Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 7717 af 10207
Afsender Dato Modtager
C.G. Clausen [+]

Afsendersted

Aarhus

29.10.1838 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af ikke dokumentet, men af Barfod, op. cit.

Bertel Thorvaldsen [+]

Modtagersted

København

Resumé

Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.

Se original

Cimbrens Opfordring til Thorvaldsen

Nys Thorvaldsen – Du Konstner stor!
Du Stolthed for vort Danas Land!
Omseiled’ nær de Cimbrers Strand,
Hvor Fyret blussed’ høit mod Nord!
Dog større Glimt fra Nordisk Pol
Sig samme Nat mod Himlen svang,
Og sikkert Konstner dig aftvang
Beundring stor – liig Sydens Sol.

Thi Nordlys liig et Ildhav fast,
Alherren spredte vidt omkring,
Som lyste op den store Ring
Der slutted’ “Rota” med sin Mast,
Og Gjensyn knytted’ mildt den Pagt
Med Fødelandet, Du forlod –
Thi viiste Rom ved Tiberflod
Ei Guds Natur i større Pragt!

Ja høitidsfuld var denne Nat,
Det følte Konstner! vist Din Barm,
Thi Cimbrens Mod og Kæmpearm
Et Hædersminde sig har sat,
Som minded’ Dig om djerve Folk,
Der freidigt drog mod Sydens Land,
Vidt ud fra den Normanner-Strand,
Hvor tapre Sværd kun gjaldt som Tolk.

Som vanked vidt i Verden om
Naar Vandflod det fra Arnen drev
Til Folkeslag, hvis Skræk det blev
Og trued’ selv det stolte Rom!
Ja, Konstner! stolt er Cimbrens Søn
Af stor Bedrivt i høien Nord!
End samme Aand i Ætten boer;
“Thi bæres frem af dristig Bøn.”

Vel veed vi: “at den Cimberfærd
Er tegnet op med Flammeskrift;
At Runer tyded’ hiin Bedrift
Som giver Folket evig Værd;
Vel veed vi: “at Alherren bød,
At Cimberland i Kæmpeform
Blev dannet liig en Mand enorm,
Som Ærefrygt hver Sjæl indgjød!

“Hvis Tinding stolt mod Norrigs Kyst,
Huldt værged’ for Smaaøers Grav,
Naar skummende det Vesterhav
Brød Bølgerne mod Kæmpens Bryst!
Vel veed vi: “Kæmpens faste Fod
Paa Klippegrund er varigt sat,
Og Albuen i Kattegat
Kun tyder hen paa Kraft og Mod.”

Men vor Statue er alt for stor!
Hvem reiser den vel her paa Stand?
O ingen! Derfor sjeldne Mand
En mindre reis os i vort Nord!
Du som formaaer med Skaberhaand
I kolde Steen at aande Liv,
Giv anden Kæmpe her et “Bliv”
Indblæst af Din, den høie Aand!

Thi viid en Stordaad her oprandt,
Da tappre Helt Niels Ebbesen
For Dannemark gav Livet hen
Og bradt Tyrannen overvandt,
Som brændte, skændte, plyndred’, væk
Paa mordisk Viis, liig Fogden hist,
Som ogsaa fældet blev med List
Af Wilhelm Tell hiin Schweizer kjæk!

Paa Kæmperviis, ved aaben Færd
Blev Greven undsagt Liv og Blod!
Og Handsken kastet for hans Fod
Da Ebbesen slog Haand paa Sværd:
“Viid – sagde han – “i Evighed
Jeg Venskab ei med Dig indgaaer
I Forbund Du med Voldsmænd staaer
Dig, hvor jeg seer, jeg hugger ned.”

Til Randers Stad med sexti Mand,
Hvor firetusind Geert opbød,
Man Helten fulgte, blindt adlød,
Beredt at lade Liv paa Stand!
Ved Hanegal i Midnatstid
Paa Randers Slot Grev Geert nu faldt,
Det – hele Danmarks Frihed gjaldt,
Paa Heltens Sværd man satte Liid.

Til Nørreriis drog Helten ud,
Hvor Borgen laae i Skovens Ly!
Hvor Eegen kneiser end mod Sky,
Som fredet ved et Almagts Bud!
Alt runde bort femhundred’ Aar,
I Støvet Borgruinen sank,
Men Heltens Støtte høi og rank
I Dannevang end ikke staaer!

Hil Danmark Dig! Din Konstner kom
Hans første Blik var Cimberland!
Han føler varmt for Fødeland,
Thi førte “Rota” ham fra Rom!
Hil, Konstner Dig, vor Thorvaldsen!
Som Guder hugged’ ud af Steen,
Gid Du os gav af Formen reen
Vor Danmarks Helt – Niels Ebbesen!

Generel kommentar

Dette digt blev første gang publiceret i den aarhusianske avis Jyllandsposten, Nr. 44, 29.10.1838. Digtets ophavsmand fremgår ikke umiddelbart af teksten, men der er højst sandsynlig tale om Jyllandspostens redaktør, C.G. Clausen. I Thorvaldsens Museums annoterede korrektureksemplar af Frederik Barfods Thorvaldsen-antologi, op. cit., er der nemlig tilføjet p. 244 i den håndskrevne korrektur – sandsynligvis af Barfod selv: “Red. C.G. Claussen navngav sig senere som Forf.”


Få dage senere blev digtet genoptrykt i den københavnske avis Dagen, Nr. 262, 2.11.1838.
I Dagen blev digtet introduceret af følgende ord:

Jyllandsposten, som, hvis han ikke har noget imod det Udtryk, vi ville kalde “vor høistærede Samtidige” giver i sit 44de Num[m]er “Cimbrens Opfordring til Thorvaldsen”. Ordet Opfordring nedskrive vi i dette Tilfælde ikke med Behag, da det forekommer os at være under existerende Omstændigheder mindre passende; men Ideen som udtales i følgende Vers fortjener Opmærksomhed og derfor optage vi dem i “Dagen”.

Barfod, op. cit., gengiver kun de fire sidste linjer af digtet, fordi dets ”...Hovedtanke… var udvandet igjennem hele tolv otteliniede, ubehøvlede Strofer.” Hvad Barfod nærmere bestemt mente med dette – og hvad Dagens redaktør også synes at antyde – er indtil videre uklart.

Thorvaldsen kom aldrig til at udføre et Niels Ebbesen-monument, men opfordringen blev gentaget i Jyllandsposten af 19.11.1838.

Thiele
Ikke omtalt hos Thiele.
Andre referencer

  • Frederik Barfod: Thorvaldsensk Album, København 1844, p. 244 (med håndskrevet korrektur, sandsynligvis af Barfod selv).

Emneord
Digte til Thorvaldsen · Naturfænomener omkring Thorvaldsen · Thorvaldsens hjemkomst 1838
Sidst opdateret 19.05.2017 Print