Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 10174 af 10185
Afsender Dato Modtager
H.C. Andersen [+]

Afsendersted

København

13.4.1868 H.C. Andersen
Resumé

Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.

Mandag 13de Hos Henriques til middag, hørte der af Fru Erslev hele Brams uforskammethed. Han havde roest Bismarcks store Personlighed, hun havde reist sig og sagt at han var Danmarks Ulykke, og at hun ikke kunde taale at høre på hans Roes, og at han aldrig maatte reise sig fra sin Sygdom, Brahms var blevet heftigere og sagt at Thorvaldsens [Musæum] kom til Berlin og saa var det forbi med Danmark; ingen af Herrerne ved Bordet havde taget Ordet, hun havde først senere af disse hørt hvad Brahms sagde, Blodet havde suset hende om Ørerne og hun havde spurgt hvad siger han om Berlin og Thorvaldsens Musæum.

Generel kommentar

Uddraget er afskrevet efter H.C. Andersens Dagbøger, op. cit. Kun de dele, der vedrører Thorvaldsen, er medtaget.
Den tyske komponist Johannes Brahms fornærmede i 1868 det københavnske borgerskab ved at hævde, at Thorvaldsens Museum ville gøre sig bedre i Berlin end i det provinsielle København. Bemærkningen, der faldt kun fire år efter Danmarks forsmædelige nederlag til Preussen i 1864, blev taget så ilde op i offentligheden, at Brahms måtte se sig nødsaget til at forlade København før tid.

Thiele
Ikke omtalt hos Thiele.
Andre referencer

  • H.C. Andersen (Kåre Olsen, H. Topsøe-Jensen og Kirsten Weber, red.): H.C. Andersens Dagbøger. 1868-1870, bd. VIII, København 1975

Sidst opdateret 31.07.2017 Print