Poul Scheel
København
Bertel Thorvaldsen
Rom
Dateringen fremgår af brevet. Dog er det sidste ciffer i datoen rettet, hvorved det er blevet svært tydbart. Derfor kan der muligvis være tale om den 25.5.1801.
Scheel thanks Thorvaldsen for having accepted his assignment. He further specifies his order for the bust of Mathias Saxtorph, A899, and forwards a print with a portrait of Saxtorph to be used as a model, deploring that he has not been able to find a sample of a medallion, cf. A903, made by Thorvaldsen. Scheel reports that he has told Wulffen in Leghorn to advance Thorvaldsen money to buy marble for the bust. Scheel mentions the remarkable 2nd of April 1801 (the Battle of Copenhagen), which he witnessed, but he assumes that other friends have already told Thorvaldsen about it. He proposes to Thorvaldsen to enter a competition for a monument which is to be raised to the fallen sailors. Finally, he asks Thorvaldsen not to send the bust until the war between Denmark and England has ended.
| Wehrtester Freund | Kopenh. d. 20 [25?] Mai 1801. |
Für die Erfüllung meiner AufträgeI sage ich Ihnen u Herren ZoegaII vielen Dank. Es freute mich nicht wenig wie Prof. MünterIII mir Ihren BriefIV u Nachricht von Ihrem beiderseitigen Wohlseyn brachte. – Dieser mein kleiner Brief soll Ihnen nur wegen Saxtorphs Buste Bescheid sagen. Sie wissen wie langsam es mit Subscriptionen geht; um nun also nicht hiedurch die Zeit zu verlieren, haben Prof. SaxtorphV u ich beschlossen die Büste seines Vaters eine weile auf unsre Kosten machenVI zu lassen. – Ich übersende Ihnen einen KupferstichVII, der hoffentlich hinreichen wird um den Marmor im Groben danach auszuhauen. Vollenden müssen Sie es in Kopenhagen, wo Sie das MedaillonVIII oder die Form dazu unter Ihren Sachen aufsuchen müssen. Den einzigen Abguss den die Etatsräthin SaxtorphIX besass, ist beim Einpacken zerbrochen, wie sie von Kopenhagen nach Slagelse umzog, u ich konte kein andres auftreiben. Ich habe unsren Freund u Landsmann Herren WulfenX in Livorno gebethen Ihnen 50 ScudiXI, und im Fall es nöthig seyn sollte noch mehr zum Ankauf des Marmors zur Büste u zum Piedestal zu übersenden. Sollte der selbe keine Gelegenheit haben, so bitten Sie Zoega Ihnen auf eine kurze Zeit mit seinem Gelde oder Credite auszuhelfen, indem ich in diesem Fall Geld durch einen Wechsel übermachen werde. Bitten Sie Zoega es nicht zu versäumen, wenn er bei Antiquaren Italiänische Schriften über Pest und Transfusion des BlutsXII für mich kaufen kan.
Der merkvürdige 2te AprilXIII ist schon so lange verflossen, dass Ihre u Zoegas Freunde die eben so gut wie ich Augenzeugen waren, Ihnen alles geschrieben haben werden, was ich Ihnen darüber schreiben könnte, wenn ich Zelt u Platz dazu in diesem Billette hätte. Dass das Raubgesindel von Engelländern unsre westindischen Inseln weggenomen haben wissen Sie auch wohl schon. – Man will hier unsren braven Seeleuten die am 2ten April fielen ein Monument errichten: wenn Sie durch Ihren Meissel zur Verewigung unsrer Helden etwas beitragen wollen, so melden Sie Ihre Ideen bald u schicken SieXIV allenfalls eine kleine Zeichnung Ihres Entwurffs an MüntherXV. Sollten Sie in Rom keinen guten Cararischen Marmor haben, so wird, nach der Ueberzeugung die ich von seinem Patriotismus habe, Herr Wulfen von LivornoXVI aus Ihnen darin hoffentlich beistehen. – Leben Sie wohl bester Thorwaldsen u grüssen Sie alle Freunde die ich Ihnen nicht erst zu nennen brauche, von
| Ihrem | |||||
| Scheel |
N. Schr. Wen Sie die BüsteXVII fertig haben, so warten Sie mit dem Abschicken doch noch bis zum Frieden zwischen uns u EngellandXVIII; auch nehmen Sie Zoega zu Hülfe, damit der Römische Kaufman der die Kiste nach Livorno spedirt, Sie nicht so prelleXIX wie der ehrliche SpediteurXX von dem Sie mir die Geschichte mit der Kiste an AbildgaardXXI erzählten.
[På sidste side]
An Hr Thorwaldsen Durch EinlageXXII
Brevet er skrevet på et ark papir, der måler ca. 18×22cm. Af arket mangler ca. den sidste tredjedel, som er sirligt afklippet. Arket har været foldet som en billet og indlagt i Joh. Hein. Wullfens brev 22.6.1801. Dvs. Scheel har formentlig sendt en veksel og brevet til Wulffen, hvorefter denne har videresendt brevet fra Scheel i sit brev 22.6.1801.
Brevet omhandler blandt andet bestillingen af Saxtorphs buste, se evt. referenceartiklen herom.
|
|
Mathias Saxtorph, 1801, inv.nr. A899 |
|
|
Mathias Saxtorph, 1793, inv.nr. A903 |
Last updated 24.08.2022
Formentlig henvises til Scheels bestilling af en buste af den danske fødselslæge Mathias Saxtorph (marmoreksemplar A899) gennem et brev til den danske arkæolog og filolog Georg Zoëga, indlagt i et brev til den danske biskop Friedrich Münter, samt om hans ønske om, at Zoëga skulle indkøbe relevant medicinsk litteratur, jf. Scheels brev dateret 24.12.1800. For yderligere information om ovennævnte buste, se referenceartiklen herom.
Den danske arkæolog Georg Zoëga. Årsagen til, at han også takkes her, er formentlig, at han har formidlet bestillingen, modtaget fra Scheel 24.12.1800, til Thorvaldsen.
Den danske kirkehistoriker og biskop Friedrich Münter.
Thorvaldsen har åbenbart sendt et brev til Scheel indlagt i et brev fra Zoëga til Friedrich Münter, brevet kendes ikke idag. Brevet har formentlig indeholdt Thorvaldsens tilsagn om at udføre en buste af Mathias Saxtorph, og må derfor være afsendt efter Scheels forespørgsel herom i et brev til Zoëga 24.12.1800.
Den afdøde Mathias Saxtorphs søn, lægen Johan Sylvester Saxtorph.
Bestillingen af busten af Saxtorph, der første gang omtales i brevet 24.12.1800 fra Scheel til Georg Zoëga, var tænkt som en subskriptionsbestilling. På tidspunktet for afsendelsen af ovennævnte brev skriver Scheel, at han vil bestille busten, såfremt Saxtorphs elever og de, der står i gæld til ham som fødselshjælper, understøtter projektet. På det cirka halve år, der er gået mellem de to breve, må Scheel og Saxtorphs søn have vurderet, at de for at sætte arbejdet igang i første omgang måtte gøre udlæg for bestillingen. Imidlertid må busten være endt som subskriptionsbestilling, idet Scheel, da han afbestiller busten 28.7.1810, fordi udsigterne til levering synes ringe, henviser til, at han agerer på ‘fleres ordre’.
Formentlig den danske kobberstikker G. L. Lahdes kobberstik af Mathias Saxtorph fra 1798, jf. Else Kai Sass: Thorvaldsens Portrætbuster, København 1963-65, vol. I, p. 77.
Thorvaldsen udførte i 1793 en portrætmedaljon i bronzeret gips af Mathias Saxtorph, A903. Både Scheel og Thorvaldsen regnede med, at Thorvaldsen ville vende tilbage til København i løbet af et par år, når hans rejsestipendium udløb.
Den afdøde Mathias Saxtorphs enke Elisabeth Christine, f. v. Sibrandt (1746-1823), som Thorvaldsen i 1793 havde modelleret en portrætmedaljon, A904, af.
Den dansk-tyske speditør og forretningsmand Joh. Heinrich. Wulffen. Scheels brev til Thorvaldsen blev netop medsendt i Wulffens brev 22.6.1801 til Thorvaldsen.
Møntenheden scudo, se evt. referenceartiklen om møntenheder.
Scheel indsamlede under sin rejse i Italien materialer til en udgivelse om “Blodets Transfusion og Medicamenternes Indsprøitning i Aarerne” og til et skrift om pestepidemierne, jf. den af Rigsarkivet udgivne bog: Fonden ad usus publicos, 2. bd., København 1897, p. 21. Hjemkommet til København har han formentlig ønsket at fortsætte indsamlingen af materiale med henblik på udgivelse og havde allerede i sit brev af 24.12.1800 bedt Zoëga indsamle materiale hertil.
Datoen for Slaget på Reden.
Om Thorvaldsen har fulgt denne opfordring til at indsende et udkast til et monument for de faldne vides ikke, jf. Thiele I, p. 168.
Den danske biskop og kirkehistoriker Friedrich Münter.
Den dansk-tyske købmand i Livorno Joh. Heinrich. Wulffen.
Bestillingen af busten af Saxtorph, der første gang omtales i brevet 24.12.1800 fra Scheel til Georg Zoëga, var tænkt som en subskriptionsbestilling. På tidspunktet for afsendelsen af ovennævnte brev skriver Scheel, at han vil bestille busten, såfremt Saxtorphs elever og de, der står i gæld til ham som fødselshjælper, understøtter projektet. På det cirka halve år, der er gået mellem de to breve, må Scheel og Saxtorphs søn have vurderet, at de for at sætte arbejdet igang i første omgang måtte gøre udlæg for bestillingen. Imidlertid må busten være endt som subskriptionsbestilling, idet Scheel, da han afbestiller busten 28.7.1810, fordi udsigterne til levering synes ringe, henviser til, at han agerer på ‘fleres ordre’.
Danmark sluttede fred med England i oktober samme år. Af Thorvaldsens brev til Abildgaard 23.9.1806 fremgår imidlertid, at busten først blev færdiggjort omkring 1806. Trods en del henvendelser fra Scheel om busten og dens hjemsendelse, se fx Scheels breve af 23.11.1808 og 30.11.1810, fik Scheel, der døde i 1811, aldrig busten at se. Den blev først hjemsendt sammen med en større mængde værker i Thorvaldsens sidste leveår, jf. Else Kai Sass: Thorvaldsens Portrætbuster, København 1963-65, vol. I, p. 80.
Jf. brugen af ‘prelle’ er ‘ehrliche’ formentlig ment som en ironisk henvisning til, at Thorvaldsen blev snydt til at overlade sine kasser til et firma, som kort efter gik konkurs. Se evt. Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1798 og 1802.
Der refereres formentlig til speditørfirmaet Jaume & Schwartz i Livorno, som gik fallit, hvorefter Thorvaldsens kasser måtte frikøbes fra konkursboet. Se evt. referenceartikel ang. hjemsendelse af kasser.
Den danske maler og arkitekt Nicolai Abildgaard.
Brevet er sendt til Thorvaldsen indlagt i Joh. Hein. Wullfens brev 22.6.1801. Se iøvrigt den generelle kommentar.