Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 4461 af 10219
Afsender Dato Modtager
Mathilde Theresia von Irgens-Bergh [+]

Afsendersted

Dresden

1.4.1828 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Bertel Thorvaldsen [+]

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Resumé

Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.

Se original

Min inderlig kjære Her Etatsraad

Ved at skrive Dem disse Linier til, opfylder jeg min Berghs sidste Villie og Øndske i hans Navn at takke Dem for Deres Venskab, Deres vennehulde Omgang og den Forekommenhed som De ved hans Ophold i Rom, havde givet ham saa mange Beviser paa. Han var stedse gjennemtrængt af den dybeste Taknemmelighed derfor, og Tanken om at han havde lært en saa udmærket Mand, baadde som Kunstner og Menneske at kjende, blev ham til hans Sidste en dyrebar Erindring. Vær altsaa takket Her Etatsraad for enhver lykkelig Time, ethvert lykkeligt Øieblik som Deres Velvillie og udmærkede Egenskaber forskaffede ham.
Iblandt fleere af min Berghs Øndsker i hans sidste Øieblik paalagde han mig i Særdeleshed at opbevare Deres Portrait i en Brystnaal, samt en lille antiq Ring, Venskabs Beviser fra Deres kjære Haand i Rom, til et Fidicomis, og først overleveres min ælste Søn Alfred naar han er blevet myndig; maaske som vi alle haabe at han selv engang vil være istand til at vise Dem, at hans elskede Faders sidste Villie nøiagtigen er blevet opfyldt. – Overbringeren af disse Linier er den retskafne brave Herman som havde det Uheld først efter min Berghs Død at aftage hans Byste. Han opfordrede min elskede Bergh den heele Vinter at udføre, sagde han, Etatsraadens Befaling at modelere ham, men min Bergh stedse beskeden fandt sig ikke værdig nok til at Etatsraaden skulle beskjeftige sig, og sagde han spilte Tiden paa et saa ubetydelig Væsen som jeg; hans Øndske blev altsaa stedse udsat, men skulle dog gaat i Værk om TirsdagsMorgen som han desværre blev farlig syg Mandag Nat. Den gode Herman har nu af Taknemmelighed for min Bergh sendt mig Bysten som, taget af en død er saa liig som mulig, men mangler det Udtryk som naturlig en Byste af en Levende besjeles af. –
Tør jeg nu bede Dem kjære Her Etatsraad at lidet af det Venskab som de saa uskrømted udviiste den elskede Hensovede maae afdrages paa hans efterlatte dybt nedbøiede Enke. I denne Tanke at De ikke afslaar min Bøn er jeg med den største Høiagtelse

Deres sande Hengivne

Dresden 1ste April. Mathilde T v Irgens Bergh
1828. fød Holstein.
Arkivplacering
m13 1828, nr. 37
Emneord
Følelsesreaktioner på skulpturer · Portrætbuster, samtidige personer · Thorvaldsens værker, bestilling af
Personer
Joseph Hermann (den yngre) · Matthias Friis von Irgens-Bergh
Sidst opdateret 03.01.2018 Print