Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 2924 af 10177
Afsender Dato Modtager
F.C. Hillerup [+]

Afsendersted

København

1822-1826 [+]

Dateringsbegrundelse

Beskrivelsen udkom først 1829, men gælder perioden 1820-26, hvor Hillerup opholdt sig i Rom. Hillerup omtaler imidlertid Thorvaldsens store værksted i staldbygningen til Palazzo Barberini, som Thorvaldsen først har fra 1822, og derfor må det være den tidligst mulige datering.

Omnes
Resumé

Hillerup beskriver Thorvaldsens bolig og værksteder i Rom.

Se original

Via Sistina, Palazzo Barberini.

Naar man vender tilbage fra den offentlige Promenade til Trinità de’ Monti, støder man paa en Gade, der ikke har noget Pallads eller Kirke at fremvise, men dog indeholder en Mærkværdighed, som interesser enhver Dansk, thi Thorvaldsen boer her. En Etage i et stort, ikke smukt Huus, som fører Navn af Palazzo Tomati, tjener den store Mand til Bolig. Medens mange andre Kunstnere, der have lidt Rygte i Verden, boe som Fyrster og Grever, lever han, som overstraaler dem Alle ved sit udødelige Navns Glands, i fordringsløs Simpelhed. Værelser uden alt andet Smykke end Kunstsager, som findes der saa opdyngede at Passagen gjøres den Besøgende besværlig, ere tilstrækkelige for den Mand, der ene har Øje for den sande Storhed, og er uendelig ophøjet over Rigdommens og Forfængelighedens tomme Glimmer. Thorvaldsen ejer en vakker Malerisamling af nyere Mestere, ligeledes en Deel udskaarne antike Stene og en Mængde antike Mynter.

Fra denne Gade kommer man gjennem Via Felice over Piazza Barberina, til den store Kunstners Atelier, som jeg siden nærmere skal omtale.

[…]

Thorvaldsens Atelier er meget stort og indrettet i to forskjellige, fra hinanden fjernede Bygninger, som tilforn have været Stalde, og tilhøre Prindsen af Barberini. Det ene ligger i det lille Stræde Vicolo delle Colonnette, og er forsynet med en Have, der just ikke er stor, men altid en behagelig Indgang til de Haller, der indslutte saa mange herlige Frembringelser af den menneskelige Aand. Dette Atelier er fordeelt i tre smaa Huse, af hvilke de to bestaae af eet Rum, og det tredie af to Værelser. I mange Aar lod Kunstneren sig nøje med dette for en saadan Mand højst beskedne Atelier, men efter hans Tilbagekomst fra Fædrenelandet 1820 formerede hans Arbejder sig saameget, at han et Par Aar efter saae sig nødt til at leje en meget stor Stald af Prinds Barberini, for deraf at indrette et nyt Atelier. I dette sidste staaer Christus og Apostlerne. En Snees Mennesker ere daglig beskjæftigede i disse Værksteder. Thorvaldsen har dannet mange Elever f. Ex. Carrareseren Pietro Tenerani, Sachserne Hermann og Pettrich o. fl.

[…]

Generel kommentar

Denne tekst er to uddrag fra Hillerups rejseberetninger fra Rom, op. cit., pp. 96-97 og 164-165.

Thiele
Ikke omtalt hos Thiele.
Andre referencer

  • Frederik Christian Hillerup: Italica eller Mindeblomster fra mit Ophold i Italien, vol. 2, København 1829.

Emneord
Casa Buti · Thorvaldsens bopæle · Thorvaldsens værksteder · Thorvaldsens værksteder, besøg i · Thorvaldsens værkstedspraksis · Værkstederne ved Piazza Barberini
Personer
Francesco Barberini · Joseph Hermann (den yngre) · Ferdinand Pettrich · Pietro Tenerani
Sidst opdateret 19.11.2018 Print