Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 4438 af 10237
Afsender Dato Modtager
Redaktørerne ved Kjøbenhavnsposten
Friedrich von Raumer [+]

Afsendersted

København

22.2.1828 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af dokumentet.

Omnes
Resumé

Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.

Se original

Raumers Mening om Thorvaldsen og Canova.

I sine “Fragmenter af Breve, skrevne paa en Reise i Tydskland, Schweits og Italien, i Aarene 1816 og 17,” indførte i Dresdner Morgenzeitung, Januar 1828, meddeler Fr. v. Raumer, i et Brev fra Rom, følgende Bemærkninger om vor Thorvaldsen og den paa den Tid endnu levende Canova:

„‒ ‒ Blandt de nyere Kunstnere ere Berlineren Schadow og Tyroleren Eberhard meget roesvardige; men i Spidsen staae dog Thorvaldsen og Canova. Og ihenseende til disse to Mænd forbittre Folk sig Dom og Nydelse i falsk Partisyge. Thorvaldsen er en høist simpel og høist dygtig Mand. Han staaer i Aandsdybde og egentlig Poesie sikkerlig over Canova; men hvorfor forgude eller forgifte? Det gjøre ogsaa kun de smaae Klaffertunger: Rauch, denne vakkre Kunstner og Thorvaldsens bedste Ven, sagde derimod til mig i Peterskirken (i det han ikke fordølgede Canovas Feil): “Den, der har modelleret denne Pave og denne Løve, er og bliver en stor Mand.” Meest bliver Canova overtruffen ihenseende til Basreliefs, og hans Helte ere ikke saameget blødagtige, som, efter fransk-tragisk Skole, overdrevne og karrikaturmæssige, for, paa en just ikke dertil tjenlig Maade, at bevise den Kraft, som man betvivler hos ham. Hans Værksted er en lille Verden af Kunstværker, hvorimod Thorvaldsens ikke imponerer ved Mængden, men ved reen Fortræffelighed. En Hebe, en Venus og tre Gratier, der staae i Canovas Værksted, ere ikke uden Fortjeneste; og hvis han, liig Mikel Angelo, havde gjort sig den Spas at nedgrave dem og grave dem op igjen, saa vilde man maaskee have opløftet et forfærdeligt Skrig over deres Fortræffelighed, og antaget dem for Antiker. Men at han lod tvende Brydere og Perseus satte paa Vatikanet er en Daarskab, der overhaands pirrer Kritiken. Ikke som om ei der stode hundrede slettere Statuer, men fordi han er den eneste Nyere, der har stillet sig der, og fordi Perseus’s Stilling altfor bestemt erindrer om den belvederiske Apol. Ja, Stillingen kunde man kalde bedre, fordi den er fuldstændig, klar, og Apollo derimod sikkert var anderledes og er bleven eenfoldigt restaureret. Men ellers forholder Apollo sig til Perseus, som en Gud til en velvoxen Lieutenant, der kaster sig i Gevandttet og lader sig modellere. Bedre ere Fægterne, og skjønnest hans qvindelige Figurer. Men dermed er slet ikke sagt, at Thorvaldsen ikke kan arbeide fiint og blødt; en Adonis for Prindsen af Baiern kunde ikke være skjønnere og mildere.” ‒

Generel kommentar

Denne tekst udkom i Kjøbenhavns-Posten 22.2.1828, 2. årgang, no. 16.

Arkivplacering
Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1828, Kjøbenhavns-Posten 22.2.
Personer
Antonio Canova · Ludwig 1. · Bertel Thorvaldsen
Værker
Sidst opdateret 10.01.2018 Print