3.12.1819

Sender

Hermann Ernst Freund

Sender’s Location

Rom

Recipient

Bertel Thorvaldsen

Recipient’s Location

København

Information on recipient

Udskrift: Germania Til / S: T: Herr Professor A: Thorvaldsen / Ridder af Dannebrogen & c: & c: / Charlottenborgs Slott / Copenhagen / per Hamburgo /
Tilskrift: S: T: Herr Professor A Thorvaldsen / Ridder af Dannebrog & c: & c:

Dating based on

Dateringen fremgår af brevet.

Abstract

Freund tells Thorvaldsen about the progress of work in the workshop in Rome. He mentions the works that are being carved or cast and the assistants who are doing it. Together with Tenerani, he has tried in vain to get the rest of the payment for the finished statue of Jelizaveta Aleksejevna Osterman-Tolstaja, so it remains in the workshop. Freund mentions Tenerani’s diligence and hard work and sends greetings from Rome, also from Brøndsted, who is going to write to Thorvaldsen about the casts of the Aegina Marbles and of Thorvaldsen’s own works for the Academy of Fine Arts in Copenhagen. In conclusion, he mentions that Prince Christian (8.) Frederik is coming to Rome in two weeks.

Document

Rom 3 Decbr 1819

Gode Thorvaldsen!

Af Professor Lunds BrevI seer jeg, at De har modtagen bege BreveII, som jeg har seendet Dem til Kjøbenhavn

BartIII har given mig Tegningen af GratierneIV, og denne bliver urørt ligende til De kommer til Rom
Gaete BaboneV har endet med TanjernVI MerkurenVII i Dag, og meget got har han skilt sig ved den. Marmoren til denne Figur er næsten aldeles fri for Pletter, saaledes som HørdedrengenVIII i Marmor er det. Gaete Babon arbeider nu paa HebeIX som stod i Værkstædet ved MarsX.

GaeteXI er kommen tilbage fra Carara han arbeider siden den 1te Novbr paa et Stykke af Frisen, Alexander og hans VounXII. Dette Stykke af Frisen skrev jeg Dem sist, at MonteXIII havde begynt paa men denne arbeidede kun en paar Dage da han blev borte formedelst upasselighed, og da saa Gaete kom gik han i Montes Sted.

Ligeledes kom et ung Mennesk af Benem[e]XIV Familie med Gaete fra Carara, denne arbeider siden den 1te Nov[br] paa H[ert]ugensXV Byste. Teneranis BroderXVI kom ogsaa med fra Carara han arbeider ikke i Værkstædet han tegner for at komme lid i gang.

Beneme den ældreXVII har daggeligen arbeidet i Værkstedet, siden [jeg] skrev sist, paa VenusXVIII Figuren.

ErkuloXIX har siden den 19 Octobr arbeidet paa et Basriljev Christus og ApostleneXX. Han endte ikke ganske KariatidenXXI saaledes som han begyndte og hele Tiden vedblev, formedels, at denne MandXXII som har det nævnte Basriljev i Commision Ønskede dets fulendelse.

TakkeXXIII arbeider siden den 19 Octobr paa det MonumentXXIV vorpaa der er den svævende Figur.

KesselsXXV arbeider siden den 1te Novbr paa GannimedXXVI.

Ungarn SteffanXXVII har siden den 11 Octobr arbeidet pa[a] det Stykke af Frisen vorpaa der er FaareneXXVIII, disse har han endet, ogsaa udfører han nogle ziraterXXIX paa det Stykke af Frisen som Tenerani nu fulender.

KalliXXX d: E: Neapolitaner har begyndt paa MetternigsXXXI Byste[.] MoljaXXXII har skrantet en lang Tid efter sin feber nu arbeider han i Værkstædet paa en af Deres BysterXXXIII.

Mich: AngeloXXXIV har arbeidet paa det Stykke af FrisenXXXV som han begynte paa den 28 Augst, til den 19 Octobr siden denne Tid har han ikke arbeidet i Verkstedet han bragte det Stykke af Frisen til savning og nu ender Gaete det med Tanjern imedens Alexander og hans firspanXXXVI bliver savet af Marmorblokken.

AntonioXXXVII har endet den 23de Novbr Formen af Osterman’s FigurXXXVIII og arbeider nu paa Afstøbningen jemme om en paar Dage har han loft at begynde paa Formen af GraztierneXXXIX.

Jeg har været med Tenerani hos SchulteiisXL for at ContraktenXLI fra hans Side kunde blive opfyldet siden der fra Deres Side ikke mangler noget mere og at MarmorFiguren af Osterman’s kunde blive afleveret: Men han vilde ikke indelade sig paa Noget føren han havde Svar fra General OstermannXLII i Petersborg paa et Brev som han vilde sende ham. Marmorfiguren af Ostermans bliver alsaa intil vider i Deres Eie og staaende i Værkstædet.

Tenerani har dageligen arbeidet i Værkstædet siden mit siste BrevXLIII afgik, og meget flitig har han arbeidet paa det Stykke af FrisenXLIV som han begynte paa den 5te Octobr ligeledes paa det StykkeXLV som Steffan blot [xxxx]XLVI endte fulender nu Tenerani.

Tenerani har modtagenXLVII af mig imod Bevis [xxx]XLVIII siste ateXLIX Maneder den 16de Octobr. 18 scud 34 B. den 23de Octobe[r] 38 scudi 9 B:, den 30 October, 47 scudi 74 B den 6te Novbr 68 scudi 23 B den 13 Novbr 53 scudi 53 B: den 20 Novbr 54 scudi 46 B. og den 27 Novbr 73 scudi 35 B.

Dete Gode Thorvaldsen er det vigtigste jeg kan Meddele Dem for denne Gang, kun vil jeg tilføie at alting gaae[r] ordentlig og rolig i Værkstedet og der er ikke forrefalden [Noget] som i m[i]nste maade kunde formere den Bekymring som De alligevel bærer for Deres Verksted.

Deres Velvillige
H.E. Freund.

[Tilføjet i margen på brevets andet led:]
Mange Hilsen af Tenerani, ButisL KochLI og mang[e] flere som erindre Dem med saa megen Varme. Professor BrønstedtLII skriver Dem med næste Post og vil da meddele Dem om Afstøbninger af de Æginetiske FigureLIII og Afstøbningen af Deres +

[Fortsat i margen på næste side:]
+ Arbeider for Akademiet i KjøbenhvnLIV. At Prins ChristianLV af Dannemark kommer her om 14 Dage det er vel Dem allere[de] bekient.

Oversættelse af dokument

Rome, December 3rd 1819

Kind Thorvaldsen!

From professor Lund’s letter, I see that you have received both letters, which I have sent to you to Copenhagen.

Bart has given me the drawing of the Graces and it will be waiting for you untouched until you come to Rome.
Gaete Babone has finished the Mercury with toothed iron today, and he has done very well. The marble for this figure is almost completely without spots, just as the herd boy in marble is. Gaete Babon is now working at Hebe which was in the workshop near Mars.

Gaete has returned from Carrara since the 1st of November he has been working at a part of the frieze, Alexander and his Carriage. I wrote to you last time that Monte had begun on this part of the frieze, but he only worked for a couple of days as he stayed away because of indisposition, and when Gaete came he took the place of Monte.

A young person from the Benem[e] family also came with Gaete from Carrara, he has been working at the count’s bust since the first of November. Tenerani’s brother came from Carrara as well, he does not work in the workshop, he is drawing to get started.

Beneme the elder has been working daily in the workshop at the Venus figure since I last wrote.

Erkulo has since October 19th been working at a bas-relief Christ and the Apostles. He did not quite finish the Caryatid which he started on and continued all the time because the person who has commissioned the mentioned bas-relief wished it to be finished.

Since October 19th Takke works at the monument on which is a hovering figure.

Kessels works since November 1st at Ganymede.

Hungarian Steffan has since October 11th been working at the part of the frieze on which the sheep are, he has finished these, and he also makes some ornamentations on the part of the frieze which Tenerani is now finishing.

Kalli the elder Neapolitan has begun Metternich’s bust. Molja has been ailing for a long time after his fever now he works in the workshop at one of your busts.

Mich: Angelo has been working at the part of the frieze which he started on August 28th to October 19th since then he has not worked in the workshop he brought that part of the frieze to sawing and now Gaete will finish it with toothed iron while Alexander and his four-in-hand is sawed from the block of marble.

The 23rd of November Antonio has finished the mould of Osterman’s figure and is now working at the cast at home, in a couple of days he will have time to begin the mould of the Graces.

I have been with Tenerani at Schulteiis’ so that the contract on his part could be fulfilled since nothing is missing on your part and the marble figure of Osterman’s could be delivered: but he would not embark on anything until he had an answer from general Osterman in St. Petersburg to a letter which he would send him. So, Osterman’s marble figure remains for the present in your possession and in the workshop.

Tenerani has worked daily in the workshop since my last letter was sent and he has worked very diligently at the part of the frieze which he began October 5th as well as on the part which Steffan only [xxxx] finished Tenerani now completes.

In return for a receipt Tenerani has from me received [xxx] the last months October 16th 18 scudi 34 B [baiocchi], October 23rd 38 scudi 9 B: October 30th 47 scudi 74 B November 6th 68 scudi 23 B November 13th 53 scudi 53 B: November 20th 54 scudi 46 B and November 27th 73 scudi 35 B.

This, kind Thorvaldsen, are the most important items I can inform you of this time, I will only add that all is quiet and well in the workshop and nothing has happened which in the least could give rise to the anxiety you nevertheless have for your workshop.

Your obliging,
H.E. Freund.

[added in the margin of the letter’s other direction:]
Many regards from Tenerani, Butis Koch and many others who remember you with great warmth. Professor Brøndstedt will write to you by next letter and he will then inform you about casts of the Aeginetan marbles and the casting of your+

[continued in the margin on the next page:]
+works for the Academy in Copenhagen. I suppose you already know that Prince Christian of Denmark will come here in a fortnight.

[Translated by Karen Husum]

General Comment

Baggrunden for forhåndenværende brev er, at Freund og Tenerani bestyrede Thorvaldsens værksted, mens han var bortrejst 14.7.1819 – 16.12.1820. De orienterede ham i breve løbende om arbejdets gang, og dette brev beretter således i detaljer om hvilke medarbejdere, som er beskæftiget med hvilke værker. Dette fremgår også af værkstedsregnskabet for denne periode, se artiklen herom. Se endvidere også artiklen om Thorvaldsens værkstedspraksis og listen over Thorvaldsens assistenter.

Archival Reference

m6 1819, nr. 53

Thiele

Indirekte omtalt hos Thiele III, p. 39.

Subjects

Persons

Works

A29 Gratierne og Amor, 1817-1819, inv.nr. A29
A5 Merkur som Argusdræber, 1818, inv.nr. A5
A177 Hyrdedreng, 1817, inv.nr. A177
A37 Hebe, 1806, inv.nr. A37
A7 Mars og Amor, 1810, inv.nr. A7
A503 Alexander den Stores indtog i Babylon, 1812, inv.nr. A503
A204 Christian Carl Friedrich August, 1819, inv.nr. A204
A203 Christian Carl Friedrich August, 1819, inv.nr. A203
A12 Venus med æblet, 1813-1816, inv.nr. A12
A565 Kristus overdrager nøglerne til Sankt Peter, 1818, inv.nr. A565
A55 Karyatide, 1813, inv.nr. A55
A56 Karyatide, 1813, inv.nr. A56
A624 Gravmæle over Stanislaus Chaudoirs hustru, 1818, inv.nr. A624
A42 Ganymedes skænker i skålen, 1816, inv.nr. A42
A235 Clemens Metternich, 1819, inv.nr. A235
A234 Clemens Metternich, 1819, inv.nr. A234
A300 François Gabriel de Bray, 1818-1819, inv.nr. A300
A167 Jelizaveta Aleksejevna Osterman-Tolstaja, 1815, inv.nr. A167
A166 Jelizaveta Aleksejevna Osterman-Tolstaja, 1863, inv.nr. A166

Commentaries

  1. Den danske maler J.L. Lund, som Thorvaldsen rejste til Danmark med 14.7.1819. Det omtalte brev fra ham kendes p.t. ikke.

  2. Disse to breve kendes p.t. ikke.

  3. Det er p.t. uafklaret hvem Freund taler om. “Bart” henviser formodentlig til en Bartolomeo, muligvis kunstneren og kobberstikkeren Pinelli.

  4. Der må her være tale om Gratierne og Amor, jf. A29, som stod færdigmodelleret i april 1819. Den omtalte tegning må derfor være en tegning efter skulpturen, som på daværende tidspunkt stod klar til at blive hugget, hvilket den blev fra 1820, jf. værkstedsregnskabet.

    Der kunne her være tale om en tegning, som skulle fungere som forlæg for en reproduktion, jf. referenceartiklen Samtidige reproduktioner af Thorvaldsens værker. I Thorvaldsens Museums samling findes følgende tegninger af værket, som alle var forlæg for senere stik: D133, D66 og D195.

  5. Den italienske stenhugger og Thorvaldsens værkstedsmedarbejder Angelo Babboni, se artiklen om Thorvaldsens assistenter.

  6. Dvs. et tandjern (it. gradina), som er et fladt jernværktøj med tænder, der bruges til den sidste del af den grove hugning af marmorblokken, oftest udført af en stenhugger. Efter tandjernet er anvendt, kan billedhuggeren forme figurens mere bløde og fine dele. Se artiklen om Thorvaldsens værkstedspraksis og Ordbog over fagudtryk i Thorvaldsens værksted.

  7. Merkur som Argusdræber, jf. A5. Arbejdet er dokumenteret i dette regnskab fra Thorvaldsens værksted.

  8. Hyrdedreng, jf. A177.

  9. Hebe, jf. A37. Arbejdet er dokumenteret i dette regnskab fra Thorvaldsens værksted.

  10. Mars, jf. A7.

  11. Gaeti var stenhugger og medarbejder i Thorvaldsens værksted.

  12. Alexander den Stores indtog i Babylon, jf. A503. Arbejdet er dokumenteret i dette regnskab fra Thorvaldsens værksted, hvor frise-stykket kaldes “Carro d’Alessandro”.

  13. Den italienske billedhugger og Thorvaldsens værkstedsmedarbejder Carlo Monti.

  14. Formodentlig den italienske billedhugger Francesco Bienaimé. Hans fødselsdato kendes desværre ikke, men da han er nevø til Luigi Bienaimé, er det muligt, at han er yngre end denne, hvilket kunne forklare at Freund beskriver ham som “et ung Mennesk af Benem[e] Familie”. Tenerani skriver endvidere i sit brev af 16.1.1820, at Bienaimés nevø er kommet.

  15. Her må menes Thorvaldsen buste af Christian Carl Friedrich August, hertug af Augustenborg og Holsten, jf. A203 og marmorudgaven A204. Af Thorvaldsens værkstedsregnskab fremgår det, at en Bienaimé i den nævnte periode arbejdede på en “Duca d Holestein (Busto)”. Teneranis brev af 16.1.1820 bekræfter det endvidere.

  16. Den italienske billedhugger Giuseppe Tenerani, bror til Thorvaldsens elev Pietro Tenerani. Begge arbejdede i Thorvaldsens værksted.

  17. Formodentlig den italienske billedhugger og Thorvaldsens værkstedsmedarbejder Luigi Bienaimé. Hans ældre bror Pietro Antonio Bienaimé arbejdede også i Thorvaldsens værksted, men kom først til i 1824, så vidt vides p.t.

  18. Venus med æblet, jf. A12. Arbejdet er dokumenteret i dette regnskab fra Thorvaldsens værksted.

  19. Den italienske billedhugger og Thorvaldsens værkstedsmedarbejder Ercole Bogazzi.

  20. Relieffet Kristus overdrager nøglerne til Sankt Peter, jf. A565. Arbejdet er dokumenteret i dette regnskab fra Thorvaldsens værksted. Der kunne dog også være tale om relieffet Kristus i Emmaus, jf. A562, men da regnskabet benævner værket “Apostoli”, forekommer det mere sandsynligt at motivet er en større gruppe apostle som i det førstnævnte relief.

  21. En af de to karyatider, jf. A55 og A56. Arbejdet er dokumenteret i Thorvaldsens værkstedsregnskab under Cariatide 1, da det kun er her Ercole Bogazzi optræder. I regnskabet for Cariatide 2 optræder Ferdinand Pettrich og Bernardo Tacca.

  22. Dvs. Ferdinand 3., som i 1818 bestilte det føromtalte relief Kristus overdrager nøglerne til Sankt Peter, jf. A565.

  23. Den italienske billedhugger og Thorvaldsens værkstedsmedarbejder Bernardo Tacca.

  24. Gravmæle over Stanislaus Chaudoirs hustru, jf. A624. Arbejdet er dokumenteret i dette regnskab fra Thorvaldsens værksted, hvor relieffet kaldes “Anima e Genio”. Det kaldes også “Anima beata”, jf. Teneranis brev af 16.1.1820 og denne liste.

  25. Den belgiske billedhugger og Thorvaldsens værkstedsmedarbejder Mathieu Kessels.

  26. Af værkstedsregnskabet fremgår det, at Kessels i 1819 arbejdede på en “Ganimede che mesce il Nettare”, dvs. et eksemplar af Ganymedes skænker i skålen, jf. A42.

  27. Steffan må være den ungarske billedhugger og Thorvaldsens værkstedsmedarbejder István (Stefan) Ferenczy.

  28. Et stykke af Alexanderfrisen, jf. A503. Da Freund skriver, at det drejer sig om “det Stykke af Frisen vorpaa der er Faarene”, og værkstedsregnskabet endvidere dokumenterer, at Ferenczy i 1819 arbejdede på “Mura di Babilonia” og udførte “lavora alle Pecore”, må der være tale om følgende stykke, som både viser muren og fårene:

    Alexander den Stores indtog i Babylon

  29. Dvs. udsmykninger, ornamentering, jf. Ordbog over det Danske Sprog. Det er ud fra brevets oplysninger ikke muligt med sikkerhed at sige, hvilket stykke af Alexanderfrisen, der er tale om.

  30. Den italienske billedhuggerelev og Thorvaldsens værkstedsmedarbejder Antonio Calí, som var fra Napoli og den ældre (“d: E: Neapolitaner”) i forhold til sin lillebror Gennaro Calí.

  31. Clemens Metternich, jf. A235. Metternich buste lader til at være blevet hugget i to marmoreksemplarer. Arbejdet med hugningen af det første eksemplar er dokumenteret i dette regnskab, hvor Calí dog ikke optræder. Freunds omtale her kan derfor muligvis dreje sig om hugningen af et andet eksemplar, jf. Thorvaldsen-kronologien.

  32. Formodentlig den italienske billedhugger og Thorvaldsens værkstedsmedarbejder Lorenzo Moglia eller dennes søn Luigi Moglia, som dog først kom til i værkstedet i 1819.

  33. Det drejer sig formodentlig om et portræt af François Gabriel de Bray, jf. A300, som en Moglia ifølge værkstedsregnskabet arbejdede på i december 1819.

    Dog kunne det også være et portræt af Christina Alexandra Egypta Bonaparte, da det af værkstedsregnskabet også fremgår, at Moglia i 1819 også arbejdede på en “Contessa di Possè (Busto)”, muligvis A726, jf. A635, se hendes biografi.

  34. Den italienske billed- eller stenhugger og Thorvaldsens værkstedsmedarbejder Michelangelo.

  35. Det drejer sig om et stykke af Alexander den Stores indtog i Babylon, jf. A503.

    Af værkstedsregnskabet fremgår det, at Michelangelo i denne periode arbejdede på ét stykke af frisen, nemlig “Dono di Cavalli”, og at Gaeti arbejder på samme stykke fra december 1819, akkurat som beskrevet af Freund. Dette stykke optræder i oktober 1819 også i det særskilte regnskab for arbejdet med at save stykket af marmorblokken (it. segature).

    Der må derfor være tale om et stykke fra denne del af frisen:

    Alexander den Stores indtog i Babylon

  36. Der er tale om et stykke af Alexander den Stores indtog i Babylon, jf. A503, se regnskabet for “Carro d’Alessandro”.

    Alexander den Stores indtog i Babylon

    Dette stykke optræder i december 1819 også i det særskilte regnskab for arbejdet med at save det af marmorblokken (it. segature).

  37. Gipseren Antonio, formentlig identisk med Antonio Ceci.

  38. En gipsform til afstøbning af portrætstatuen Jelizaveta Aleksejevna Osterman-Tolstaja, jf. A167. Selve marmorhugningen er dokumenteret i dette regnskab. Gipsarbejdet findes som regel i et særskilt regnskab, men er p.t. ikke identificeret for denne statue.

  39. Der må her være tale om en afstøbning af Gratierne og Amor, jf. A29. Selve marmorhugningen er dokumenteret i dette regnskab. Gipsarbejdet findes som regel i et særskilt regnskab, men er p.t. ikke identificeret for denne statue.

  40. Bankieren Mariano Schultheiss, som Thorvaldsen undertiden benyttede til sine bankforretninger.

  41. Der er her tale om det føromtalte portræt af den russiske grevinde Jelizaveta Aleksejevna Osterman-Tolstaja, som i dag er på Thorvaldsens Museum i marmorversionen, A166. Kontrakten kendes desværre ikke, men Freund og Tenerani opsøgte bankieren Schultheiss for at få den resterende betaling for skulpturen, da den nu stod færdighugget i marmor. De kunne imidlertid ikke få pengene udbetalt, hvorfor den danske gesandt P.O. Brøndsted senere gik ind i sagen, jf. brev af 25.12.1819.

  42. Jelizaveta Aleksejevna Osterman-Tolstaja bestilte sin egen portrætstatue hos Thorvaldsen, men da der her tales om en general Osterman, må der være tale om et familiemedlem eller en ægtemand, der p.t. ikke er nærmere identificeret.

  43. Dette brev kendes p.t. ikke.

  44. Det omtalte stykke af Alexanderfrisen er p.t. ikke identificeret.

  45. Muligvis det føromtalte stykke med fårene, som Ferenczy arbejdede på i 1819:

    Alexander den Stores indtog i Babylon

  46. Papiret er her revet i stykker.

  47. Betalingen til Tenerani på i alt 353 scudi og 47 baiocchi er ikke dokumenteret i værkstedsregnskaberne, men da beløbet er så stort og falder ugentligt på lørdage, er der sandsynligvis tale om penge, som Freund udbetalte til Tenerani for at denne kunne betale værkstedsmedarbejderne, som fik løn ugentlig om lørdagen.

  48. Papiret er her revet i stykker.

  49. Muligvis en forkortelse af “afledte”, dvs. de sidste måneder.

  50. Buti-familien, som Thorvaldsen lejede sit hus af, jf. artiklen om Casa Buti.

  51. Jørgen Koch, som dette tidspunkt boede i Casa Buti sammen med bl.a. Freund, se artiklen om Thorvaldsens bofæller i Casa Buti.

  52. Den danske arkæolog og hofagent i Rom P.O. Brøndsted, som i brev af 2.10.1819 omtaler ægineterne.

  53. Gipsafstøbninger af de af Thorvaldsen restaurerede gavlskulpturer fra Aphaia-templet på Ægina, de såkaldte Ægineter, jf. artiklen Restaurering af Ægineterne.

  54. Kunstakademiet i København ønskede en række af Thorvaldsens værker i gipsafstøbning, se artiklen om Bestillingen til Kunstakademiet.

  55. Prins Christian Frederik, den senere Christian 8., som ankom til Rom 23.12.1819.

Last updated 08.01.2018