Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 8898 af 9982
Afsender Dato Modtager
Allgemeinen Altonaer Liedertafel
Friedrich Clemens Gerke [+]

Afsendersted

Altona

19.10.1842 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af sangen.

Bertel Thorvaldsen [+]

Modtagersted

Altona

Resumé

I et digt betragtes Thorvaldsen som “den hellige kunsts” sendebud, der ankommer til fædrelandet og derfor må prises.

Se original

Sänger-Gruß,
–––––––––
Thorwaldsen
dargebracht
von
der Allgemeinen Altonaer Liedertafel
am 19. October 1842.
–––––––––

Die da von oben stammt, heilige Kunst,
Weit wie die Erde, von Menschen bewohnet,
Reichet auch ihr Vaterland.

Und wo ihr Banner: der herrliche Ruhm,
Zeichen der göttlichen Abkunft, sich kündet,
Reicht die Mitwelt ihren Preis.

Darum erheben auch wir jetzt zu Dir
Unsere Stimmen, Du herrlicher Meister,
Sey gegrüßt am Elbe-Strand!

Generel kommentar

Denne sang blev fremført 19.10.1842 af Altonas almindelige sangforening i anledning af Thorvaldsens ankomst til Altona 17.10.1842. Sangkoret dukkede op ved billedhuggerens hotel Zum Holsteinischen Hause. Bygningen var illumineret, og der deltog omtrent et par hundrede personer.
Digtets forfatter er sandsynligvis Friedrich Clemens Gerke, fordi han boede i Hamburg, og fordi avisen Dagen omtaler begivenheden og nævner sangens ophavsmand som Clemens, hvilket stemmer med, at Gerke brugte Friedrich Clemens som sit forfatternavn.


Sangen er trykt på skinnende hvidt papir med en bort perforeret som kniplinger, der danner mønstre af planteranker. Teksten er trykt med guldbogstaver.

Digtets indhold synes at stå mål med dets fornemme indpakning: Thorvaldsen anskues som en formidlingsfigur mellem det guddommelige og verdensomspændende på den ene side, og det menneskelige og nationale på den anden. I 1. strofe kaldes kunsten hellig – “die heilige Kunst”. Den stammer fra “oven” og er til stede overalt i verden, men når alligevel frem til det lokale – fædrelandet. Når kunstens “banner” – “tegnet på kunstens guddommelige afstamning” – dukker op, må omverden prise det (2. strofe). Det underforstås, at Thorvaldsen er dette tegn eller banner, og derfor må digtets “vi” istemme en velkomst til det ophøjede “Du/mesteren” ved hans ankomst til Elbens strand (3. strofe).
Digtet bruger altså Thorvaldsens fysiske rejse fra Rom til Altona som en anledning til at beskrive en bevægelse fra noget helligt, ophøjet og overnationalt (må man formode) til det lokale, konkrete og nationale. Thorvaldsen har foretaget denne bevægelse, han danner bro fra det himmelske til det jordiske. Han er som et sendebud, eller en slags ufo, der er fløjet ned fra “oven” og landet i fædrelandet.

Digtet må altså siges at være et udslag af en højstemt, romantisk kunstnerkult: Kunsten er en slags transnational religion, og kunstneren har en nærmest Kristus-agtig rolle som formidler af kunsten: Digtets jordiske, nationale “vi” får gennem “Du/mesteren” kontakt med det overjordiske hellige.

Digtets primære metafor – at Thorvaldsen / kunsten ankommer til jorden fra de højere luftlag – har Clemens Gerke muligvis fået ideen til gennem sin store interesse for telegrafien og dens evne til at bringe beskeder fra det fjerne til det nære: Thorvaldsen som et telegram fra det høje. Digtet kunne dermed læses som et tegn på, at det frembrydende industrisamfunds materielle kultur sammenblandes med romantikkens abstrakt-idealistiske kunsttænkning.
Se mere om Clemens Gerkes karriere som telegrafi-pionér i hans biografi.

Arkivplacering
m32, nr. 104
Emneord
Digte til Thorvaldsen · Idolisering af Thorvaldsen · Thorvaldsen som dansk nationalsymbol
Personer
Bertel Thorvaldsen
Sidst opdateret 11.11.2015 Print