Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 108 af 9598
Afsender Dato Modtager
Georg Zoëga [+]

Afsendersted

Rom

8.9.1797 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af dokumentet.

Arveprins Frederik [+]

Modtagersted

København

Resumé

Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.

Rom 8. September 1797

Til de mange betydelige Tab, som Konsterne her have liidt i disse sidste Tider henhører og den i Enden af forrige Maaned paafulgte Død af en ung Mand, der næst efter Canova var den genialeste og meest cultiverte af de her levende Billedhuggere, og som lovede at præstere noget stort i denne for nærværende saa lidet dyrkede Konst. Dominik Cardelli, Søn af en her boende Steenhugger og Ornamentarbeider, der og i sit Fag var een af de fornemmeste Mestere, og ideligen havde udenlandske Commissioner med Kaminer, Vaser og deslige, var fød i Aaret 1767, havde studeret Tegninger hos Maleren Cades, siden lagt sig paa egen Haand efter Sculpturen, og vundet de i det capitolinske Academie sædvanlige Præmier. Hans første Arbeider i Marmor vare Portraiter, hvor han var særdeles lykkelig at treffe Ligheden. Eet som han giorde for Kongen af Polen efter et Miniaturmalerie, fandt saa meget Bifald, at han derfor sendte ham Diplom som kongelig Billedhugger, hvilket bidrog til at giøre ham bekiendt og forskaffede ham meget Arbeide for de nordlige Lande. I Aaret 1789 fik han Commission fra Engelland at giøre et Begravelses Monument for en Søekaptain ved navn Smith, der i sine bedste Aar var falden ved et Kanonskud. Et Halvrelief af hvid Marmor anlagt paa en flad Pyramide af granitfarved Breccia, forestillede Haabets Gudinde i halvnaturlig Størrelse, siddende paa en Kanon, med Slør over Hovedet og Hænderne i Skiødet, og seende bedrøvet op til en Columna rostrata, copieret efter den bekiendte og foregivne Antike, som staaer paa Capitolium. Skiønt hverken Allegorien var meget lykkelig, eller Gudinden saa characteriseret, at man uden Udtolkning kunde kiende hende, saa fortiente dog Stilen af Figuren, og Behandlingen af Marmoret, hvori hans Faders Værksted var en ypperlig Skole, megen Roes: og de over Værket giorte Kritiker opvakte ham til at studere Antikerne med Iver og Eftertanke, og at stræbe efter det Sande i Konsten, hvilket af de mange sig her opholdende Marmorarbeidere, som leve af Portraiter, Copier og Istandsætninger, almindeligen forsømmes. Han giorde nu til sit eget Studium en Gruppe af to Figurer i levende Størrelse: Iason med det gyldne Skind i Haanden, og Medea, som tager ham ved Armen og befaler ham ufortøvet at bortflygte fra Colchis, medens han synes at holde Flugten for skammelig og at vilde oppebie sin Fiende. Han er nøgen med Hielm paa Hovedet, hun er klædt i græsk Dragt. Man laster Iasons Legeme, som alt for anatomisk, og udtrykket i hans Hoved som vild og uædel: Bevægelsen i Medeas Figur naturlig og udtryksfuld, men hendes Drapperie alt for folderigt. Mere Bifald fandt en Statue af Mercurius som Opfinder af Liren, ligeledes i naturlig Størrelse. Han sidder paa en Steen, over hvilken hans Chlamys er kastet, er ganske nøgen, undtagen at et Partie af denne Chlamys falder over hans høire Laar, har sin Petasus paa Hovedet, i den venstre Haand Liren støttet paa Laaret, sammensat efter den ældste Brug af en Skildpadde Skal og to Bukkehorn, holder i den høire Haand Plectrumet, og seer om sig for at udspore, hvilket Indtryk det nyopfundne Instrument giør paa Tilhørerne. Døden har forhindret Konstneren at udføre denne Statue i Marmor, som den virkeligen fortiente: Gruppen havde han selv forkastet. To andre Grupper, som han i de sidste Aar havde modellert, og til hvilke Marmorblokkene allerede vare bestilte, ere ligeledes bleven ufuldendte, og sees ikkun i Gibs i hans Værksted. Den ene skulde være gaaet til Petersborg, hvor en vis Mr. d’Fage havde bestilt den. Det er Amor og Psyche i naturlig Størrelse, begge aldeles nøgne. Han ligger paa Ryggen, og smiler i Søvne, medens Psyche sidder ved hans Hoved med Lampen i den opløftede høire Haand, og bøier sig over ham som begierlig efter at trykke et Kys paa Læberne af den skiønne Dreng. Naar Konstneren ved Udførselen i Marmor havde forbedret en vis Maverhed, som findes i Amors Legeme og havde givet begge Hovederne en ædlere Skiønhed, saa var det uden Tvivl bleven den ypperste af de mange Amor- og Psyche Grupper, der paa nogle Aar er blevne arbeidede i Rom. Den anden er i halv naturlig Størrelse: Venus næsten nøgen, holdende i sin høire Haand en Piil, sidder, og omfavner med den venstre Arm Cupido, som støtter sig mod hendes Laar.
I Marmor har han foruden en Mængde Portraiter, hvoraf eet, forestillende Baronesse Knuht, er paa Veien til Dannemark, og det ovenomtalte Monument, udført tre andre Gravmonumenter. Eet for en Grevinde Grabowska i Polen, som bestaaer i en trekantet Vase efter Candelaber Maneer, bestemt til at bære hendes Buste, og prydet med et Basrelief, der forestiller Sorgens Figur, som bøier sig over en Sarcofag placeret i en Bosket af Cypresser, ved Siden af hvilken sidder Dødens Genius efter den sædvanlige Forestilling, lænende sig paa en omstyrtet Fakkel.
Det andet, som er hans største og berømteste Værk, staaer i Domkirken i Fermo paa Prinds Xaver af Sachsen Gemalindes Grav, en fød Contesse Spinucci fra Fermo, hvor det blev oprettet i Aaret 1794. Dødens Genius, som staaer med en omvendt Fakkel i den høire Haand, og med den venstre Arm læner sig over Gravurnen, paa hvis Piedestal den Afdødes Portrait er arbeidet i Medaillon, er 12 Palmer høi. Baggrunden er en Pyramide af en colorert Marmor, breccia di Francia. Paa Basis er en Inscription og Sachsens og Huset Spinuccis Vaaben. Jeg melder ei videre derom, da jeg allerede i et af mine forrige Breve har givet en udførlig Beskrivelse derover, og tillige sendt et stort Kobber deraf, stukket af Folo, som regnes iblandt de fornemmeste Kobberstikkere i Rom, til Kiøbenhavn.
Det tredie, hvilket har givet Anledning til Konstnerens Død, var først bestemt til at sættes i Domkirken af Forlì, som et Monument for een af Familien Riari, der i Middelalderen havde været Herre over Forlì og Imola; men de nyeste politiske Forandringer i Italien bevægede Familien, som nu er etableret i Neapel, at lade det opstille i en dem tilhørende Villa i denne Byes Nabolag. For selv at være derved tilstæde og bestyre Architekturen, reiste han i Enden af Julii Maaned derhen, og døde der efter en Maaneds Forløb af en Forraadnelsesfeber, hvorfor man giver Reisen igiennem Paluderne Skylden. Hovedpartien er et Halvrelief med fire Figurer i næsten naturlig Størrelse. De to ovvennævnte Byer, forestillede efter antik Brug som unge Fruentimmer med Taarne paa Hovedet, sidde lige over for hinanden i sørgende Stilling, beklagende Tabet af deres Beherskere, og en halvnøgen Genius uden Vinger, som udstrækker sine Arme over Knæene af dem begge, hentyder til deres Eendrægtighed og Forening under et Herredømme. De udmærke sig ved Skioldene som de holde, hver af dem med sin Byes Vaaben, og derved, at Forlì som den fornemmeste har et Slør over Hovedet under Taarnkronen. Ved Siden af den sidder paa Jorden en halvnøgen Fruentimmer Figur, støttende den venstre Arm paa et Hiul, hvorpaa er skreven Via Aemilia, for et henvise paa Provincen i hvilken disse Byer ligge, og som i de gamle Tider, ligesom nu igien paa nye, førte Navn efter denne romerske Consular Vei.

Generel kommentar

Denne brev-nekrolog over Domenico Cardelli blev trykt i tidsskriftet Minerva, vol. 56, maj 1799, p. 145-150, men er her skrevet af efter Andreasen & Ascani, op. cit.

Arkivplacering
Håndskriftafdelingen, Det Kongelige Bibliotek, NKS 2164d 4°.
Thiele
Ikke omtalt hos Thiele.
Andre referencer

  • Øjvind Andreasen & Karen Ascani (eds.): Georg Zoëga. Briefe und Dokumente, Gesellschaft für dänische Sprache und Litteratur 2013, vol. III 1791-1797, nr. 719.

Emneord
Kunstnermiljøet i Rom
Personer
Antonio Canova · Domenico Cardelli
Sidst opdateret 12.03.2015 Print