Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 8569 af 9977
Afsender Dato Modtager
Franziska Berg [+]

Afsendersted

Dresden

12.6.1841 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af digtet, men af Stephan, op. cit., hvorfra teksten er afskrevet.

Bertel Thorvaldsen [+]

Modtagersted

Dresden

Resumé

Kommentarerne til dette digt er under udarbejdelse.

Den Kranz für ihn zu all den Lorbeerkränzen,
Die schon in Fülle schmücken ihm das Haar;
Für seine Kunst gibt es nicht Ländergrenzen,
Der unsre ist er, bleibt er immerdar!
Drum soll, wohin ihn auch die Sterne leiten,
Ihn unser treues Lebehoch begleiten.

Hoch lebe Thorvaldsen!

Generel kommentar

Dette digt blev fremsagt som epilog efter Albert Lortzings komiske opera Zar und Zimmermann i Hoftheater i Dresden 12.6.1841, under Thorvaldsens ophold i byen. Ved sin entré i den kongelige loge blev Thorvaldsen mødt af “stormende Applaus”, jf. Thiele IV, p. 159.
Epilogen blev fremsagt af skuespilleren Franziska Berg, der var udklædt som skulpturens genius, og som rakte billedhuggeren en laurbærkrans.
Christine Stampe, som var tilstede under forestillingen, skriver om Thorvaldsens reaktion: ”...han, den kiære Gamle, var gierne krøbet i et Musehul, saa skamfuld var han over al den Ære.”, jf. Stampe, op. cit.


Teksten er her skrevet af efter Stephan, op. cit.

Andre referencer

  • Rigmor Stampe (ed.): Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen, København 1912, p. 122
  • Leipziger Zeitung, 1841, p. 2141, citeret i Bärbel Stephan: ‘Thorvaldsens Aufenthalt im Juni des Jahres 1841 in der sächsischen Haupt- und Residenzstadt Dresden und auf dem Landschloß Maxen’, in: Sonderdruck aus der Anzeiger des Germanischen Nationalmuseums 1994, p. 28 & note 21.
  • Hans Schulz & Adolf Weigel: Thorwaldsen in Dresden und Leipzig 1841, Leipzig 1916, p. 5, note 5.

Emneord
Digte til Thorvaldsen · Idolisering af Thorvaldsen · Thorvaldsens beskedenhed · Thorvaldsens hår
Sidst opdateret 12.09.2013 Print