Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 3838 af 9841
Afsender Dato Modtager
Just Mathias Thiele [+]

Afsendersted

København

Afsenderinfo

Rødt laksegl med aftryk af en løve og signeret Thiele.

10.11.1826 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Bertel Thorvaldsen [+]

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Udskrift: Al / Cavalliero Alberto Thorwaldsen / Scultore celebre / à / Roma
Poststempler: 7 DECE[MBRE] og DANEMARCK PAR HAMBOURG

Resumé

Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.

Se original
Høivelbaarne Hr Etatsraad! Kiøbenhavn d. 10 Nov. 1826.

De vil maaskee endnu erindre, at jeg i de sidste Dage, som jeg tilbragte i det uforglemmelige Rom, meddeelte Dem en Plan jeg havde fattet, at anvende Tid og Flid paa at udarbeide Deres saa berømte Kunstnerbanes Historie. De syntes dengang til min store Opmuntring, at bifalde mit Forehavende og lovede mig endog ved Tid og Leilighed at understøtte mig deri. Jeg har siden den Tid levet mine gladeste Timer i denne Beskjæftigelse og, naar jeg foelte Længslen efter Roms forsvundne Herlighed fandt jeg min Trøst i at begrave mig i et Arbeide, der saa ofte hentryllede mig til et af de kjæreste Steder, jeg havde i Rom. Mit Arbeide har hidindtil ikke været uden Frugt og Opmuntring, og jeg troer nu, paa Lidet nær, hvilket jeg maa søge i Rom, at være i Besiddelse af de interessanteste Materialier til Deres Kunstnerbanes Historie. Jeg har saaledes beriget de Optegnelser, jeg medbragte fra Rom, med det Meste som der vel i Litterarturen er skrevet om Deres Værker; ved Efterforskning hos Deres herværende Ungdomsvenner har jeg faaet betydelige Bidrag til Deres Livs tidligere Historie; Akademiets Archiv og Protokoller har underrettet mig om Deres første Udvikling som Kunstner; Rapporterne fra Capt. Lassen, som førte Fregatten Thetis, har med Admiralitetets Tilladelse underrettet mig om adskilligt, som vedkommer Deres Reise fra Danmark, og saaledes troer jeg nu, hvis jeg kun fra Rom kan erholde Underretning om nogle manglende Punkter, at kunne fremstille Deres Levnet, Aar for Aar, fra Deres første Fremtræden indtil den berømmelige Tid, der nu beundrer og elsker Dem.
Maatte jeg nu, til fremdeles Opmuntring i dette mig saa kjære Arbeide, være saa heldig at mit Forehavende maatte vinde Deres Bifald, saa er det min Plan, at sende Dem en Afskrift af mit Arbeide med Architecten Friis, som til Foraaret tiltræder sin Reise. Vilde De da tillade ham at forelæse Dem hvad jeg har samlet og at optegne Deres Berigtigelser, saa skjænker De mig en ligesaa stor, som hædrende Bistand. For endvidere at bidrage mit til, at Danmark saa værdigt som muligt maatte kunne skjænke Verden den nøiagtigste Oplysning om den store Kunstner, hvis Navn det nævner med saamegen Stolthed, har jeg, understøttet af Regjeringen i dette Foretagende, haft den Glæde at see mig istand til at ledsage mig Arbeide med Omrids af alle Deres Arbeider /: Busterne undtagne :/ hvilket jeg troer er ligesaa sømmeligt, som nødvendigt til dets Hensigts Opnaaelse. Men for at kunne giøre dette mangler mig endnu Deres Tilladelse til at lade aftegne i Rom de af Deres Arbeider, som endnu ikke ere udgivne. Dette bliver da altsaa min første Bøn til Dem og den anden, at det maatte skee under Deres Tilsyn. Hvis De tillader mig dette, vil jeg uopholdelig sende Bissen eller Freund, hvis han endnu er i Rom, Penge og Opgivelse af hvad jeg ønskede aftegnet, og jeg haaber da ved Lindau og adskillige andre unge Kunstnere at see dette iværksat. Her i Kjøbenhavn har jeg allerede, haabende paa Deres Tilladelse, ladet Begyndelsen skee med de Arbeider, som De her har fuldført, førend Deres Reise, ligesom ogsaa ved at lade Overbechs, Mori’s og Ruscheweyh udgivne Blade reducere til den Størrelse, som jeg har anseet passeligst for mit Værk nemlig Quartformat, saaledes som Canovas Værker ere udkomne i Frankfurth. Der vil saaledes efter min Beregning blive omtrent 150 Plader, som paa sine Steder skulde indsættes i Værket. Ihenseende til Udgivelsen da troer jeg det for Øieblikket fordeelagtigst at lade et saadant Værk udkomme paa samme Tid i Danmark og Engeland, hvorved jeg maaskee vilde kunne komme istand til at Kobberne blive bedre udstyrede end almindeligt. Men endnu er det for tidligt at tænke paa dette; for Øieblikket er det mig vigtigst at Tegningerne i Rom og i Kjøbenhavn blive udarbeidede, medens jeg selv arbeider paa Texten. Forudsat at De vil møde dette Forehavende med den Deeltagelse og Opmuntring, som jeg troer at kunne sige at mit Arbeide fortjener, har jeg med samme Post skrevet til Bissen angaaende det Nærmere ved dette Foretagende, og beder Dem paa det indstændigste at meddele de Oplysninger, De maatte kunne give, til Bissen, Bøttger, Abrahams eller hvilken anden Dansk, der vil af Interesse for Sagen, føre det i Pennen til min Under[r]etn[in]g. Jeg har allerede i et tidligere Brev til Bissen opgivet adskilligt, som jeg ønskede besvaret, men jeg indseer Vanskelighederne, da De selv maaskee neppe erindrer det. Imidlertid lader jeg dog ikke Modet falde og har endnu en Udsigt til ved Deres Mellemvirken at kunne faae de manglende Oplysninger. Jeg har nemlig hørt at Billedhuggeren, Launitz, skal have samlet adskillige Optegnelser om Deres Værker, og i Tilfælde af at han ikke har isinde at giøre litterairt Brug deraf, vilde han maaskee meddele mig hvad jeg mangler, hvilket jeg paa hvilke somhelst Vilkaar gierne vilde erholde. Paa den følgende sidste Side, tager jeg mig den Frihed at optegne Deres Arbeider i den chronologiske Orden, som jeg har udfundet, i det Haab at De ved et Giennemblik vil kunne lade det berigtige, som jeg har optegnet feilagtig. I Haab om, at De ved Freund, Bissen, Bøttger eller en anden vil lade mig underrette om Deres Svar, bevidner jeg Dem min inderligste Høiagtelse og Beund[r]i[n]g. Fra Brøndsted hilser jeg Dem paa det venskabeligste, han er endnu her, men taler altid om at reise; ogsaa han har lovet mig Bistand, naar han kommer til Rom, og jeg ønsker derfor at han var der. Fra Eckersberg, Mangor, Brødrene Heger, Inspekteur Friis, Rahbeck, Holten Hillerup og de mange danske, som ikke kunne tænke paa Rom uden ogsaa paa Dem og Deres Værker hilses De paa det Forbindtligste


Fra Høyen skal jeg hilse Dem i Særdeleshed; han har nu begyndt med megen
Held at holde Forelæsninger ved Akademiet. –
Deres hengivne
Just Thiele.


1791 Heliodor.
1792 Herkules og Iole.
1793 Peder helbreder den Værkbrudne.
1794 Muserne Euterpe og Terpsichore.
De fire Aarstider og de fire Dagstider.
1795 Numa og Egeria.
Büste af Hertuginden af Augustenborg.
– – Thyge Rothe
Bernstorfs Büste
1798 Bachus og Ariadne
1800 Fredens Gudinde
1801 Jason
1803 Achilles og Brisæis.
1804 Apollo, Muserne og Gratierne


imellem
1804
og
1806
Apollo med Lyren
Bachus
Venus
Ganymed, staaende
Hebe
Amor og Psyche

1806 Friheden, Monument.
1808 Døbefond til B
– Marte pacifico
– Adonis [tilføjet med blyant af Thorvaldsen:] – 1809
1809 De fire runde basrelieffer til Slottet.
– Hektor, Paris og Helena
1810 Ida Bruns Büste.
Camouccinis Büste
1811 Amor.
– Psycke med Urnen
1812 Alexanders Triumph. De fire nye tilsatte Stykker.
1813 Caritas
– Amor stukket af Bien
1814 Gravm. over Baronesse Schubarth.
1815 Priamus kommer til Achil.
– Nessus og Dejanira.
– Natten og Dagen.
– Grevinde Ostermann
– Den knælende Ganymed.
1816 Büste af Fyrstinde Gallizien.
– Venus med Æblet.
– Den staaende Ganymed med Ørnen.
– basrel. Amor og Bacchus.
1817 Dandserinden.
– Hyrdedrengen.
– Hebe, i fuld Størrelse
– Maitlands Monument.
Haabet.
1818 Merkur.
Gravmonument. En quindelig Figur hæver sig med Korset til Himlen
Christus giver Peder Nøglerne
– (Amor triumphante)
1819 Fyrstinde Baryatinsky
– Gruppen Gratierne
– Schweitzermonumentet.
– Basrelief til en Kirke i München.
– Büste af Fyrst Metternich.
basr. Daaben og Nadveren.
1820 Büsterne af den Kongel. Familie.
– basrel. Daaben og Nadveren.
– Potocky.
– Büste af Keiser Alexander.
1821 Poniatowsky.
Fronton: Johannes’s Prædiken, begyndt.
– Büster af Prinds Christian og Gemahlinde.
– Büste af Bartholin Eichel.
– Christus, begyndt.
Apostlerne, begyndt.
1822 Büster af Philipthal og Gemahl[in]de.
– – af Dahl.
Monument over Copernicus.
– Appiani’s Monument.
– Buste af Kronprinds af Bayern
1823 Englen med Daaben.
– Anacreon og Amor.
– Sommariva’s Buste
1824 Pius d. 7s. Monument begyndt.
1824 Consalvis Monum.

– Den indiske Konges Büste (1823.)
Amorernes Salg
1825 Løven

Om følgende af Deres Arbeider har jeg ikke kunnet erholde nogen Oplysning ihenseende til naar de ere componerede:
Caryatiderne.
Amor triumphante
Fanciullo (Miss Rutmen) [tilføjet med blyant af Thorvaldsen:] 1814
Bethmanns Gravmon.
Aug. Böhmers Gravm.
Om de tre andre Gravmonumenter ønskede jeg ogsaa at vide over hvem de ere, og i hvilke Aar de ere modellerede
Amor og Mars
Fronton: Jupiter, Nemesis, Oceanus og Jorden.
A Genio lumen
Høsten og Sommeren.
Merkur, som overbringer den spæde Bachus.
basr. Vulkan, Venus, Mars og Amor.
Amor ridende paa Løven.
Venus, stigende ud af Muskelskallen.
Albaneserinden Vittorios Büste.
Deres egen collossale Büste.

De med rødt understrøgne, ønskede jeg gierne a [ftegnet (papiret mangler)] hvis De vilde tillade det.

hengivenst
JThiele.

Arkivplacering
m11 1826, nr. 77
Personer
N.C.L. Abrahams · H.W. Bissen · Ludvig Bødtcher
Værker
Sidst opdateret 12.09.2016 Print