28.3.1839

Afsender

Redaktørerne ved Dannevirke

Modtager

Omnes

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af dokumentet, men det fremgår også, at Dannevirke refererer Berlingske Tidendes artikel af 18.3.1839, og nærværende tekst skal derfor egentlig dateres til denne dato.

Resumé

Dannevirke refererer Berlingske Tidendes nyhed om den kommende genåbning af Vor Frue Kirke i København.

Dokument

[...]

d. 18de.I Frue Kirke har nu modtaget Thorvaldsens ChristusfigurII samt 10 af ApostelfigurerneIII i Marmor. De ere alt opstillede, og man kan ogsaa, inden Kirken aabnes til Gudstjeneste, nemlig PalmesøndagIV, vente den midlertidig opstillede Døbefond ombyttet med den Thorvaldsenske, forestillende en knælende Engel, der bærer DøbekarretV. For at hine Figurer i deres hvide Skikkelse desto bedre kunne træde frem for Øiet, vil man give den nederste Deel af Væggen, imod hvilken de staae op, fra Gulvet indtil Pillerne, en guulagtig Leerfarve. Naar man betænker, hvormange uskatteerlige Kunstskatte, Frue Kirke alt eier i de omtalte Figurer og JohannesgruppenVI i Forgavlen, og hvor mange den endnu fra Thorvaldsens Mesterhaand kan vente at komme i Besiddelse afVII, saa tør man maaskee nok sige, at den vil være den Kirke i Europa, der i religiøst Billedhuggerarbejde har den største Rigdom at fremvise. Og vil allerede den lokke Fremmede til os, hvad vil da skee, naar det Thorvaldsenske Museum engang i Tiden bliver aabentVIII?

(Berl. T.)

[...]

Generel kommentar

Dette er en trykt tekst, som blev udgivet i Dannevirke 28.3.1839. Som det fremgår, blev teksten oprindelig trykt i Berlingske Tidende 18.3.1839. Teksten omtaler den kommende genåbning af Vor Frue Kirke i København 24.3.1839 i anledning af udskiftningen af gipsversionerne af Thorvaldsens Kristus og de tolv apostle med de færdighuggede marmorudgaver.
Se evt. en oversigt over alle Thorvaldsens værker til Vor Frue Kirke i Bestillingen til Vor Frue Kirke.

Arkivplacering

Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1839, Dannevirke 28.3.

Emneord

Personer

Værker

A82 Kristus, 1821, inv.nr. A82
A67 En jæger, 1821-1822, inv.nr. A67
A59 Johannes Døberen , 1821-1822, inv.nr. A59
A60 En ung mand, 1821-1822, inv.nr. A60
A61 En søn med sin far, 1821-1822, inv.nr. A61
A62 En mor med sin søn, 1821-1822, inv.nr. A62
A63 En gammel skriftklog, 1821-1822, inv.nr. A63
A64 En liggende dreng, 1821-1822, inv.nr. A64
A65 En dreng, 1821-1822, inv.nr. A65
A66 En farisæer, 1821-1822, inv.nr. A66
A68 To børn, 1821-1822, inv.nr. A68
A69 En mor med sit barn, 1821-1822, inv.nr. A69
A70 En hyrde, 1821-1822, inv.nr. A70
A98 Jakob den Ældre, 1821, inv.nr. A98
A86 Peter, 1821, inv.nr. A86
A87 Matthæus, 1822, inv.nr. A87
A89 Johannes, 1824, inv.nr. A89
A91 Jakob den Yngre, 1824, inv.nr. A91
A93 Philip, 1824, inv.nr. A93
A96 Thomas, 1821, inv.nr. A96
A99 Bartholomæus, 1824, inv.nr. A99
A101 Simon Zelotes, 1824, inv.nr. A101
A103 Paulus, 1821, inv.nr. A103
A112 Dåbens engel knælende, 1827-1828, inv.nr. A112

Kommentarer

  1. Denne artikel blev oprindelig udgivet 18.3.1839 i Berlingske Tidende, hvorfor genåbningen af Vor Frue Kirke 24.3.1839 omtales nedenfor som en fremtidig begivenhed, selvom den havde fundet sted, da Dannevirkes læsere blev orienteret om denne nyhed.

  2. Dvs. Thorvaldsens Kristus på Vor Frue Kirkes alter, jf. A82.

  3. Ved genåbningen af Vor Frue Kirke var kun 10 af de 12 apostle færdighuggede i marmor. Det drejede sig om:
    Bartholomæus, jf. A99, Thomas, jf. A96, Jakob den yngre, jf. A91, Philip, jf. A93, Matthæus, jf. A87, Paulus, jf. A103, Peter, jf. A86, Johannes, jf. A89, Jacob den ældre, jf. A98, og Simon Zelotes, jf. A101.
    De sidste to – Judas Thaddæus, jf. A105, og Andreas, jf. A108 – var i deres første udgaver – A94 og A95 – blevet forkastede af Thorvaldsen. 2. udgaverne var først færdighuggede i marmor og opstillede i kirken i 1848.

  4. Kirken blev genåbnet palmesøndag 24.3.1839.
    Dvs. før denne artikel udkom i Dannevirke, men efter teksten første gang blev trykt i Berlingske Tidende – som det fremgår.

  5. Dvs. Thorvaldsens statue Dåbens engel knælende, jf. A112.

  6. Dvs. Thorvaldsens gavlgruppe Johannes Døberens prædiken, jf. A59 - A70.

  7. Se en oversigt over alle Thorvaldsens værker til Vor Frue Kirke i Bestillingen til Vor Frue Kirke.

  8. Museet åbnede først ni år senere 18.9.1848.

Sidst opdateret 09.11.2018