Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 1511 af 10181
Afsender Dato Modtager
C.W. Eckersberg [+]

Afsendersted

Firenze

Efter 21.5.1816 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår ikke af brevet, men Eckersberg beskriver rejsen fra Rom til Firenze, hvortil han ankom 21.5.1816, se Villads Villadsen: C.W. Eckersbergs dagbøger 1810-1837, København 2009, vol. 1, p. 127. Som det fremgår, blev brevet skrevet lige efter Eckersbergs ankomst til Firenze.

O.O. Bagge [+]

Modtagersted

København

Resumé

Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.

[Translation]

Du imodtager her gode Ven, mit første Brev fra Reisen, efter given Aftale, og hvor jeg vil kun kort og godt anføre det mærkværdigste vi har seet og det er hændet os paa vor hastige igjenemfart igienem saa mange skjøne og interessante Stæder. Vi blev Dagen forend vor Afreise indbudet til et meget skjønt Afskeeds pranzo hos Frands af alle vore gode Venner, og endnu meere, den heele Katholske Secte, beærede os med Deres Nærværelse, saa at der vidst i lang Tid ikke nogen ved ders Afreise har nydt meere Ære. Men det var vor brave Landsmand Hr. Lund og Hr. Hofgarten der især havde bragt det sammen, efter Bordet gik vi ud i Vignio uden for Porta Pia vor de sidste Skaaler i ret god gammel Viin bleve udtømte. Det var da den 13. May om Morgenen Kl. 6 at vi forlode den sjældne Stad Rom. Hr. Thorw. Lund og mange andre Venner leedsagede os ud til Neros minde henved en Miil fra Rom, hvor vi sagte os Farvel. Min Rejsekamerat ved Du er den brave Hr. Berger, Hr. Docter Friedlænder gaaer blot med os til Florenz. Vor første Dagsreise gik over Baccano, Monte Rosi, Neppi, som har nogle skjøne pitoreske Partier, og en Aquaduct til Civita Castellana, forend man kommer til sidste Sted passeerer man en skjøn Punct, til høyere, i Mellemgrunden en dyb Dal, indsluttet af høje skjøne og velbevoxene Klipper, og derover seer man i nogen Afstand, det skjøne Isolerte Bjerg Monte Oreste eller Soracte det skjøneste Landskab man kan tænke sig. Den 14. over Otricoli, Narni til Terni, om Morgenen havde vi meegen Taage, saa at vi kun saa lide af det skjøne i den Egn. Otricoli har nogle Pitoreske Partier men da vi kom i Nærheden af Narni aabnede sig de skjøneste Partier som ophøyedes end meere ved forbisvævende Tordenskyer. Narni er deiligt fra alle Sider og Egnen imellem dette og Terni er saa frugtbar og veldyrket som man nogensteds kan finde. Vi kom henved Klokken 4 til det skjøndt beliggende Terni, og strax gave vi os paa Vejen ud til det berømte Vandfald i Selskab af 12-13 Personer. Vi ankom efter en besværlig Marsch oppe paa det høye Bjerg henved Kl. 6 vor vi saa Canalen, et Værk af de gamle Romere, der fører Floden Velino, som passerer een deri Nærheden liggende Søe, og her daner dette sjældne Vandfald, som styrter fra en Høyde af 1063 Fod og danner tre Caskader efter hinanden. I et lidet smukt Huus, paa Spidsen af en Klippe, overseer man dette frygtelig skjøne Skuespil fra øverst lige ned i Afgrunden, og seer tillige den deiligste Regnbue nesten gandske rund i den store Masse af Vandstøv dette Fald foraarsager. Deri Nerheden seer man ogsaa hvor Vandet har havt sit Fald forend Canalen blev gravet, og har danet deilige Grotter og førsteeninger. Veyen op ad var vel besværlig men meeget Peen og God. Men nu gik det den modreiste Vey nedad over Hals og Hovet som skeede i et Quarteerstid, for at see dette Skuespil i Sin fulde Glands maatte vi neede i Dalen over Floden, som skeede paa en Naturlig Broe af en stor Klippemasse, lidet farligt, hvorunder i den dybe Afgrund Floden brusede frygteligt, nu kom vi da igjenem Træer og Krat, Klippestumper og Steene paa Stædet hvor Skuespillet viste sig i sin fulde Størelse. Aftenen var den skjøneste jeg nogen tid har oplevet de sidste Straaler af den dalende Sol oplyste endnu den øverste Deel af Faldet og omstaaende Klipper og Bierge, ubeskriveligt bliver altid dette skiøne Syn, denne store Vandmasses første Fald i fleere skjøne Straaler er det høyeste, det nederste det mindste hvor det ruller over en mægtig Klippe, de skjøne med grønt bevoxede Klipper, med deres skjøne Farver og Form daner de deiligste Partier rundt omkring. Det bratte Fald foraarsager ogsaa bestandige Skyer af Vandstøv som ophøyer meeget dette skjøne Syn, som er det mest Majestätiske man nogensinde kan. Vandfaldet i Terni er et af det største i Europa, og er med det i Tivoli vidst to af de skjøneste i Verden. Henved Kl. 11 om Aftenen kom vi trætte, sultne og udmattede igien tilbage til Terni hvor et herligt Aftensmaaltid og især et godt Glas Viin igien hjalp os til fornyede Kræfter. Den 15 fra Terni over det hoye Bjerg af Apeninerne kaldet La Somme til Spoleto, som ligge i en nydelig Egn, og har en meeget skjøn Aquaduct der forenner to Bjerge med hinanden, et herligt Værk, i Nærheden findes mange Eremitager, om Eftermiddagen ved det skjøneste Vejr igjenem de deiligste Egne til Foligno, 1 Miil fra denne Stad findes et lidet velconservert antik romersk Tempel ey langt derfra laa en Mand, myrdet den forige Nat udstilt paa Landevejen og Quinder der bade for Sielemesse.

Folignio er en ret vakker og Folkerig lille Stad, har forskellige gothiske Monumenter. Den 16 derfra, og om Eftermiddagen til Peruggia. Paa halvvejen, ved St. Maria delli Angeli, en meeget stor og i god nyere Stül Kirke, isoleert, beliggende ved Landevejen, lod vi Vognen holde og gik op til det en Fjærdingvey derfra, paa en blomstrende Høy beliggende Assisi. Her besaae vi den saa berømte og sjælden skjøne Gothisk mauriske Domkirke, og Klosteret helliget St. Francisco, virkelig en Bygning at tage i Øjesyn, her seer man tvende Kirker, den ene lige over den anden, udført med al muelig Pragt, i en sjælden skjøn Gothisk Stiil, hvor intet er sparet, Malerierne ere meeget beskadigede, især i den øverste og største Kirke, den underste er synes mig skjønere. Klosterbygningen er af en Uhyre Størrelse og Omfang og synes at være bygget for Evigheden. Inde i Byen staaer, endnu meeget velholden, frontespicen af et Romersk Tempel med 6 Corintiske Seuler, som er benyttet til en Kirke, i Asissi findes endnu to andre smukke Gothiske Kirker, som dog for det meeste ere Moderniserede indvendig. Aldrig ere vi bleven meere overfalden at Tiggere netop her. Det syntes at heele Staden havde lagt sig efter den Profession. I Peruggia havde vi foretaget os at blive een Dag for deels at see Merkværdighederne, deels at se Pietro Perugginos Mesterværker, hvorom vi havde hørt saa meeget tale i Rom. Hr. Berger havde ogsaa der antaget den Meening at salig Pietro skulde være det største Lys i Malerkunsten. Hr. Docter Friedlaender, som havde dannet sin Konstsmag, i den Katholske Konstnersecte, og selv syntes halv Katholsk, var aldeeles overbevist derom, at Pietro ret havde truffet det, altsaa kan du forestille Dig med hvad for Iver de jade omkring og jeg bag efter, for at opsnuse alt hvad der maatte findes af deres Mester, i Grunden fik vi kun lidet at see af stor Betydenhed, det saakalde Cambio eller Børsen var det interessanteste. Værelset var gandske udmalet af Pietro, tillige med et lidet Capel, som begge vare decoreerte i en meeget god Smag, og Malerierne af de bedste, vel Conserverte. Peruggia er en temelig stor Stadt beliggende paa et temeligt høyt Bjerg, har nogle smukke Kirker af Middelalderen, forresten var det for os et kjedeligt Sted, især da vi maatte ligge en Dag over, uden at være beskjæftigede, formedelst mangel af Lejlighed, endelig fik vi os en liden Vogn med een Hest, og til vores Kufferter fik vores Veturin tvende store Fragtkarer, som gik Retur til Florenz, dette Tog saa moersomt ud, to store Fragtvogne med vores Kuffertter forud, og vi i en gandske liden Vogn med een Hest bag efter, saaledes at holde Vort Tog lige ind til Florenz. Det var da Søndag den 19 at vi forlode Peruggia, passeerte forbi den store og skjøne Landsøe Lago de Transimene, bekjendt fra Romernes Tid, denne Søe er meeget Skjøndt indfattet af høye Bierge paa hver Side, paa Modsatte Siden seer man det høye Bjerg Ronciglione, og længere borte Monte Pulciana berømt for den Exelente Viin der voxer i dens Ege. I Midten af Søen seer man tre deilige Øer, Jordbunden meeget frugtbar. For nogle Aar siden er blevet paa Napoleons Befaling en liden Flod indleedet i denne Søe, som forvoldt at den er steeget meeget, da dens Afløb ikke er tilstrækkelig, heele Strækninger af Agere og Viinplantager saae man her aldeles under Vand, ogsaa en liden Stad stod halv under Vand der i Nærheden.

Generel kommentar

Dette er et et udkast til et afsendt brev. Udkastet er skrevet af efter den trykte afskrift i Bramsen & Ragn Jensen, op. cit.

Arkivplacering
Håndskriftafdelingen, Det Kongelige Bibliotek, Add. 301-2 (IV-65)
Andre referencer

  • Henrik Bramsen & Hannemarie Ragn Jensen (ed.): ‘Eckersbergs brevkoncepter 1813-16’, in: Meddelelser fra Thorvaldsens Museum 1973, p. 118-122.

Emneord
Rejsebeskrivelser
Personer
Wilhelm Hopfgarten · J.H. Lund · Napoleon 1. · Vincenz Rössler · Bertel Thorvaldsen
Sidst opdateret 29.09.2016 Print