Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 7245 af 10185
Afsender Dato Modtager
Fritz Paulsen [+]

Afsendersted

Firenze

Afsenderinfo

Brevet har været lukket med et rødt laksegl. Seglets motiv er et våbenskjold prydet af stjerne. Stjernen har en lille cirkelskive som centrum. Fra denne stråler otte store og 16 små spidser. Over skjoldet ses en fjer- og hornprydet hjelm.
Brevet er poststemplet: FIRENZE samt ROMA / 20 / LUG. / 1837.

17.7.1837 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Bertel Thorvaldsen [+]

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Udskrift: al Ilustrissmo / Sig.r Comendatore Alberto Thorwaldsen / á/ / Roma / Via Sistina N.o 50

Resumé

Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.

Se original

Florenz den 17 July 1837. —

Høystærede gode Ven

Langsom men lykkelig og vel ere vi ankomne hertil Løverdag Aften; tvende Dages vedholdende Tordenveir med afvexlende meere eller mindre stærk Regn nødsagede os at giøre Ophold hist og her imod vores reiseplan. – Min gode Elise og Børnene befinde Dem vel, med Undtagelse af den fatigue som Reisen medfører for Elise der som kierlig god Moder vaager over sine kiære Smaae Nat og Dag.

Lille August synes at have lidt mindst, eller at være mindst fatiguert efter Reisen. –

Det betydelige Antall Fremmede som opholde sig i Lucca giør det vanskeligt at finde Leilighed der at logere, saa at jeg først vil forskaffe mig nogen Vished om Tilstanden der forinden jeg forlader Florenz hvorved Grev Trissino er mig behielpelig, fra hvem jeg skal hilse Dem ret meget; han opholder sig paa Landet i nærheden af Florenz men var kommen til Byen i Dag efter at have erfaret vores Ankomst, og viste sig imod os med sin sædvanlige Venlighed og Tienstagtighed. –

Jeg har endnu i sinde at tilskrive et par Ord til Legationsraad Vogt og til Hartmann med Posten i Dag, hvorfor De ville undskylde at jeg afbryder, og overlader Fortsettelsen til min gode Elise der vil tilføye et par Ord. –

Multi saluti à tutti la famiglia Butti e tutti altre conoscenze della Casa. –

Med særdeles Venskab og oprigtig hengiven
F v. Paulsen!

Elise lader mig fortsette og skrive et par Ord i hindes Navn da Børnene beskiæftige hinde at hun ikke forinden Postens Afgang kunde tilføye hvad hun forbeholder sig at melde Dem en Anden Gang. – Albert og Carl hilse Nonno, begge befinde sig vel og Carl vedligeholder sin sædvanlige Munterhed. – Albert som hører Dem omtale beder om ogsaa at turde tilskrive Nonno. —

Hengivenst v. Paulsen!

Arkivplacering
m21 1837, nr. 39
Sidst opdateret 10.05.2011 Print