No. 7575 af 10318
Afsender Dato Modtager
Bertel Thorvaldsen [+]

Afsendersted

Rom

19.5.1838 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Christian 8. [+]

Modtagersted

København

Resumé

Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.

[Translation]

Som Gjensvar paa Deres Kongelige Høiheds ærede Skrivelse er det mig behageligt at kunne tilmelde Dem, at jeg indretter Alt til min nu med Vished forestaaende Reise. En stor Deel af mine Sager er alt indpakket, jeg er dagelig endnu beskjæftiget dermed, og venter at vor Consul i Livorno er meddeelt de behørige Ordrer til at modtage Dem og bestride de derved forbundne Omkostninger, saaledes som jeg allrede i mit Brev til Conferentsraad Collin af 10de. Aprill: har udbedet mig.
Et Ildebefindende hvoraf jeg i Vinter blev angrebet, og som Lægen erklærer for et organiske Onde, forbyder mig at reise til Lands; da nu derimod min elskede Konges Naade har sørget for at jeg bequemt og behagelig med Skibet kune foretage min Hiemreise, saa haaber jeg, at ingen flere Hindringer skulle stille sig i Veien for mit Ønskes Opfyldelse, atter at hilse mit Fædreneland.
Idet jeg herved sætter Deres Kongelige Hoihed Akademiets høie Præses i Kundskab herom, beder jeg Dem tillige at nedlægge for Hans Majestæt min allerunderdanigste Tack for alle de Naadesbevisninger, hvormed Hans Kongelige Velvillie saa udmærket har beæret mig
formeldende Deres Høie Gemahlinde Prindsesse Christian min dybeste Respekt, forbliver jeg

 
Rom d. 19te. May 1838.
Deres Kongelige Hoiheds
underdanigste
Albert Thorvaldsen
Generel kommentar

Brevet er fremsendt fra Odense den 10.6.1838 af prins Christian Frederik, den senere Christian 8. til kong Frederik 6. På brevet ses påskriften:
Fra Etatsraad Thorvaldsen har jeg modtaget vedfølgende behagelige Skrivelse, der ikke lader nogen Tvivl tilbage om hans gode Hensigt til at benytte Fregatten til Hiemrejsen, hvilken Kongelige Naade han særdeles paaskiønner.

Arkivplacering
Kongehusarkivet. Kong Frederik 6. Breve fra prins Christian Frederik. Pakke 23.
Dokumentstatus Koncipist
Færdigt dokument af koncipist Ditlev Blunck
Emneord
Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1838 · Rejsen til Danmark, august-september 1838 · Thorvaldsens helbred
Sidst opdateret 13.05.2016 Print