Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 7476 af 10185
Afsender Dato Modtager
H.N. Clausen
Jonas Collin
Comitteen for Oprettelsen af Thorvaldsens Museum
Just Mathias Thiele [+]

Afsendersted

København

23.5.1838 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af den avis, hvor teksten blev trykt.

Omnes
Resumé

Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.

Se original

Thorvaldsens Testament og Museum.

I “Dansk Kunstblad, ” og i “Dagen” Nr. 117, læses følgende Bekjendtgjørelse: Thorvaldsens Museum.
— Siden vor sidste Bekjendtgjørelse af 23de Januar dette Aar er Subscriptionen til Museet forøget saaledes :

  fra Kjøbenhavn …
— Sjælland (udenfor Kjøbenhavn) …
— Fyen …
— Lolland …
— Jylland …
— Slesvig og Holsteen …
1508
200
5
500
17
90
Summa 2,320
Rbd.





Rbd.
 


Den til forrige Maaneds Udgang indkasserede og rente-bærende Sum var 32,200 Rbd. ; der staaer tilbage at opkræve, ifølge de indkomne Lister, omtrent 33,000 Rbd. — Grunden til at adskillige af dem, der have tegnet sig for Bidrag endnu ikke ere affordrede samme, ligger deri, at de Lister, paa hvilke deres Navne findes, ikke til Committeen ere indkomne. Vi maae derfor anmode de Herrer som maatte være i Besiddelse af saadanne paategnede Planer, snarest muligt at indsende dem til os. — Til den Efterretning, vi i samme Bekjendtgjørelse meddelte, at Hans Majestæt Kongen havde allernaadigst ladet Thorvaldsen gjennem Academiet for de skjønne Kunster tilkjendegive, at den Fregat, som i dette Foraar skulde udgaae til Middelhavet, kunde anløbe Livorno for at modtage de Sager som han maatte ønske at hidsende, — maae vi føie den for alle Thorvaldsens og Kunstens Venner høist behagelige Efterretning, at Hans Majestæt under 25 Marts sidstleden har rescriberet Kunstacademiets høie Præses, at Fregatten Rota i de første Dage af Mai skal afgaae til Middelhavet, og om muligt indtræffe i Livorno i Slutningen af Juni, for der at indtage de Arbeider af Thorvaldsen, hvilke ere bestemte til at hidsendes; samt at Fregatchefen allernaadigst er beordret til at modtage Thorvaldsen, hans Domestiker samt enkelte Personer, som han maatte ønske at medtage, ligesom ogsaa Chefen, hvis Thorvaldsen skulde ønske ikke at gaae directe til Danmark, men at landsættes i en eller anden Havn, som forbiseiles, er beordret at sørge for at saadant skeer. — I et Brev af 10de forrige Maaned fra Thorvaldsen til medundertegnede Collin har han hidsendt vidimeret Afskrift af det af ham i Aar, i Overensstemmelse med de romerske Love, oprettede og med syv Vidners Underskrift forsynede sidste Testament (udtrykkeligen kaldet Donatio mortis causa). — Ved denne Donation skjænker Thorvaldsen til Staden Kjøbenhavn alle de Kunstgjenstande, som han allerede har afsendt og findes i denne Stad, og de, som findes og ville findes hos ham, ham tilhørende, bestaaende af Malerier, Sculpturer, Tegninger, Basreliefs, Kobberstik og Lithographier, Medailler og andre lignende Ting, saavel antike som moderne, skaarne Stene, Paster, antike Guld- og Bronze-Arbeider, etrusciske Vaser, Terracotter, Bøger, ægyptiske og græske Oldsager, og hvilkesomhelst andre Gjenstande henhørende til Videnskaber og skjønne Kunster. Vilkaarene ved denne Donation ere: 1) Alle ovenfor anførte Gienstande skulle udgjøre et eneste og særskilt Museum, der skal bære Thorvaldsens Navn, og aldrig maa blandes med nogensomhelst anden Samling, og følgelig heller aldrig maa blive formindsket, adsplittet og forandret under noget Paaskud eller af nogen Aarsag. 2) Staden Kjøbenhavn besørger et passende og særskilt Locale for deri at danne Museet, hvilket Locale ogsaa maa frembyde al mulig Sikkerhed mod Ildsvaade. 3) De Statuer og Basreliefs, som ved Thorvaldsens Død maatte befindes ufuldendte, skulle paa hans Stervboes Bekostning fuldføres ved Hr. Professor Freund og ved Thorvaldsens Eleve Hr. Pietro Galli, hvorpaa disse saaledes fuldendte Arbeider skulle forenes med og indbefattes under dennes Donation, og under samme Forpligtigelse og Vilkaar. 4) Der kan bestemmes en moderat Adgangspriis, for dem som ønske at see Museet, undtagen for Kunstnere af ethvert Fag, da de skulle have fri Adgang. Det som derfor indkommer, henlægges til den Fond der behøves til at lønne en Opsynsmand, som udnævnes af Staden, til at bevare og holde Gjenstandene i Museet rene. — Testamentets øvrige Bestemmelse ere Museet uvedkommende, uden forsaavidt at deri tillige fastsættes: at dersom det Tilfælde skulde indtræffe, at ingen Descendent af Thorvaldsen mere var til, da skal Renten af den hele efter ham nedarvede Capital anvendes til Fordeel for det af ham, som meldt, oprettede Museum i Kjøbenhavn, for at denne Indtægt kan anvendes til Bestillinger hos danske Kunstnere, for at befordre de skjønne Kunster i Danmark; hvorhos han har indskjærpet den Bestemmelse, at Capitalen skal bestandigen staae urokkelig, og at den ikke, af nogensomhelst Aarsag eller Grund eller under noget Paaskud, nogensinde maa formindskes eller borttages. —

Kjøbenhavn, den 3die Mai 1838. —
Collin. H. N. Clausen. J. Thiele.

Generel kommentar

Dette er en trykt tekst, som blev udgivet i Materialier, 23.5.1838.


Som det fremgår, blev teksten først publiceret i Dansk Kunstblad, 3. Bd., nr. 14, 16.5.1838, hvor kommentarerne til teksten kan ses.

Arkivplacering
Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1838, Materialier 23.5
Emneord
Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1838 · Thorvaldsens Museum, oprettelsen af · Thorvaldsens testamenter
Personer
Frederik 6. · Hermann Ernst Freund · Pietro Galli · Bertel Thorvaldsen
Sidst opdateret 19.05.2018 Print