Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 9622 af 10185
Afsender Dato Modtager
J.P.E. Hartmann
Henrik Hertz [+]

Afsendersted

København

24.5.1844 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af dokumentet.

Omnes
Resumé

Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.

Se original

  CANTATE
ved
den nye Studenterforenings
Mindefest
for
Thorvaldsen
d. 24de Mai 1844.

–––––––––
Ordene af H. Hertz; Musiken af Hartmann.
–––––––––
Berlingske Bogtrykkeri.

Chor.
Der drog et Bud gjennem Landet,
Et Suk med Vindene foer hen;
Fra Østresalt det klang, og end
Ved Vesterhav fra Flyvesandet.
Og over fjerne Lande lød
Den samme Klage: Thorvaldsen er død!

Sang med Chor.
Saa fattig var ei nogen Vraa,
Og Ingen saa forladt,
At dette Bud ei skulde naae
Ham smerteligt og brat.
I Bondens Hytte, Fyrstens Borg,
Ved Strandens Fiskernet,
Enhver fik Part i denne Sorg,
Og har vort Tab begrædt.
Thi over Alle stod han her,
Kun Døden, Alles Lod,
Har atter bragt ham Alle nær,
Og Alle traf dens Braad.
Derfor man strømmed’ til hans Grav
Fra Hytte som fra Borg,
Og Rig og Fattig, Høi og Lav
Sig nærmed’ med sin Sorg.

Qvintet med Chor.
Som fra en Menighed i een og samme Kirke
Fra Alles Læber foer
Høitideligt et Chor:
En mægtig Aand har nu hørt op at virke.

Recitativ.
Strophe
En mægtig Aand! Thi Magten blev ham givet,
Den aandelige Magt,
Der kalder Skikkelser til Livet,
Hvor med det Skjønne Høihed er i Pagt.
Mod tvende Verdener han strakte
Sin hvileløse Skaberhaand;
Fra Hellas’ Gudeverden bragte
Hans Marmor det Forsvundnes Aand.
Han greb af den forgængelige Verden
Dens uforgængelige Sjæl;
Dens Skjønhed i dens Liv og Færden
Han løste fra den faldne Capitæl.

Antistrophe
Dog, mens han mellem ædle Rester triner,
Han standser med det tankefulde Blik,
Og dvæler henrykt ved det Lys, der gik
Med Seier frem fra Latiums Ruiner.
Blandt sjunkne Templer gjenlød Orgeltoner,
Et Hosiana fra Rotunden klang!
Da greb han Meislen — under Psalmesang
Han formede med Andagt sin Forsoner.

Chor.
Nu er den store Mester død,
Hans Haand er kold og stiv.
En uhørt Klage rundtom lød,
Saa uhørt som hans Liv.
Hiint Chor af Muser, han har skabt,
Fra Marmoret sig vandt,
Og tolked’ os hvad vi har tabt,
Og hvad med ham forsvandt.

Men fra det Tempel, hvor hans Lig
Med Taarer blev sat ned,
En Engleskare hæved’ sig,
Og sang om salig Fred.
Og Christus bredte Armen ud —
Et Hosiana lød:
Gak ind, o Mester, til Din Gud!
Stat op til Liv fra Død!

Generel kommentar

Denne kantate er trykt, og blev sunget i Studenterforeningen ved mindefesten for Thorvaldsen, som fandt sted 24.5.1844.

Arkivplacering
M18,63 (Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1844)
Emneord
Digte til Thorvaldsen · Idolisering af Thorvaldsen · Thorvaldsens død
Personer
Bertel Thorvaldsen
Sidst opdateret 06.12.2018 Print