No. 2104 af 10318
Afsender Dato Modtager
Franziska Caspers [+]

Afsendersted

Rom

Før 21.4.1819 [+]

Dateringsbegrundelse

Ved en navnedagsfest for Caspers, holdt 9.3.1819 hos hendes veninde Louise Seidler, var Thorvaldsen meget nærværende over for hende, jf. Caspers’ biografi. Kort efter brød han dog hendes håb om et ægteskab via sin ven P.O. Brøndsted. Caspers forlod Rom 21. april 1819. Digtet må dateres til før 21.4.1819, da det ikke direkte handler om et brud, skønt bruddet forudses i strofe 4, v. 3.

Bertel Thorvaldsen [+]

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Resumé

Digtet er skrevet som en meditation over navnet Alberto, der gentages i alt otte gange. Digterjeget hører navnet Alberto for sig nat og dag; det er et “trylleord” der lyser op som en sol. Navnet Alberto fylder hendes hjerte, og hun vil altid elske ham, også selvom han skulle komme til at bedrøve hende.

Se original

Alberto! tönt’s in meinen Träumen
Alberto! wenn die Sonne steigt;
Und wenn sie durch die blauen Räume
Sich still zum Bett’des Meeres neigt.

Alberto giebt dem Herzen Wonne,
Alberto ist das Zauberwort
Das ewig klar, wie eine Sonne
Erhellt den allertrübsten Ort.

Alberto giebt der Seele Flügel
Alberto füllt mein ganzes Herz
Das ihm, ein heller, klarer Spiegel
Zeigt, meine Wonne, meinen Schmerz.

Alberto werd’ ich ewig lieben,
Alberto bleibt mein höchstes Glück!
Und muss er mich auch tief betrüben
Strahlt Liebe ihm mein letzter Blick.

Generel kommentar

Digtet er skrevet på samme type papir som Caspers’ digt om ulykkelig kærlighed samt Caspers digt om bøn.

Arkivplacering
m35 V, nr. 38
Thiele
Ikke omtalt hos Thiele.
Emneord
Digte til Thorvaldsen · Thorvaldsens kvinder
Sidst opdateret 25.01.2016 Print