Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 8051 af 10225
Afsender Dato Modtager
G.F. Hetsch [+]

Afsendersted

København

Afsenderinfo

Laksegl med teksten: ”KONGERIGETS ARKIV”.

28.5.1839 [+]

Dateringsbegrundelse

Brevet, som dette brev er en afskrift af, er dateret 28.5.1839. Afskriften her er udført 15.12.1885.

Comitteen for Oprettelsen af Thorvaldsens Museum [+]

Modtagersted

København

Modtagerinfo

Ingen udskrift, da der er tale om en afskrift.

Resumé

Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.

Se original

Afskrift

Forklaring
og summarisk Overslag over Bekostningerne
af det i medfølgende 6 Tegninger fremstillede Project
til
Thorvaldsens Museum.
–––––

I det jeg tillader mig at indsende til den ærede Comitée medfølgende Udkast til en Forandring af den til et Museum for Thorvaldsens Værker allernaadigst skjænkede Bygning, troer jeg at maatte tilføie nogle Bemærkninger angaaende de Motiver, som have ledet mig ved Udarbeidelsen af dette Udkast, hvilket jeg beder at betragte deels som en nærmere Udvikling af mine egne, paa individuelle Anskuelser grundede Ideer, deels som et Resultat af de Conferentser, som have fundet Sted i den til Planernes Tilveiebringelse nedsatte Commission.

De saaledes af Commisionen i Almindelighed fastsatte Betingelser for Planernes Bearbeidelse, i Forening med de af mig selv som Rettesnor for dette Udkast antagne Puncter ere følgende:
1) At Bygningen maatte udvides, for at give tilstrækkelig Plads til et Exemplar enten i Marmor eller Gips, af ethvert plastiskt Arbeide som Thorvaldsen har udført, og rimeligviis endnu vil komme til at udføre, samt til alle de Kunstsamlinger, som han har skjænket sit Fædreneland.
2) At hele Bygningen maae være af den Beskaffenhed, at intet er at befrygte for Ildsfare, følgelig i alle dens Deele saameget som mulig construeres af Steen og Jern samt bedækkes med Kobbertag.
3) At den Arcadegang som nu forbinder Bygningen med Slottet maae afbrydes for saa meget som muligt at isolere Museet baade med Hensyn til Ildsfare som til Synet.
4) At der anbringes Kjeldere, under den største Deel af Bygningen, ikke allene for at forebygge Fugtighed, men ogsaa for at yde de øvrige Bequemmeligheder, som ved samme kunde være ønskelige.
5) At de enkelte Statuer skulde opstilles under den mueligst gunstige Belysning hver i sit Værelse, hvis Størrelse staaer i Forhold til Statuen, og at der følgelig ikke maae anvendes store Rum, undtagen til colossale Grupper og enkelte eller sammenhørende Statuer, der ere over Legemsstørrelse.
6) At der i selve Bygningen ikke behøves nogen fuldstændig Bolig for en Opsynsmand, derimod et Opholdsværelse for ham saavelsom for en Portner og Fyrbøder.
7) At der skal anbringes Indretninger for at kunne opvarme hele Bygningen og at Indgangen dertil henlægges til een af Bygningens mindre iøiefaldende Sider.
8) At Bygningens Ydre skal erholde et simpelt og fordringsløst, men solidt og værdigt Udseende, som ikke bringer Museet altformeget ud af Harmonie med den øvrige Gruppe af Bygninger hvoraf Slottet og dets Omgivelser bestaae.
9) At Pladsen foran Bygningen bliver saaledet regulariseret og beplantet at derved kunde fremstaae en Forskjønnelse ikke allene for Museet, men ogsaa for den øvrige foran Ridehuset liggende Deel af Slotsholmen.

I Henhold til de her fremsatte Puncter ere Hovedtrækkene af Projectet, der imidlertid kunde underkastes endnu mangfoldige Modificationer, fremstillet i 6 Blade hvoraf

Tab. 1 viser Grundtegningen af
Kjelder-Etagen.

I dette ligesom i de to følgende Blade, ere de gamle Muure og Fundamenter betegnede med graae Skrafferinger medens de røde ikkeskrafferede Muure og Piller antyde de nye tilbyggede Deele. Hoved-Indgangen til Kjelderen antages fra den lille Gaard, som ligger imellem Museums-Bygningen og Slotskirken. Derfra kommer man til en Forplads, der fører til de i Bygningens 4 indre Hjørner anbragte Varme-Indretninger, der staae i indbyrdes Forbindelse ved Corridorer som tillige tjene til Forbindelse med de enkelte mindre Kjelderum. Disse ere bestemte deels til Brændsel-Magaziner, deels til Opholds-Værelser for Fyrbøderen, deels til Afformings-Localer og Magaziner til Former og Afstøbninger. Fra Forpladsen gives tillige Udgang til dets smaae Trapper, hvorved Arbeidsfolk ved forekommende Leiligheder kunne komme til Taget over alle Deele af Bygningen. Een under Hovedtrappen anlagt mindre Trappe giver Udgang fra det Indre af Bygningen til de i Kjelder Etagen anbragte Localer, hvortil ogsaa en anden Sideindgang udenfra fører.

Tab. 2. Grundtegning af 1ste eller
Stue-Etagen.

Hoved-Indgangen er antaget paa Bygningens vestlige Side og igjennem denne træder man i en Vestibule, som er anlagt i een, paa denne Side af Bygningen nye opført /: 15½ Alen Bred :/ Udvidelse af samme. Midterpartiet af Vestibulen gaaer igjennem begge Etager, for at give Rummet, hvor de to colossale Statuer til Hest /: Maximilian og Poniatowsky :/ ere opstillede en passende Høide og en fordeelagtig Belysning, medens dets lavere Sideparthier i hvis Midter andre colossale Statuer nemlig: Schiller og Guttenberg befinde sig, skulde bidrage til at Overgangen fra det store og høie Rum, til de mindre og lavere Værelser ikke bliver alt for bradt. Vestibulen er saaledes deelt i 3 Deele, og kun adskildt ved Søiler, for at især Statuerne til Hest, som kræve fjerne Synspuncter, kunne betragtes fra alle Sider i passende Afstande.

De for de enkelte mindre Statuer bestemte Værelser ere ifølge ovennævnte Princip afpassede efter de deri opstillede Figurers Størrelse; saaledes at Jason, Mars, Vulcan o.s.v. have erholdt de største Rum, medens Statuerne i Legemsstørrelse befinde sig i mindre. Ligeledes har den Række af Værelser, som ligger ud imod Canalen, paa Grund af den bedre Belysning, som her finder Sted, erholdt en større Dybde /: 8½ Alen :/ end den modsatte Række af Værelser imod Slotsgaarden, der kun har 7½ Alens Dybde. Som Følge deraf er Corridoren ved Siden af de første bleven smallere end paa den anden Side, og den smallere Corridor i begge Etager er saaledes benyttet til Opstillingen af Byster som kræve mindre Afstand for at sees, medens den Bredere er antaget til Opstilling af Frontispice Compositioner o.s.v. Ved Bygningens Endeparthier imod Slotskirken findes to store igjennem begge Etager gaaende Rumm, til Opstilling af colossale Grupper og Monumenter; saasom Pavens, Leuchtenbergs, samt til Anbringelse af store Basrelief-Compositioner, som Alexanders Triumpftog o.s.v. Imellem disse Endeparthier er opført en Tilbygning som forbinder begge Fløie, og i denne er anbragt en Halvrund ligeledes igjennem begge Etager gaaende Sal, hvori Christus og Apostlerne samt andre derhen hørende Billedstøtter kunne opstilles. Tillige kunde her anbringes Basreliefferne forestillende Daaben, Nadveren, Christi Indtog i Jerusalem, og paa den halvrunde Muur Christi Vandring til Golgatha; herved maa bemærkes, at Alter-Nichen i Frue-Kirke, hvor dette Basrelief skal anbringes, har samme Diameter som den her angivne Sal.

Udenfor denne sidste Sal er en Forbindelses-Gang, hvori Luthers og Melanchtons Statuer kunde finde deres Sted, og naar man kommer fra den venstre Arcadegang vilde disse Statuer danne Overgangen fra de profane til de christlige Skulpturværker, lige som dette finder Sted formedelst Johannes-Gruppe i den høire Arcadegang. Saaledes er der i disse Forskjellige Deele af Bygningen ikke allene sørget for en hensigtsmæssig Størrelse af Rummen, men ogsaa for en ønskelig Afvexling i deres Former og Overhvælvinger, hvilket i kommende Tider endydermere vilde fremlyse, naar der gives Kunstnerne Leilighed til at kunne udsmykke dem med Maleriske Decorationer der svare til de deri opstillede og anbragte plastiske Kunstværker.

I den øvrige Deel af denne nederste Etage findes i Vestibulens Midte en Gjennemgang til Gaardspladsen som kunde selv benyttes til Gjennemkjørsel, og ved Siden af Samme til venstre et Værelse for Opsynsmanden, og til høire Hovedtrappen som fører til anden Etage. Under det ene Løb af Trappen er tillige anbragt et Værelse for Portneren, og ud imod Gaarden findes een, til den ovennævnte Forbindelses-Gang svarende, Corridor, hvis Arcader ligesom ved hiin kunde lukkes med Glasdøre, og saaledes vilde der findes en uafbrudt indre og ydre Communication imellem alle Deele af Bygningen.

Tab. 3. Grundtegning af 2denEtage.

Til denne Etage fører den ovenfra belyste Hovedtrappe, fra hvilken man træder i Midten af en Forplads der paa den ene Side fører til den paa Nordsiden anbragte Malerie-Samling, og paa den anden Side til de for mindre Skulpturværker bestemte Værelser. Langsmed disse Værelser er ligesom i nederste Etage anlagt Corridorer, hvoraf den smallere tillige giver Adgang til Cabinetterne, saaledes at det fordeelagtigste Lys paa deres Sidevægge, hvorpaa Malerierne ere ophængte, ikke bliver borttaget af Dørene. De øvrige Rumme ere bestemte til Vasesamlingen, Terracotter, Bronzer, Gemmer etc., og Bibliotheket samt Kobberstiksamlingen o.s.v. vilde kunne anbringes i de lave Skabe, som tillige tjene til derpaa at opstille deels Vaser, deels Fragmenter og mindre plastiske Gjenstande. Fra de to større Rumme over Vestibulen vilde erholdes en Indsigt til dens Middelparthie, som ifald det skulde ønskes kunde aflukkes med Glas-Vægge bag Søilerne. Over Forbindelses-Gangen foran den halvrunde Sal er anlagt en aaben Terrasse, hvortil erholdes Adgang fra begge Corridorer.

Tab. 4. Bygningens Hoved-Opstalt
og Gjennemsnitte.

Ved Siden af Opstalten findes en Conturtegning af Ydersiden af de imod Slotskirken og Slotsgaarden vendende Endeparthier, som ere bedækkede med Krydshvælvinger, og hvis Lysaabninger som følge deraf danne Halvcirkler.

Over Opstalten findes et Langsprofil af Vestibulen, hvoraf sees, at dens middelste Deel, hvorigjennem der kunde kjøres, ligger næsten lige med Jorden, medens Sideparthierne ligge 4 Trin høiere, ligesom Gulvet i Værelserne, langs med Bygningens nordre og søndre Side, erholde ligeledes et nogle Trin høiere Leie.

I dette Gjennemsnit er tillige antydet de Jern-Constructioner, som i Forbindelse med Pottehvælvinger skulle anvendes for at frembringe de flade Lofter, hvormed de større Rumme kunde bedækkes. Til høire findes et Gjennemsnit af den paa hvælvede Buer hvilende Steentrappe, og til venstre et Gjennemsnit af en af de ovennævnte i Endeparthierne anlagde, overhvælvede Sale. I den øverste Deel af dette Blad er tegnet et Gjennemsnit af Bygningen igjennem Gaarden, hvoraf sees de forskjellige Høider af Værelserne og Corridorerne samt den med røde Linier angivne Retning af det rene Lys, som Statuerne vilde beholde, naar Lysaabningernes nederste Deel dækkes med Drapperier, der kunne stilles høiere eller lavere, eftersom hver Statues fordeelagtigste Belysning fordres det. I samme Gjennemsnit er antydet en Deel af Kjelder-Etagen med dens Lys- og Luft-Aabninger, samt de lette Tømmer-Constructioner som bære det med Kobber bedækte Tag. Til venstre findes en Deel af Gjennemsnittet der dannes af den Række af Værelser, som ligger ud imod Vandet, og hvori ligeledes de Constructioner, der her dannes af Tøndehvælvinger, ere antydede, medens paa den høire Side er viist et Gjennemsnit af den ved Krydshvælvingen, eller Pendantiver bedækkede Arcadegang, som vender ud imod Gaarden, og som med Tiden kunde forsires i en lignende Styl, som Raphaels Loger i Vaticanet.

Tab. 5. Bygningens Side-Opstalt
og Gjennemsnit efter Længden.

Denne Opstalt, som vender ud imod Canalen, frembyder i sine faste Endeparthier Yder-Siden af de Rumme, hvoraf det ene erholder Lys fra den vestlige og det andet fra den østlige Side. Paa disse Endeparthier er ligesom paa Middelparthiet af Hovedfacaden anbragt plastiske Kunstværker som skulle bidrage til at give Bygningens Yder-Sider en bestemtere Carakteer, end det under de givne Omstændigheder kan udtales ved de blotte architectoniske Former.

Den nederste Række af Vinduer igjennem hele Bygningen er, saavelsom den øverste paa den søndre Side, holdte snævrere, for at concentrere Lyset saaledes som det er nødvendigt for de Statuer, som ere opstillede i Værelsernes Midte, medens de øvrige Lysaabninger i Bygningens øverste Etage ere bredere, for at give saameget som muligt Lys til de, paa Rummenes Sidevægge anbragte Malerier, og de langs med disse Vægge opstillede Kunstsamlinger. Saaledes er tilligemed Hensigtsmæssigheden ogsaa opnaaet den, af de statiske Love betingede, Anordning, at de sværere Muurmasser af S[o]kkeln og den nederste Etages Piller, danne Grundlaget for de lettere Piller som adskille de brede Lysaabninger i anden Etage. Disse sidste ere tillige indesluttede af de uigjennembrudte Hjørnepartier, som ifølge deres Beliggenhed maa yde den største Fasthed og Modstandskraft.

Over Opstalten sees et Gjennemsnit efter Bygningens Længde hvori Høiderne af Vestibulen, Trappehuuset, Arcadegangen, den halvrunde Sal med sin Kuppelhvælving o.s.v. ere angivne. I Gaarden ere de existerende Arcade-Inddeelinger bibeholdt, hvilket ogsaa er Tilfælde ved de fleste Døraabninger og Vindues-Inddeelinger i den gamle Deel af Bygningen. Muurene i Gaarden have ligeledes beholdt deres gamle Høide, medens blot Bygningens Yder-Muure ere blevne forhøiede. Det endnu høiere Leie som Gulvet i Apostel-Salen og de ved Siden af Samme liggende Sale have frem for de mindre Værelser i nederste Etage, er Aarsag i, at Kjelderen under samme ogsaa er ligesaa meget høiere end den øvrige Kjelder-Etage, hvilket paa Grund af Anvendelsen af denne Deel af Kjelderen frembyder saa meget større Beqvemmelighed.

Tab. 6 Situations-Plan af Museums Bygningen.

Den rødgraae Tinte antyder den gamle Hovedmasse af denne Bygning, den røde derimod de Deele, som ere tilbyggede. Ved at beplante Pladsen udenfor Museet, saaledes som i denne Plan er antydet, vilde istedenfor den Gade, som forinden Side-Bygningernes Nedbrydning fandtes ligefor Stormbroen, erholdes een paa venstre Side af Træer begrændset Vei som fører til Prinds Jørgens Gaard. Den udenfor Stalden liggende Deel af denne Vei kunde afsluttes ved et Jernstakitværk og saaledes tjene til deri at vadske og forspænde Vognene, hvilket hidtil er skeet i den af Museums-Bygningen indesluttede Gaard, og for at man ikke fra den udenfor Museet anlagde, Blomsterhauge skulde see ind i denne Stald- eller Remisegaard, saa kunde i Haugen plantes en grøn Væg tæt op imod Stakitværket.

En Allee antaget efter den Synslinie, som drages fra Stormbroen skraat til Museets Midte vilde afgive Veien dertil for Fodgjengere, medens Kjøre-Veien til Museet, som gaaer langs med Canalen, vilde dreie af til høire, efter een dertil svarende ligesaa skraa Linie imod Museet. En anden Allee, som krydser den første, vilde føre lige til den i Midten af Ridehuuset anbragte Hovedpart. Da Terrainet paa denne Deel af Slotsholmen har meget Fald imod Vandet, saa vilde Plantningerne og især Blomsterhaugen kunde lægges noget høiere end Kjøreveien, og Planeringen tilveiebringes ved den fra Bygningens nye Fundament udgravne Jord, og fra Kjøreveien og Fortouget vilde saaledes nogle Trin føre op til Haugen, som paa dens Forside imod Canalen kunde blive indhegnet med et let Rækværk af Brystnings Høide.

––––

Hvad Museets Construction og de derved foranledigede Bekostninger angaaer, saa er ifølge de i Forklaringen anførte Prinziper alting beregnet paa at udføres paa en saadan Maade, at der med den muligste Sikkerhed for Ildsfare, forenes den, ved enhver offentlig Bygning betingede Soliditet og Varighed, og i Henhold dertil vilde Hoved-Summen af det forskjellige ved denne Bygning forekommende Arbeide omtrent være følgende:

Muurarbeide.

Herved er beregnet at alle i Tegningen antydede Forandringer ved de gamle Muure foretages. Grunden udgraves og de nyt tilbyggede Deele af Museet opføres. Kjelderne med deres Varmeindretninger og Afledningscanaler, saavelsom Trappen, og Lofterne i alle Localer overhvælves, deels med sædvanlige, deels med særskildt bestilte Muursteen, og ved nogle af Lofterne anvendes Pottehvælvinger. Gulvene i alle Etager belægges deels med Fliser af brændt Leer, deels med Estrich. Alt Steenhuggerarbeide forsættes. Bygningens Yderside samt Quaderne paa samme, ligesom de Deele af Gesimserne og Vindues-Indfatningerne der ikke gjøres af Sandsteen, pudses med Cement. De indre Vægge tilligemed de fornødne Gesimser, Loftsinddeelinger o.s.v. pudses, og alt øvrigt derhen hørende Arbeide udføres. Dertil vil for Arbeidsløn Materialier og Transport kunne anslaaes 62,915 Rbd.

Steenhuggerarbeide.

Herved er antaget, at den nuværende Sokkel imod Canalen, ligesom alt det brugbare Steenhuggerarbeide af den øvrige Deel af den gamle Bygning afbenyttes, derimod anvendes nyt Steenhuggerarbeide, deels ved Ydersiden deels i Gaarden, og det Indre af Bygningen, saasom Baandet over Quaderne, Cordongesimser, Dør- og Vindue-Indfatninger, Pilaster-Capitæler, Hjørnesteen paa Hovedgesimserne, Attiken paa Hovedfacaden, Kæmpfergesimser, Dækplader, Sokkelen med de 8 Søiler i Vestibulen. Hovedtrappen samt alle øvrige Trappetrin og Vangestykker i den heele Bygning o.s.v. hvilket alt udføres af Bremer Sandsteen. Dertil vilde tillige med Transport, Forsætningshjælp, Jernklammer, Blye, Kit &tc: medgaae 32,487 Rbdl.

Tømmerarbeide.

Herved er forudsat, at de gamle Bjelker, samt Tagværket og øvrige brugelige Tømmermaterialier saavidt mueligt anvendes til de nye til Kobberbedækning indrettede flade og lette Tage, samt til Steladser, Buestillinger, Forskallinger o.s.v. Desforuden opsættes Plankværk, og nedrammes Pæle til de nye Fundamenter og tilføies det manglende til det øvrige Tømmerværk. Dertil kan for Material, Arbeidsløn og Transport, samt det fornødne Jernarbeide Søm o.s.v. anslaees 21,312 Rbd.

Grovsmedarbeide.

Herunder indbefattes de fornødne Jernbjelker og andre Jern-Constructioner, der ere nødvendige ved de, med Pottehvælvinger bedækkede Deele af Bygningen, samt Forskudsankere o.s.v. ved de øvrige Deele af samme. Endvidere 4 Ovne med tilhørende Rør og Jern-Døre &tc. til Varmeindretningerne og andet derhenhørende Arbeide. Dette vil tilligemed Transport og Opsætning kunne anslaaes til 19,027 Rdlr.

Snedkerarbeide.

Herved maa bemærkes, at det ikke er antaget, at alle Gjennemgangs-Aabninger i Museets indre Deele skal aflukkes med døre, men blot med Drapperier, hængende paa bevægelige Jernstænger paa de Steder, hvor det skulde være nødvendigt, at forebygge den skadelige Indvirkning af Lyset fra det ene Rum til det Andet. Snedkerarbeidet ved denne Bygning indskrænker sig følgelig deels til Hoved- Indgangs- og Gjennemkjørsels-Porten og de Døre, som tjene til at aflukke særskildte Localer, samt til de fornødne Glasdøre paa forskjellige Steder, deels til større og mindre Vinduer med deres Karme og Rammer, og endelig til det nødvendige Panelværk, Fodlister o.s.v. Derimod er der under dette Snedkerarbeide ikke beregnet noget for Inventariet, saasom Skabe, og andre Meubler, der kunde med Tiden ønskes anbragt i Museet for Publicums større Bequemmelighed. I Henhold dertil vilde dette Arbeide tilligemed Beslagets Paasætning, Arbeidets Opsætning o.s.v. kunne anslaaes til 3,491 Rdlr.

Kleinsmedearbeide.

Hertil henregnes alle Laase og Beslag til Porte, Døre, Vinduer og øvrigt til Snedkerarbeidet henhørende Jernværk, og dette vilde kunne anslaaes til 1,636 Rbdlr.

Kobbersmedearbeide.

Alle Tagflader at bedække med Kobber af den paa ethvert Sted passende Tykkelse samt for at anbringe Hængerender i Gaarden, tilligemed nedgaaende Rør saavel hersom paa Bygningens Ydersider vilde medføre en Bekostning af 24,581 Rbdlr.

Jernstøberarbeide.

Herunder indbefattes de 3 halvrunde Vinduer ved Endeparthierne og den mellemliggende Sal det Fladtliggende Vindue over Trappen, Brystgelænderet imellem Søilerne i Vestibulen og over Arcaderne i Gaarden samt Trappegelænderet. Dertil kunde anslaaes 1,250 Rbdl.

Glarmesterarbeide

Alt det hertil beregnede Glas er antaget af bedste Qualitæt og af saadanne Tykkelser som paa ethvert Sted er funden meest passende. Dette tilligemed Indsætningen vilde kunne anslaaes til 2,766 Rbdler.

Malerarbeide

Alle Døre og Vinduer samt andet Snekerarbeide at male med Oliefarve eller at fernisere, hvor det er af Egetræe, samt at stryge Væggene i de forskjellige Lokaler med Limfarve uden nogen Slags Decorations-Malerie vilde kunne anslaaes til 1,184 Rbdlr.

Recapitulation

Murerarbeide
Steenhuggerarbeide
Tømmerarbeide
Grovsmedearbeide
Snedkerarbeide
Kleinsmedearbeide
Kobbersmedearbeide
Jernstøberarbeide
Glarmesterarbeide
Malerarbeide
62,915 Rbdlr.
32,487
21,312
19,027
3,491
1,636
24,581
1,250
2,766
1,184
170,649 Rbdlr.

Disse Summer ere Resultatet deels af specielle Beregninger, deels af Priisopgivelser hvorved deherrer Grooss, Becker, Hüttmann, Caspersen, Enghoff, Cumann, Kemp, Bock, Krock og Berg, ifølge de Dem meddeelte Tegninger og Forklaringer have assisteret mig. Men da der ved en gammel Bygning af en saa precair Beskaffenhed, som den her omhandlede, mangfoldige uforudsete Vanskeligheder kunde indtræffe, som betydelig kunde forøge de til dens Forandring og Indretning beregnede Udgivter; saa troer jeg det rigtigst, at man reserverede sig en Sum, til hvilken man i paakommende Tilfælde kunde tye, og hvortil der ved slige Bygnings-Foretagender, ifølge erfarne Bygmesteres Raad, kan antages omtrent en femte Deel af Overslags-Summernes Total Beløb. Imidlertid tør jeg paa den anden Side ikke lade ubemærket, at Bekostningerne ogsaa kunne blive formindskede deels derved, at flere Haandværkere ved Subskriptionen til Thorvaldsens Museum have tilbudt sig at ville udføre et eller andet til Deres Fag henhørende Arbeide gratis, deels derved, at man muligen fandt det hensigtsmæssig at indskrænke enkelte Deele af Bygningen f. Ex. Omfanget af de hvælvede Kjeldere o.s.v. eller at man i det heele, istedet for de ovenomtalte Constructioner, vilde foretrække Anvendelsen af mindre bekostelige men ogsaa mindre varige Fremgangsmaader.

Kjøbenhavn d. 28 Mai 1839.

Ærbødigst
Hetsch.


Til Comiteen for Oprettelsen
af
Thorvaldsens Museum
Afskriftens Rigtighed bevidnes.
Kongerigets Archiv-Contoir d. 15 Dcbr. 1885.
Kringelbach

Gebyhr for Afskriften Sex Kroner betalt

Arkivplacering
gmIX, nr. 3
Sidst opdateret 13.05.2011 Print