dit Hjerte slumre ind;
    Græd dog ei det maa Du først mig love,
    Thi Din Taare brænder paa min Kind.
    Her er koldt og ude Stormen truer,
    Men i Drømme, der er Alt saa smukt,
    Og de søde Englebørn jeg skuer
    Naar jeg har det trætte Øie lukt.



    Moder, seer Du Englen ved min Side?
    Hører Du den deilige Musik?
    See, han har to Vinger smukke hvide,
    Dem han sikkert af vor Herre fik;
    Grønt og Guult og Rødt for Øiet svæver
    Det er Blomster Engelen udstrøer!
    Faaer jeg ogsaa Vinger mens jeg lever,
    Eller, Moder, faaer jeg naar jeg døer?



    Hvorfor trykker saa Du mine Hænder?
    Hvorfor lægger Du din Kind til min?
    Den er vaad, og dog som Ild den brænder,
    Moder, jeg vil altid være din!
    Men saa maa Du ikke længer sukke,
    Græder Du, saa græder jeg med Dig,
    O, jeg er saa træt! – maa Øiet lukke –
    – Moder – see! nu kysser Englen mig!



    Læs mere på H.C. Andersen Centrets hjemmeside.

  2. Dvs. relieffet Nemesis med straffens og belønningens genier, A364. Her tydeligvis stadig under arbejdet med lermodellen.

  3. Dvs. den danske bibliotekar, filolog og historiker Christian Molbech.

  4. Kritikken gjaldt bl.a. H.C. Andersens nyligt skrevne dramatiske digt Agnete og Havmanden. Digtet blev trykt 1834, på Forfatterens Forlag hos Bianco Luno og Schneider i København.

  5. Dvs. den danske digter og forfatter Jens Baggesen.

  6. Dvs. den danske digter og forfatter Adam Oehlenschläger.

  7. Denne frihed og status var ikke kommet af sig selv til Thorvaldsen, se evt. referenceartiklen om Thorvaldsens forbliven i Rom omkring 1803-1804, der omhandler Thorvaldsens centrale beslutning om at ville blive i Rom. Se også den generelle kommentar.

  8. Hvilke reproduktioner af Thorvaldsens værker, der her er tale om, vides p.t. ikke. Se evt. hertil listen over større kendte udgivelser og dokumenter tilknyttet emneordet Samtidige reproduktioner af Thorvaldsens værker. Muligvis var der tale om stik eller tegninger udført i forbindelse med den påtænkte udgivelse ved Andrea Acquistapace ud fra Leonardo Camias tegninger. Se hertil Camias biografi.

Sidst opdateret 04.11.2016