Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 4621 af 10185
Afsender Dato Modtager
Ludvig Bødtcher [+]

Afsendersted

Rom

24.12.1828 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af sangen.

Bertel Thorvaldsen [+]

Modtagersted

Rom

Resumé

Julesang til Thorvaldsens julefest.

Se original

[På arkets forside:]

Jule-Aften i Rom. 1828

[På næste side:]

Mel: Jeg er en Mand, som har saavidt omvandret.

Velkommen Juul! Du hver en Alders Glæde!
Tag Plads ved Juletræet, gamle Ven!
Og lad Dit lyse Barneøie sprede
Sin muntre Glands paa Julebordet hen!

Kom frem med Alt, som muntert vækker Sandsen.
Giør Hver i Aften overgiven glad!
Selv Thorwaldsen har nedlagt Laurbærkrandsen
og byttet den med Rankens lette Blad!

Og intet Sted endnu du fik skue
En saadan Julefest, ihvor du kom:
Thorvaldsen er det, som gjør Julestue,
Og Julestuen selv staaer midt i Rom!

Og intet Sted, ihvor du end dig vender,
En saadan Julegrød du fandt paa Jord,
Som baaren blev af tvende slige Hænder
Fra Kjøkkenmørket til det lyse Bord!

Et mangler kun, for ret at have brammed,
En Gaas! opklækket i den vælske Sol,
Og som i lige Linie nedstammed
Fra Heltegjæssene paa Capitol, —

Men fra den Stund, at Gjæssene kan prale,
Hvorlunde de har frelst det gamle Rom,
Er ingen ærlig Gaas at faae i Tale,
Løb man saa hele Pavestaden om,

Aa! lad dem leve til de blive sorte!
Sligt ej forstyrre skal vort Glædeschor,
Især naar Bacchus smukt vil holde borte
Al Gaaseviin tillige fra vort Bord.

Ja, puur og ren skal Bacchus staa i Ære!
Hvo kryber vel i Aften feig i Skjul?
Og fremfor Alt ublandet Skaalen være,
Hvormed vi hilse paa den søde Juul!

Generel kommentar

Dette digt blev sunget af selskabet af danskere juleaften hos Thorvaldsen i Rom 24.12.1828.


Digtet er trykt i Barfod, op. cit., men her kun med de første fire strofer. I Thorvaldsens Museum eksemplar af Barfods bog er en håndskrevet udgave af det forkortede digt indklæbet. Dette digt er skrevet af Bødtcher selv, som altså i 1844 har givet Barfod en redigeret udgave af julesangen.
Bødtcher har skåret de mere løsslupne strofer om gæssene, gåsevinen og den ufortyndede Bacchus-dyrkelse bort. Muligvis har hyldesten til vinguden ved den kristne højtid været for munter og for hedensk til, at sangens sidste fire strofer kunne trykkes hjemme i det mere sobre, lutheranske Danmark.

Men senere må Bødtcher være kommet på andre tanker, da digtet gengives i fuld længde med få forskelle fra nærværende version i forfatterens Samlede Digte, op. cit.

Arkivplacering
m32, nr. 41
Thiele
Ikke omtalt hos Thiele.
Andre referencer

  • Frederik Barfod: Thorvaldsensk Album, København 1844, p. 97-98.
  • Johs. Brøndum-Nielsen (ed.): Ludvig Bødtcher. Samlede Digte, København 1940, p. p. 100-101.

Emneord
Digte til Thorvaldsen · Jul · Selskabsliv i Italien
Sidst opdateret 02.11.2017 Print